Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

512 Geissler-Rør. M og her fra over b tilbage til Batteriet. Men i det Øjeblik Strøm- men har dannet sig i denne Strømvej, bliver Jærnkærnen mag- netisk og tiltrækker et lille Anker, som sidder paa venstre Ende af d, og Fjederen, der bærer d, bøjes. Jærnspidsen, som dypper ned i Kviksølvet i M, hæves derved op af dette, og Strømmen brydes. Nu afmagnetiseres Jærnkærnen, Fjederen slaar tilbage, Jærnspidsen dypper atter ud i Kviksølvet, Strømmen er paany sluttet o. s. v. For at hindre en stærk Gnistdannelse mellem Jærnspidsen og Kviksølvet hældes der noget Spiritus over dette (Spiritus leder Elektriciteten daarligere end Luft). Store RuhmkorfTere give Gnister paa indtil 30cm. Længde. § 395. Faraday undersøgte allerede 1838 den elektriske Ud- ladning i fortyndet Luft og iagttog da blandt andet den mørke Udladning. A og K ere to Metalstænger, anbragte i fortyndet Luft. Gøres A positiv, K negativ —a---------- ------ , elektrisk, vil der dannes en rød z-----------' -Trrm----' . Lystaage fra A henimod K uden Fig. 334. Den mørke Udladning. . . , u , .-i y dog at naa helt hen til a, som selv er omgiven af en blaalig Lystaage. Mellem de to Lystaager er et mørkt Rum, hvorigennem Elektriciteten ledes (fra A til K) uden at lyse; deraf Betegnelsen »mørk Udladning«. — Faraday kaldte Lyset ved den positive Pol Anodelyset, ved den negative Katodelyset, og disse Benævnelser bruges fremdeles. — Efter Faradays Arbejder hengik der ca. 30 Aar, før disse Undersøgelser bleve førte videre. 1854 opfandt dog den i § 358 nævnte G as sio t, som i Aa- rene efter 1840 fore- tog omfattende Under- Fig. 335. Geissler-Rør. søgelser af den elektriske Gnist, det Glasrør (Fig. 336) til Forsøg over elektrisk Udladning i fortyndet Luft, som har faaet Navn af Geissler-Rør, fordi Dr. Geissler i Bonn fabrikerede det i Massevis og af fortrinlig Godhed. 1 Glassets Ender er der ind- smeltet Platintraade, som forbindes med en Ruhmkorffers Induk- tionstraad. Gennem a pumpes Luft ud af Røret, og man kan da studere Udladningen ved forskellige Fortyndinger. § 396. Til at begynde med. altsaa medens Luften i Geissler-