Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
522
Naaletelegrafen.
godt isolerede, samledes i en Streng, der førtes hen til Mod-
tagerstationen. Her lededes Traadene hver til sin forgyldte Me-
talspids, som stak op gennem Bunden i en med Vand fyldt
Glaskasse. Traaden fra A førte til Spidsen A o. s. v. — Nu
telegraferede Sömmering derved, at han forbandt Polerne paa en
Voltasøjle med hver sit Bogstav, f. Eks. med 1 og 8 (som Figuren
viser). Den elektriske Strøm vil da gaa fra I gennem Lednings-
traaden til næste Station til Spidsen I dér, gennem Vandet til
Spidsen S og herfra ad dens Ledningstraad tilbage til S paa Af-
senderstationen. — Ved Spidserne I og S vil der vise sig Luftud-
vikling o: de to Bogstaver ere telegraferede fra den ene Station
til den anden. —
Sömmering naaede 1812 at faa en Ledning bygget paa om-
trent en halv Mils Længde, men forøvrigt var det klart for prak-
tiske Teknikere, at hans Projekt var uigennemførligt i større Stil.
Napoleon, som med levende Interesse fulgie Forsøgene paa at
skaffe en elektrisk Telegraf, der ikke som den optiske var af-
hængig Dagstiden og Vejret, afviste Sömmerings Telegraf med de
haanende Ord: »Det er en germansk Ide«. Hermed skulde være
sagt, at Ideen selvfølgelig var uden praktisk Værdi.
§ 401. Først med Ørsteds Opdagelse af Elektromagnetismen
skabtes de rette Betingelser for en elektrisk Telegraf.
Ampere foreslog 1820, altsaa umiddelbart efter at have stiftet
Bekendtskab med Ørsteds Opdagelse, en elektromagnetisk Tele-
graf. Han kendte ikke Sömmerings Projekt, hvad han udtrykke-
lig selv har oplyst, da han senere fik at høre, at hans Forslag
meget lignede Sömmerings. Som denne havde han en Lednings-
traad for hvert Bogstav; paa Modtagerstationen gik Lednings-
traadene til hver sin Multiplikator; istedetfor som Sömmering at
bruge Luftudvikling til at markere Tegnet, brugte Ampere Multi-
plikatornaalens Udslag.
En videre Udvikling af Naaletelegrafen gav den russiske
Statsraad Schilling von Cannstatt (1786—1837), Attaché ved
det russiske Gesandtskab i München, og en god Ven af Sömme-
ring. Schilling indskrænkede de mange Ledningstraade til to,
nemlig en frem- og tilbagegaaende Ledning mellem Afsender- og
Modtagerstationen. De forskellige Tegn fik han frem ved af-
vekslende at sende Strøm i modsatte Retninger; herved gjorde jo