Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Gauss’ og Webers Telegraf. 523 nemlig Multiplikatornaalen afvekslende Udslag til højre og til venstre. Den første praktisk brugte Naaletelegraf efter dette System indrettede Gauss og Weber i Göttingen (§ 242) mellem det astro- nomiske og det magnetiske Observatorium. Afstanden var 3000 Fod. — De to Professorer brugte følgende Tegn for Bogstaver og Cifre, h betyder Magnetnaalens Udslag tilhøjre, v Udslag til- venstre. Ä = a; hhh = c (k); vhv = m; vhhh = vi\ vvhh = ±\ v = e; hhv = d; * hvv = n; hhvv = z; vvvh = 5; hh = i; hvh = f (v); hhhh = p; hvhv = 0; vvhv = 6; hv = o-, vhh=g', hhhv=r\ hwh = 1; w7w=7; vh = u; vvv = h; hhvh = s; vhhv = 2; hvvv = 8; w = b; vvh = 1; hvhh = t; vhvh = 3; vvvv = 9; Paa Gauss og Webers Opfordring gav Professor Steinheil (1801—70) i München sig i Lag med Undersøgelser vedrørende den elektriske Telegraf, og det lykkedes ham at føre Sagen be- tydeligt fremad. Han tog Elektromagneten i Telegrafens Tjeneste og blev herved en Forløber for Morse (se næste §); fremdeles indrettede han det saa, at Telegrafapparatet selv skrev Telegraf- tegnene paa en Papirstrimmel, men navnlig gjorde han sig for- tjent ved at paavise, at der kan telegraferes elektrisk mellem to Stationer ved Hjælp af en enkelt Ledning. Han benyttede nemlig ved en af sine Telegraflinier Jernbane- skinner som Tilbageledning og lagde Mærke til, at en Dag, da Skinnerne vare brudte op paa en længere Strækning, kunde hans Telegrafapparater alligevel arbejde. Heraf sluttede han, at Jorden uden videre kunde bruges som Tilbageledning. — Vi skulle ikke nærmere gøre Rede for Steinheils Apparater, men straks gaa over til at beskrive Amerikaneren Samuel Morses Telegraf, der betegner det egentlige Gennembrud for den elektromagnetiske Telegrafi. — § 402. S. Morse (1791—1872), født i et Præstehjem i Massa- chusets, var Kunstmaler; 1811 rejste han, 20 Aar gammel, til Eng- land, hvor han besøgte en Malerskole til 1815. At han ikke var uden Talent, kan man vide deraf, at allerede 1813 havde han