Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

536 Peder Jakobsen Flemløse. dog berolige sig med, at der er »ingen Regel uden Undtagelse«; og heraf følger, at der hos alle Folk findes en Mængde Vejr- regler, hvoraf nogle ere træffende, andre have noget »paa sig«, medens atter andre ere fuldstændig meningsløse, saasom oven- nævnte om Maanens Dryp. En anden Regel, som er bleven brugt i udstrakt Maalestok til Vejrforudsigelse i den vigtige Sommertid og vistnok bruges paa sine Steder endnu, er følgende: Ligesom Snedagene om Vinteren falde i Forhold til Kyndelmisse (2. Fe- bruar), saaledes falde Regndagene den følgende Sommer i For- hold til St. Hans (24. Juni)., Har det snet den 31. Januar, vil det regne den 22. Juni, osv. En saadan Regel er uden Tvivl bleven til ved et Tilfælde og opretholdt ved Godtroenhed. § 409. Det gør godt ligeoverfor den Slags Profetier at frem- drage saadanne, som ere grundede i Sagens Natur. Tusinder af Mennesker, især ældre Landboere, gaa omkring som mer eller mindre saglige Vejrprofeter, der igennem en lang Erfaring ved, at de og de Fænomener pleje at bebude de og de Vejrtilstande. Nogle enkelte Regler overgives fra de ældre til de yngre, men den meste Dygtighed indsamles jævnlig af dens Ejer og gaar i Graven med ham. Vi besidde imidlertid netop her i Landet en 300 Aar gam- mel righoldig Samling af saadanne Regler. Den er skreven paa Tyge Brahes Opfordring af en af hans Elever Fyenboen Peder Jakobsen Flemløse (1554—99). Han studerede først Medicin, men fik af Frederik II Løfte om et Kanonikat, naar han først vilde hjælpe Tyge Brahe med astronomiske Observationer. Flem- løse var da paa Hveen i 10 Aar, men kom bort, før Bogen var bleven trykt, nemlig i 1588 til Norge som Læge for Statholderen og i 1590 til det nævnte Kanonikat i Roskilde. Tyge Brahe lod saa i 1591 Bogen trykke i sit eget Trykkeri og paa eget Papir efterat have dikteret Longomontanus en Fortale til Bogen. Et Par Maaneder efter trykkede han den endvidere paa tysk. Dens Titel er »En Elementisch og Jordish Astrologia Om Lufttens for- endring«; men Tyge Brahe viser i Ord ligesom hans Elev i Ind- holdet, at Talen ikke her er om Astrologi i gammel Forstand (I § 1). Der gøres opmærksom paa, at Sanserne hos Dyr, som leve i Luften, paa Jorden og i Havet, kunne paavirkes af Vejr- ligets Tilstand, og at Dyrene kunne give det tilkende ved deres Bevægelser og Forhold. Mennesket derimod regeres og forandres