Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Luftens Fugtighedsgrad.
543
4 416. Hvis Luften er mættet med Vanddamp, og man
kender Luftens Varmegrad, giver denne Tabel altsaa, hvor megen
Vanddamp der findes; men — hvis Luften ikke er mættet, kan
man paa tre forskellige Maader angive Luftens Dampmængde.
a) Relativ Fugtighed. Man kan angive Forholdet imellem
den Dampmængde, som findes, og den, som kunde findes
ved samme Varmegrad. I Almindelighed sker denne An-
givelse i Procent. Er der f. Eks. ved 16° C. kun 8.x m.m.
Damptryk, medens der kunde være 13.5 (se Tab.), har man
o
kun -i- eller 60 °/0 af, hvad der kunde være. Den rela-
13-5
tive Fugtighed er 60 °/0.
b) Absolut Fugtighed. Man kan simpelthen angive det
Damptryk, som findes, altsaa i Eksemplet 8q m.m.
c) Dugpunktet. Hvis Luft- og Dampmassen blev afkølet til
en saadan Varmegrad, at netop Mætning indtræffer, men
ikke Overmætning og dermed Dugdannelse, kalder man
denne Varmegrad for Dugpunktet. Tabellen vil vise, at de
nævnte 8.x m.m. Damptryk vil finde sit Dugpunkt ved ö1^0.
§ 417. Af Midler til at bestemme Fugtighedsgrader! er der
et, som forlængst har tilbudt sig af sig selv. Der gives nemlig
Ting af organisk Oprindelse (af Dyre- eller Planteverdenen), der
have den Egenskab at udvide og sammentrække sig efter Fugtig-
bedsgraden. De kaldes hygroskopiske, saasom Menneskehaar og
Hampesnor, der trækker sig sammen ved Fugtighed, Tarmsnor,
der tillige snor sig, Grifflen af en vis Art af Storkefamilien, der
formforandrer sig o. fl. Det er nærmest den relative Fugtighed,
der her gør sig gældende.
Der findes mange billige, men ogsaa tarvelige Fugtigheds-
maalere af denne Slags, og ofte med anførte Vejrprofetier.
Nøjagtigst af disse saakaldte Hygrometre er det, der først
er konstrueret af H. V. Saussure, og hvis hygroskopiske Del er
et omhyggelig renset Menneskehaar (Fig. 358), Dette er ophængt
foroven, er forneden viklet om en lille Skive, hvis Aksel bærer en
Viser, og ender i et lille Lod, der holder det udstrammet. Instru-
mentet inddeles empirisk ved efterhaanden at anbringes i Rum
med forskellig Fugtighedsgrad; men det maa benyttes med stor
Varsomhed og stundom kontrolleres.