Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
544
Maaling af Luftens Fugtighed.
Fig. 358.
Saussures Haarhygro-
meter.
Saussure var Professor i Genf, hvor han blev født 1740 og
døde 1799. Han har gjort sig fortjent af Jordklodens Fysik:
Geologi, Meteorologi og Plantevækst; og navnlig har han særlig
studeret Alperne.
§ 418. Sikrere, men møjsommeligere bestemmer man Luf-
tens Dampmængde ved at lade en blank Ting afkøle sig, indtil
Duggen begynder at sætte sig derpaa, og da iagttager den Varme-
grad (Dugpunktet), hvorved dette sker. Afkølingen kan foregaa
derved, at nævnte Ting i sit Indre har en let fordampelig Vædske
(Æther), hvis Fordampning og dermed følgende
Afkøling fremmes mer eller mindre ved Bort-
skaffelse af de i Tingen tilstedeværende Dampe.
— Endnu sikrere, men endnu besværligere kan
Dampmængden maales ved en fuldstændig Ana-
lyse gaaende ud paa, at man indsuger et be-
stemt Rumfang Luft med tilhørende Damp igen-
nem et Rør, som indeholder et stærkt damp-
sugende Stof, saasom Klorkalcium. Vejes dette
Stof tillige med det Rør, hvori det befinder sig
før og efter Indsugningen, giver Forskellen, hvor
mange Gram Vand, der har været i det bestemte
Rumfang Luft.
§ 419. Det bedste Forhold imellem Nøj-
agtighed og Overkommelighed opnaas dog ved
Augusts Psykrometer, der simpelt hen bestaar
af to ens Termometre, af hvilke det ene er tørt
>■ og altsaa angiver Luftens Varmegrad, medens det
andet er vaadt og angiver en Varmegrad imellem
hin og Dugpunktet. Vandet har nemlig Tilbøjelighed til at for-
dampe og altsaa afkøle Termometret ned imod Dugpunktet, hvor
der ikke mere sker Fordampning. Men paa den anden Side har
Luften, som rører ved Termometret, Tilbøjelighed til at varme det
op imod sin Varmegrad. Det indtager derfor en Stand derimellem,
en Stand, som har vist sig at være nogenlunde uafhængig af
Luftfornyelsen; thi er Fornyelsen stor, er baade Fordampning og
dermed Varmetabet stort, og ligeledes er Varmetilførslen fra Luften
stor. Denne Mellemstilling er en Gang for alle undersøgt og derefter
Tabeller dannede, som sætter en i Stand til at slutte sig fra Af-