Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1897

Serie: Historisk Fysik bind II

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 570

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 594 Forrige Næste
544 Maaling af Luftens Fugtighed. Fig. 358. Saussures Haarhygro- meter. Saussure var Professor i Genf, hvor han blev født 1740 og døde 1799. Han har gjort sig fortjent af Jordklodens Fysik: Geologi, Meteorologi og Plantevækst; og navnlig har han særlig studeret Alperne. § 418. Sikrere, men møjsommeligere bestemmer man Luf- tens Dampmængde ved at lade en blank Ting afkøle sig, indtil Duggen begynder at sætte sig derpaa, og da iagttager den Varme- grad (Dugpunktet), hvorved dette sker. Afkølingen kan foregaa derved, at nævnte Ting i sit Indre har en let fordampelig Vædske (Æther), hvis Fordampning og dermed følgende Afkøling fremmes mer eller mindre ved Bort- skaffelse af de i Tingen tilstedeværende Dampe. — Endnu sikrere, men endnu besværligere kan Dampmængden maales ved en fuldstændig Ana- lyse gaaende ud paa, at man indsuger et be- stemt Rumfang Luft med tilhørende Damp igen- nem et Rør, som indeholder et stærkt damp- sugende Stof, saasom Klorkalcium. Vejes dette Stof tillige med det Rør, hvori det befinder sig før og efter Indsugningen, giver Forskellen, hvor mange Gram Vand, der har været i det bestemte Rumfang Luft. § 419. Det bedste Forhold imellem Nøj- agtighed og Overkommelighed opnaas dog ved Augusts Psykrometer, der simpelt hen bestaar af to ens Termometre, af hvilke det ene er tørt >■ og altsaa angiver Luftens Varmegrad, medens det andet er vaadt og angiver en Varmegrad imellem hin og Dugpunktet. Vandet har nemlig Tilbøjelighed til at for- dampe og altsaa afkøle Termometret ned imod Dugpunktet, hvor der ikke mere sker Fordampning. Men paa den anden Side har Luften, som rører ved Termometret, Tilbøjelighed til at varme det op imod sin Varmegrad. Det indtager derfor en Stand derimellem, en Stand, som har vist sig at være nogenlunde uafhængig af Luftfornyelsen; thi er Fornyelsen stor, er baade Fordampning og dermed Varmetabet stort, og ligeledes er Varmetilførslen fra Luften stor. Denne Mellemstilling er en Gang for alle undersøgt og derefter Tabeller dannede, som sætter en i Stand til at slutte sig fra Af-