FORORD
Ä7ed Nutidens mangeartede Kundskabsmeddelelse giver man
’ sædvanligvis denne i en saa sammentrængt Form som mulig,
nemlig systematisk, saa at Reglerne, Lovene, Metoderne først
nævnes, og dernæst Eksempler til Oplysning og Stadfæstelse
af hine. Menneskeslægten selv er i Almindelighed kommen til
Sandhedens Erkendelse ad stik modsat Vej: først liar man gjort
Erfaringer, og dernæst har man føaet Øje paa Enheden i disse
Erfaringer — Reglen, Loven o. s. v.
At man i Almindelighed bruger hin Undervisningsmaade, lig-
ger utvivlsomt i, at den anses for den hurtigste; man kan jo i en
Fart nævne en Slump Love og Eksempler paa disse. Men at en
Undervisning, der saa vidt mulig gaar den erfaringsmæssige Vej,
maa være den grundigste, kan sikkert ingen falde paa at benægte.
Er nu Talen om Naturkundskab, ville imidlertid de, der have
Øje for Fortrinet ved den erfaringsmæssige Fremgangs-Maade,
praktisere en saadan blot ved at minde om kendte Fænomener
eller maaske endog for Eleverne fremvise Naturfænomener forud
for Udtalelsen af Naturloven. Herved opnaar man ganske vist
undertiden at sætte Tilhøreren i nogen Spænding m. H. t. den
borklaring, han nu venter; og dette gør ham i og for sig mere
modtagelig for denne, end hvis man falder ned over ham med en
borklaring eller en Lov, som han aldeles ikke har spurgt efter