Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

eller følt nogen Trang til at faa Rede paa*). Men een Kends- gerning eller to er dog i Reglen for lidt til at bringe Tilhøreren til at skønne Værdien og Rækkevidden af Loven og til at sætte ham i tilstrækkelig Spænding. Fører man derimod Tilhøreren ad de Veje, Menneske- slægten selv har fulgt for at finde Loven, og bringer man ham saaledes til selv at være med til at søge, virke og saa at sige finde paany, da bliver det fundne i ganske anden Grad hans Ejen- dom, end naar det bydes ham i færdig Skikkelse. Det eneste, der fornuftigvis kan indvendes imod en saadan Fremgangsmaade, er, at den kræver mere Tid end den systema- tiske; men denne Indvending har ingen Berettigelse paa det Om- raade, hvor den oftest gøres — den almen-menneskelige Oplys- nings Omraade; og dens Rigtighed er endog tvivlsom. Hvis et Menneske først er blevet fortrolig med Naturlærens almindeligste Sætninger og Fremgangsmaader, eller — for at tage et nærliggende Æmne — med Matematikkens Grundsætninger, da naas yderligere Oplysning maaske hurtigst og lettest ad syste- matisk Vej. Men hvoraf kommer det, at de fleste, der have mod- taget nogen Almenundervisning i Naturfag, staa saa kejtede og uforstaaende over for Naturfænomenerne, naar de møde disse i Livet — hvoraf, naar det ikke netop er, fordi de aldrig ere bievne stillede tilstrækkelig virkeligt overfor de Love, hvorom de vel have hørt eller læst, men hvis Erkendelse de ikke paa nogen naturlig Maade ere naaede til? Overfor alle disse Mennesker, det vil sige den store Almen- hed — kun ikke dem, der allerede ere fortrolige med Metoderne og Grundsætningerne eller maaske ere særlig naturvidenskabelig begavede — er det sikkert ikke Tidsspilde at tage sig den for- *) Vistnok maa de unge underkaste sig nogen Disciplin, som de heller ikke egentlig have begæret, og som desuagtet maa til, men i samme Grad som Tilegnelsen kræver Forstaaelse, maa der være Modtagelighed for denne.