Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1897

Serie: Historisk Fysik bind II

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 570

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 594 Forrige Næste
88 Damp og Varme. baade Vandet og Flasken i en sittrende Bevægelse, der høres som en syngende Lyd; man siger, at »Vandet synger«. Dette indtræffer umiddelbart før Kogningen. Naar nemlig »Sangen« hører op, da er Vandet saa varmt, at Dampboblerne ikke fortættes paa Vejen op igennem dette, men naa Overfladen, bryde denne og stige tilvejrs, og Kogningen er da i Gang (Fig. 71). Saalænge denne varer, stiger Varmegraden ikke, skønt Ilden uafbrudt afgiver Varme til Vandet. Før Black forklarede man dette ved at sige, at kun Vandet paa Bunden, der jo er varmest, bliver omdannet til Damp; det øvrige Vand, der ikke er i Berøring med Bunden, bliver ikke varmere, før det naar ned til denne. Men blev hele Vandmassen først opvarmet til Kogepunktet og dernæst fik endnu en lille Varmetilførsel, ja da vilde den hele Vandmasse i et Øjeblik gaa over til Damp. Black var ikke tilfredsstillet med denne Forklaring, men skriver: »Jeg kan let vise, at selv om Vandet er ophedet til en saadan Varmegrad, at den -mindste Forhøjelse af denne vil gøre Vandet til Damp, saa vil Dampdannelsen dog kræve en stor Mængde Varme. Var det ikke saaledes, da vilde hele Vandmassen eksplodere (o: i et Øjeblik blive til Damp) med en Kraft, der kunde sammenlignes med Krudtets. Men jeg kan vise, at den nødvendige, store Varmemængde gaar jævnt ind i Dampen, medens den danner sig, uden at den dog derved bliver opvarmet saa meget, at det kan iagttages paa et Termometer. Sættes en Kedel Vand over Ilden, da gaar Varmen fra det første Øjeblik, og til Kogningen begynder, hurtig gennem Kedlen over i Vandet. Maaske iagttage vi, at Vandet i Løbet af 5 Minutter opvarmes 20° F. Nu har man lagt Mærke til, at Varmens Overgang- fra et Legeme til et andet sker i Forhold til Forskellen i Varmegrad, naar de øvrige Omstændigheder blive fuldstændig uforandrede. Derfor kunde vi i dette Tilfælde, da Vandets Varmegrad under Kogning ikke stiger kendelig (i Forhold til Ildens Varmegrad), have Lov at slutte, at Varmen (under Kogningen) maa strømme over i Vandet i omtrent samme Mængde som før Kogningen. Dette fører ikke til noget galt, ti jeg har ofte selv set, at naar Vandet i de sidste 5 Minutter før Kogningen steg 20°F, saa tog det 40 Mi- nutter at opvarme Vandet 162° F. Var nu den almindelige Mening (om Kogningen) rigtig, da