Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
88
Damp og Varme.
baade Vandet og Flasken i en sittrende Bevægelse, der høres som
en syngende Lyd; man siger, at »Vandet synger«. Dette indtræffer
umiddelbart før Kogningen. Naar nemlig »Sangen« hører op, da
er Vandet saa varmt, at Dampboblerne ikke fortættes paa Vejen
op igennem dette, men naa Overfladen, bryde denne og stige
tilvejrs, og Kogningen er da i Gang (Fig. 71). Saalænge denne
varer, stiger Varmegraden ikke, skønt Ilden uafbrudt afgiver Varme
til Vandet. Før Black forklarede man dette ved at sige, at kun
Vandet paa Bunden, der jo er varmest, bliver omdannet til Damp;
det øvrige Vand, der ikke er i Berøring med Bunden, bliver ikke
varmere, før det naar ned til denne. Men blev hele Vandmassen
først opvarmet til Kogepunktet og dernæst fik endnu en lille
Varmetilførsel, ja da vilde den hele Vandmasse i et Øjeblik gaa
over til Damp.
Black var ikke tilfredsstillet med denne Forklaring, men
skriver: »Jeg kan let vise, at selv om Vandet er ophedet til en
saadan Varmegrad, at den -mindste Forhøjelse af denne vil gøre
Vandet til Damp, saa vil Dampdannelsen dog kræve en stor
Mængde Varme. Var det ikke saaledes, da vilde hele Vandmassen
eksplodere (o: i et Øjeblik blive til Damp) med en Kraft, der
kunde sammenlignes med Krudtets. Men jeg kan vise, at den
nødvendige, store Varmemængde gaar jævnt ind i Dampen, medens
den danner sig, uden at den dog derved bliver opvarmet saa
meget, at det kan iagttages paa et Termometer.
Sættes en Kedel Vand over Ilden, da gaar Varmen fra det
første Øjeblik, og til Kogningen begynder, hurtig gennem Kedlen
over i Vandet.
Maaske iagttage vi, at Vandet i Løbet af 5 Minutter opvarmes
20° F. Nu har man lagt Mærke til, at Varmens Overgang- fra et
Legeme til et andet sker i Forhold til Forskellen i Varmegrad,
naar de øvrige Omstændigheder blive fuldstændig uforandrede.
Derfor kunde vi i dette Tilfælde, da Vandets Varmegrad under
Kogning ikke stiger kendelig (i Forhold til Ildens Varmegrad), have
Lov at slutte, at Varmen (under Kogningen) maa strømme over i
Vandet i omtrent samme Mængde som før Kogningen. Dette fører
ikke til noget galt, ti jeg har ofte selv set, at naar Vandet i de
sidste 5 Minutter før Kogningen steg 20°F, saa tog det 40 Mi-
nutter at opvarme Vandet 162° F.
Var nu den almindelige Mening (om Kogningen) rigtig, da