Vort Papir
Meddelelser om Papirundersøgelse og Papirsorterne fra de danske Fabrikker og Lessebo Bolag i Sverige. Samlede til Brug for den af Kulturministeriet under 8. Marts 1886 nedsatte Komission til at gjøre Forslag om Statens Papirforbrug m.m.

Forfatter: V.A. Secher

År: 1887

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 62

UDK: 676.3

DOI: 10.48563/dtu-0000279

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 74 Forrige Næste
8 faar et godt Papir eller ikke ud af Fabrikationen, beror saaledes ikke alene paa de Raastoffer, som anvendes, men ogsaa paa den Behandling disse have faat under Bearbejdelsen. Dette sidste Hensyn er saa meget vigtigere, som det meste Papir frembringes ved en Blanding af forskjellige Raastoffer: Linnedklude, blandede med Cellulose, kunne give et godt Papir, men kunne ogsaa give et mindre godt, alt efter Blandingsforholdet og Cellulosens Beskaffenhed. Af alle de anførte Omstændigheder, som spille deres Rolle under Fabrikationen, fremgaar for det første, at man før denne er til Ende bragt, kun kan have tilnærmelsesvis rigtig For- modning om, hvorledes Fabrikatet vil blive, og for det andet, at man faar en kun ufuldstændig Forestilling om en Papirsorts Beskaffenhed ved at holde sig til helt ydre Forhold: Prøve Styrken ved at rive i Papiret, skjønne Sværheden ved at føle paa det, holde det mod Lyset for at bedømme Stofrenheden, o. s. v. Særlig i sidste Henseende kunne Fylde- stofferne spille Iagttageren et slemt Puds. Men heller ikke den kemiske Undersøgelse, selv om den er baade kvalitativ og kvantitativ1), eller en dermed forbunden mikroskopisk Undersøgelse alene vil give fuldstændig paalidelig Oplysning om et Papirs Styrke og Holdbarhed. Thi dette sidste Forhold beror, som anført, ikke alene paa Blandingsforholdet mellem Raastofferne, men ogsaa paa den Bearbejdelse, som disse have undergaat, og den mikroskopiske Bestemmelse af Plantetrævlernes Art kan være usikker, naar disse ere bievne altfor findelte2). Man trode en Gang, og den Tro finder ogsaa endnu nogen Til- slutning, at det var Maskinfabrikationen, som var en væsentlig Aarsag til, at Papiret i de senere Tider er blevet daarligt. Man tænkte sig derfor, at man vilde faa det bedst mulige Papir ved at bruge de bedste Materialer: Klude, animalsk Limning og den gamle Haandfabri- kation {Bøttepapiret}. Denne skulde nemlig frembyde den Fordel for Maskinfabrikationen, at Papirmassens Trævler ved at rystes i Haanden skulde sammenfiltes i alle Retninger; Papiret skulde derfor blive stærkere end ved Maskinfabrikationen, hvorved Trævlerne formentlig lægge sig pa- rallelt, saaledes at Papiret bliver svagere paa den ene Led end paa den anden. Man har da ogsaa set den svenske Stat træffe Aftale med Papir- fabrikken »Lessebo bolag« om at levere haandgjort animalsk limet Klude- papir, og den danske Stat lader ligeledes det stemplede Papir, som den *) Desuden, har man endnu ingen Methode for en kvantitativ Undersøgelse af det iblandede slebne Træ, Winckler a. St. S. 178, Bekgjør. 1887 18. Maj i Mit- theilungen o. s. v. 1887 S. 62. 2) Winckler a. St. S. 174.