Vort Papir
Meddelelser om Papirundersøgelse og Papirsorterne fra de danske Fabrikker og Lessebo Bolag i Sverige. Samlede til Brug for den af Kulturministeriet under 8. Marts 1886 nedsatte Komission til at gjøre Forslag om Statens Papirforbrug m.m.

Forfatter: V.A. Secher

År: 1887

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 62

UDK: 676.3

DOI: 10.48563/dtu-0000279

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 74 Forrige Næste
7 enkelt Raastof (Træ) kan begynde den mekaniske Adskillelse forinden Kogningen ved en Slibning. Alt eftersom Kogningen foretages mere eller mindre omhyggelig, eftersom der til Cellulosefabrikationen an- vendes den ene eller anden Slags Lud, eftersom en mere eller mindre omhyggelig Udskylning af Træmassen har fjærnet de ubrugbare Dele, som i Papiret fremkalde gule Pletter og fremme dets Ødelæggelse, og eftersom den mekaniske Behandling af Stoffet har været mere eller mindre stærk og findelt Plantetrævlerne i større eller mindre Grad, faar man et bedre eller daarligere Papir. Disse Forhold spille forholdsvis en mindre Rolle ved de gode Stoffer, saasom Linnedklude, paa Grund af Trævlernes Længde og Styrke, skjønt ogsaa disse kunne ødelægges ved en uhensigtsmæssig Behandling, men til Gjengjæld en saa meget større ved Cellulosestofferne. Paa Papirets Holdbarhed og Varighed har det dernæst Ind- flydelse, om Raastoffet har været saa godt (hvide Klude), at Blegning med Klor har kunnet undgaas, eller om der er foretaget en tilstrækkelig Udskylning af Papirmassen for at fjærne den til Blegningen anvendte Klor, der ved at blive i Papiret efterhaanden vilde ødelægge Trævle- stoffetx). Hertil kommer, at Beskaffenheden af det Vand, som anvendes, og til Papirfabrikation behøves først og fremmest Vand og Vand og atter Vand, er af stor Indflydelse paa Fabrikatets Godhed. Vandet maa være saa rent som muligt, frit for Jærn og saavidt muligt for Kalk og deslige2). Endelig kan ogsaa den Varmegrad, for hvilken Papirmassen udsættes i Ma- skinen, faa Betydning for Produktets Godhed. Men selv om Papiret er sluppet ud fra Maskinen med en god Sammensætning og efter en god Behand- ling, kan dets Styrke forringes ved den Glitning (Satinering), som det meste Papir nu om Stunder undergives, og som Skrivpapirer maa mod- tage, for at blive tilstrækkelig glatte til, at. der kan skrives paa dem. Indtil en vis Grad af Glitningen forhøjes Papirets Styrke ved den sted- findende Sammenpresning, men overskrides denne, taber Papiret i Ela- sticitet og bliver tilbøjeligt til at brække. Papir, som skal opbevares blandt Administrationens Akter, bør derfor ikke glittes stærkere end nødvendigt, for at der kan skrives flydende paa det3). Om man 1) Herzberg: Ueber den Nachweis des freien Chlors und freier Säuren in Papier, i Mittheilungen o. s. v. 1885 S. 103-8, Hoyer a. St. S. 17-18, Winckler a. St. S. 36-7. 2) Winckler a. St. S. 16: Beschaffung recht klares, chemisch reines Wassers verursacht vielen Fabrikanten grosse Sorge sowie enorme Kosten. 3) Martens: Untersuchungen über den Einfluss des Satinirens auf die Festigkeits- eigenschaften von Maschinenpapier, i Mittheilungen o. s. v. 1886 S. 93—103, særlig S. 98; se fremdeles Papierzeitung 1884 S. 1673.