Vort Papir
Meddelelser om Papirundersøgelse og Papirsorterne fra de danske Fabrikker og Lessebo Bolag i Sverige. Samlede til Brug for den af Kulturministeriet under 8. Marts 1886 nedsatte Komission til at gjøre Forslag om Statens Papirforbrug m.m.

6 Trævlerne vilde kunne udfolde, hvis de kunde sammenfilte sig uden Hindring ’). 4. Foruden Raastofferne og Fyldestofferne finder man endnu i de fleste Papirer Limstoffer. Disse ere enten animalske eller vegeta- bilske. Til animalsk Limning bruges almindelig Lim; til vegetabilsk Harpixarter i Forbindelse med Alun eller svovlsur Lerjord; undertiden tilsættes Stivelse. Medens de vegetabilske Limstoffer tilføres Papirmassen, før den er blevet til Papir, foretages den animalske Limning med Haandkraft, efter at Papiret er færdigt. Medens det herefter er klart, at den animalske Limning maa fordyre Papiret fremfor den vegetabilske Limning, vise Undersøgelser ogsaa, at Papir med animalsk Limning og særlig med dobbelt Limning eller med en Kombination af vegetabilsk og animalsk Limning er be- tydelig stærkere end samme Papir med vegetabilsk Limning alene* 2). Særlig skal animalsk Limning formindske den i alt Papir tilstedeværende Forskjel i Styrke i de to modsatte Retninger i Papiret3 4). De Klude, som bruges til Papirfabrikationen, gjøres tjenlige til denne Anvendelse ved mekanisk Rensning, Kogning (med Kalk, kav- stisk Natron eller Soda), mekanisk Sønderdeling, Blegning og Skylning med Vand. De Stoffer, som først skulle omdannes til Cellulose (Esparto-, Straa- og Træcellulose), koges til dette Øjemed med en Lud, i Reglen under Tryk i lukkede Beholdere. Den hidtil almindeligst brugte Lud er en stærkere Opløsning af kavstisk Natron, og den derved dannede Cellu- lose kaldes simpelt hen iNatroncellulose. I den nyere Tid har man som Lud anvendt en Opløsning af et svovlsyrligt Salt (især svovlsyrlig Kalk) og faar derved Sulfitcellulose Ved Kogningen opløses og ud- trækkes Limen og de inkrusterende Stoffer, og den herved blødgjorte Masse bliver efter Udvaskning ad mekanisk Vej skilt i enkelte Trævler, hvorefter Massen, undtagen i de sjældne Tilfælde, i hvilke Papirfabri- kanten selv tilvirker Cellulosen, afvandes og tørres. I Papirfabrikken bliver Cellulosen saa ublødt og underkastet samme Behandling som Klude efter Kogningen. — Det er allerede omtalt, at man ved et ’) Se Mittheilungen o. s. v,, a. St.; 1886 S. 49; Hartig i Papierzeitung 1884 S. 358. 2) Hoyer a. St. S. 15 f.; Winckler a. St. S. 40 f. Se W. Herzberg: Ueber den Einfluss wiederholter animalischer Leimung auf die Festigkeit und Dehnung des Papieres, i Mittheilungen o. s. v. 1885, S. 187—9, og A. Martens: Untersuchungen über den Einfluss der Leimung und des Holzschliffgehaltes auf die Festigkeits- eigenschaften des Papiers, i Mittheilungen o. s. v. 1886 S. 40—50. s) Hoyer a. St. S. .26. 4) Winckler a. St. S. 20—1. Papir med Indblanding af Sulfitcellulose omtales nedfr. S. 29.