Vort Papir
Meddelelser om Papirundersøgelse og Papirsorterne fra de danske Fabrikker og Lessebo Bolag i Sverige. Samlede til Brug for den af Kulturministeriet under 8. Marts 1886 nedsatte Komission til at gjøre Forslag om Statens Papirforbrug m.m.

Forfatter: V.A. Secher

År: 1887

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 62

UDK: 676.3

DOI: 10.48563/dtu-0000279

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 74 Forrige Næste
5 e. Uld egner sig ikke til Indblanding i almindelige Papirer; derimod bruges det med Held til Trækpapirer, visse Indpakningspapirer og Filtrerpapirer1). 3. Fyldestoffer. Om et Stof kan henregnes til Papirstofferne eller ikke, beror paa, om dets Dele have nogen Sammenfiltningsævne. Netop denne Egenskab giver Trævlestoffet dets Anvendelighed til Papir, og et Trævlestofs Værdi er derfor saa meget større, som dets Sammen- filtningsævne er større. Stoffer, som slet ikke have denne Ævne, kunne derfor heller ikke henregnes til Papirstofferne. De Stoffer af den Art, som man alligevel jævnlig paatræffer i Papir, plejer man derfor at kalde Fyldestoffer (Fyldekalk). Saadanne Stoffer ere Porcellænsjord (Kaolin, China Clay), Kridt, Gips o. s. v. Formaalet med denne Iblanding af mineralske Bestanddele er dels at give Papiret en større Vægt, end det vilde faa ved udelukkende at laves af virkelig Papirmasse, og derved gjøre det billigere, thi Prisen paa det færdige Papir bestemmes efter Vægten af den til et vist Arkantal (Ris, Balle) af en vis Størrelse anvendte Papir- masse, dels at give Papiret et hvidere Udseende ved at dække Urenheder og Ujævnheder, dels atter at gjøre det uigjennemsigtigt, hvilket kan have sin Be- tydning, naar de anvendte Trævlestoffer ere klare og gjennemsigtige, dels endelig at fremkalde en større Glathed paa Overfladen 2). Iblandingen af Fyldestoffer paavirker indtil en vis Grad af Iblandingen væsentlig kun Papirets Udseende og lader det synes sværere og bedre, end det i Virkeligheden er. Da de til Papirfabrikationen benyttede Trævlestoffer i limet Tilstand pleje at give Papiret et Askeindhold af mindre end 3 pCt., antager man, at et Askeindhold af over 4 pCt. i ethvert Tilfælde tyder paa Tilstede- værelsen af Fyldestoffer i Papiret3). Naar Askeprocenten ikke ved Iblandingen forhøjes til mere end 14pCt., antages de nysnævnte Fordele, som opnaas derved, at veje op mod den Skade, som Iblandingen med- fører. Denne bestaar i, at de mineralske Pulvere svække Trævlestoffets Sammenfiltningsævne ved at udfylde Mellemrummene mellem Trævlerne; da Støvkornene kun holdes i Papiret ved af Limstoffet at fasthæftes paa Trævlerne, svække de ogsaa herigjennem den Strækningsævne, som J) Winckler a. St. S. 9 f., 96—97. 2) Hoyer a. St. S. 13—14; Winckler a. St. S. 37 f., 102, 184 ff. 3) Beretning om Resultaterne af 78 Papirundersøgelser, anstillede i 1885—86 af den mekanisk-tekniske Forsøgsanstalt i Charlottenburg ved Berlin paa For- anledning af det derværende Statsarkiv, i »Mittheilungen aus den Köngl. technischen Versuchsanstalten zu Berlin« 1887 S. 4. Dette Tidsskrift findes i Ingeniørkorpsets Bibliothek. Den anførte Beretning er optrykt i »Wochenschrift für den Papier u. Schreibwaaren-Handel« 1887, se S. 629—30. Winckler a. St. S. 182.