Vort Papir
Meddelelser om Papirundersøgelse og Papirsorterne fra de danske Fabrikker og Lessebo Bolag i Sverige. Samlede til Brug for den af Kulturministeriet under 8. Marts 1886 nedsatte Komission til at gjøre Forslag om Statens Papirforbrug m.m.

4 Holzschliff). — Anvendelsen af slebet Træ til Papirfabrikation blev opfundet 1840 af F. Gottfried Keller og særlig bragt til Fuldkom- menhed af den i Aar (1887) afdøde Heinrich Völter i Bautzen, som tilkjøbte sig Kellers Patent. Stoffet fandt dog først almindelig Ind- gang hos Fabrikkerne i Løbet af de sidste 25 Aar. Slebet Træ bestaar sjælden af løse Trævler; som oftest er det Trævle- knipper, som holdes sammen af et Limstof, og i hvilke Cellestoffet er blandet med saakaldte inkrusterende Stoffer. Disse sidste bevirke, at Trævlerne blive skjøre og stive, og ere desuden Hovedaarsagen til de Forandringer, som det af slebet Træ fabrikerede Papir under- gaar under Indflydelse af Luft, Lys og Fugtighed. Papiret bliver efterhaanden gult, saa brunt og endelig mørkebrunt; Aarsagen til denne Farveforandring maa efter Hoyers og Klemms Mening søges i en Humusdannelse i Papiret. Dertil kommer, at de træagtige Par- tikler optage Vand fra fugtig Luft og afgive Vand i tør Luft, og den herved fremkaldte Bevægelse i Trævlerne bevirker efterhaanden en Løsning af deres indbyrdes Forbindelse i Papiret, og Følgen af disse forskjellige Forandringer bliver, at Papiret taber mere og mere i Styrke og tilsidst falder hen i Støv. Til Papirer, der ikke skulle have en stor Varighed (Karduspapir, Tapetpapir m. m.) er slebet Træ et hensigtsmæssigt og billigt Surrogat for de finere Plante- trævler, men i Papirer, som skulle bevare deres hvide Farve, deres Styrke og Sejhed, er ogsaa den mindste Tilsætning af slebet Træ absolut forkastelig1). — Træcellulose er, naar den er godt be- handlet, et langt bedre Surrogat end slebet Træ; den bestaar saa af rene Celler uden Indblanding af inkrusterende Bestanddele. Er Træcellulosen derimod slet behandlet, viser den samme Egenskaber som slebet Træ. Benyttelsen af Træcellulosen i større Omfang er endnu af saa nyt Dato (c. 1860), at man ikke har tilstrækkelig Erfaring om Holdbarheden af Papir, som er lavet deraf, og da den jævnlig findes benyttet i mindre godt behandlet Tilstand, bør Træcellulosen ikke anvendes til Dokumentpapir eller overhovedet til Papir, til hvis Varighed, der skal stilles særlig store Krav2). i) Hoyer a. St. S. 1—4, 11—13; Winckler a. St. S. 10, 16—19, 44. Man vil heraf kunne forstaa, hvor skjæbnesvangert det er for de danske Arkivalier fra de senere Aar, at ikke mindre end 16 af de 32 nyere danske Papirsorter, som Kommissionen, har ladet undersøge, og deriblandt alle Konceptpapirerne paa Silkeborg Fabriks Kronekoncept nær, indeholde slebet Træ, se ndfr. S. 48—9. 2) Hoyer a. St. S. 13; Winckler a. St. S. 10, 19—27.