Vort Papir
Meddelelser om Papirundersøgelse og Papirsorterne fra de danske Fabrikker og Lessebo Bolag i Sverige. Samlede til Brug for den af Kulturministeriet under 8. Marts 1886 nedsatte Komission til at gjøre Forslag om Statens Papirforbrug m.m.

3 a De bedste Sorter Surrogater ere de, som i deres Egenskaber nærme sig Hampetrævlerne, saaledes som Manilahamp, Jute o. s. v.6), men de have af nysnævnte Grunde ikke fundet nogen videre Anvendelse. b. Espartogræsset eller Alfa (Alfacellulose'), som i store Masser voxer i Spanien, Sydfrankrig, Sicilien og Nordafrika, leverer det næst- bedste Surrogat for Kludematerialet. Alfatrævlerne (Alfa- eller Esparto- cellulose) frembyde stor Lighed med Hampetrævlerne og egne sig særlig til Blanding mellem Klude. De blive i stort Omfang benyt- tede i England til de her fabrikerede udmærkede Papirsorter; Hoyer anslaar i 1882 Indførselen af Espartogræs til England til 40 Mil- lioner Kilogr. og fra Algier alene udførtes i 1872 44 Millioner Kilogr. Mærkelig nok har Espartogræsset kun fundet ringe Indgang paa det europæiske Fastland, og her til Lands benyttes det desværre slet ikke, skjønt Bearbejdelsen skal være lettere og billigere end ved Straa *). c. Trævler af Straa (Straacellulose') af de almindelige Kornsorter be- nyttes i stort Omfang til Papirfabrikation, og særlig i Danmark maa det, som det vil ses af det følgende, siges, at Skrivpapirsorterne væsentlig ere Straapapirer. Straatrævlerne ere stive og haarde og kun lidet bøjelige. Papir, som er lavet af Straacellulose, er tilbøje- ligt til at brække; den egner sig derfor ikke til de bedste Papirer, som skulle have en betydeligere Styrke og Varighed, hvorimod den kan anvendes til Indblanding i bedre Stoffer til Fabrikation af Mellemsorts- og ordinære Papirer* 2). d. Trævler af Træ, særlig af Naaletræer, men dog ogsaa af Løvtræer, levere for Tiden Hovedmængden af det Raastof, som anvendes til Papirfabrikationen paa det europæiske Fastland, dels til Indblanding i bedre Stof, dels som det egentlige Grundstof. Træcellerne kunne vindes dels ved at løsne Træet gjennem en kemisk Behandling (Træcellulose')3), dels ved at sønderrive det ad mekanisk Vej gjen- nem en Slibning af Træklosser mod Sten (slebet Træ, paa tysk tid- ligere: Holzstoff, nu efter Forslag af Professor Hoyer4) gjærne: T) Hoyer a. St. S. 8—9; Winckler a. St. S. 9, 23 f.; Papierzeitung 1881 S. 1254, 1882 S. 4. 2) Hoyer a. St. S. 9—10; Winckler a. St. S. 8 f., 21-23. 103. 3) Alt Plantetrævlestof kan med lige Ret kaldes Cellulose, lige meget, om det skriver sig fra Hør, Hamp, Straa eller Træ. En Tid brugte man Ordet væsentlig kun om Trætrævlestoffet; senere er det blevet almindeligt med Cellulose at betegne det med Lud fremstillede Trævlestof af Esparto, Straa eller Træ, og i denne Betydning bruges Ordet i denne Fremstilling, se Hoyer a. St. S. 11. 4) A. St. S. 11. 1*