Vort Papir
Meddelelser om Papirundersøgelse og Papirsorterne fra de danske Fabrikker og Lessebo Bolag i Sverige. Samlede til Brug for den af Kulturministeriet under 8. Marts 1886 nedsatte Komission til at gjøre Forslag om Statens Papirforbrug m.m.
Forfatter: V.A. Secher
År: 1887
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 62
UDK: 676.3
DOI: 10.48563/dtu-0000279
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
2
bedste Stof til Papir, som Evropa kan frembringe, og deraf laves
fremdeles, enten udelukkende eller dog for Hovedmassens Vedkom-
mende, de bedste evropæiske Papirsorter. Ved Sammenfiltningen
lægge nemlig Hørtrævlerne sig ligelig og tæt sammen og beholde
denne Stilling uden Forandring1).
b. Trævler af Hamp levere ligeledes godt Papir; de ere noget grovere
end Hørtrævlerne, men have i øvrigt samme Egenskaber som disse2).
c. Bomuldstrævler. Medens Hør- og Hampetrævlerne ere Basttrævler,
ere Bomuldstrævlerne Frøtraade, som ere hule og oprindelig fyldte
med Saft. Under Modningen tørre Traadene ind og faa en skrue-
formet Skikkelse; de have en betydelig Elasticitet og have derfor
ondt ved at beholde den Stilling, de faa ved Sammenfiltnings-
processen under Fabrikationen. Bomuldspapir er blødt og løst; det
egner sig derfor bedre til Tryk- end til Skrivpapir; til dette sidste
kunne Bomuldstrævlerne kun anvendes, naar de blandes med andet
Materiale 3).
d. Til egentlige Papirstoffer maa ogsaa henregnes forskjellige Plante-
trævler. som vel ikke bruges i Evropa, men af hvilke der er blevet
forelagt Kommissionen Prøver i Form af Papirer, som i Styrke
overgaa alt, hvad evropæiske Papirfabrikker have kunnet præstere.
Disse ere Basten af Papirmorbærtræet (Ma Kodzu)4) og Trævler af
Planterne Gampi og Mitzumata5 6), der alle benyttes af de japanesiske
Papirfabrikker.
2. Anvendelsen af Surrogater i Papirfabrikationen er bleven
nødvendig, fordi der ikke har kunnet skaffes tilstrækkeligt Kludemateriale
til Fremstillingen af de uhyre Papirmasser, som vor Tid har Brug for.
Udvalget af virkelig anvendelige Surrogater er dog ikke saa meget stort,
fordi kun faa Plantestoffer lade sig bearbejde med saa ringe Omkost-
ninger, at det lønner sig at benytte dem til Papirfabrikation.
E. Hoyer: Das Papier, seine Beschaffenheit und deren Prüfung, München 1882,
S. 5; 0. Winckler: Der Papierkenner, Leipzig 1887, S. 9, 25 ff. Om Papirstof-
ferne indeholdes selvfølgelig ogsaa Oplysninger i de forskjellige Haandbøger i
Papirfabrikation, men her er det anset for tilstrækkeligt at henvise til de to
nævnte Bøger, som særlig beskjæftige sig med Papirundersøgelsesmethoderne.
Afsnittet hos Winckler om den mikroskopiske Papirundersøgelse er udarbejdet
af Dr. Paul Klemm.
2) Hoyer a. St. S. 5, 8; Winckler a. St. S. 9.
3) Hoyer a. St. S. 6; Winckler a. St. S. 9, 90—91.
4) Winckler a. St. S. 8, 80, 157—8; Papierzeitung 1881 S. 324.
6) Se nedenfor S. 20—23.
6) Hoyer a. St. S. 8; Winckler a. St. S. 9, 156—7; 158—9; 160—1.