Vort Papir
Meddelelser om Papirundersøgelse og Papirsorterne fra de danske Fabrikker og Lessebo Bolag i Sverige. Samlede til Brug for den af Kulturministeriet under 8. Marts 1886 nedsatte Komission til at gjøre Forslag om Statens Papirforbrug m.m.

46 Naar Grupperingen af de nordiske Papirsorter paa denne Tabel uden videre sammenstilles mecl Grupperingen af tyske og japanesiske Papirer paa Tabel III ovenfor, gjør man sig skyldig i en Ubillighed mod disse sidste. Paa Tabel III ere nemlig de forskjellige Papirsorter efter de foreliggende Oplysninger strængt grupperede efter det prøjsiske Papir- normalsystem, medens Tabellen over de nordiske Papirer giver et langt gunstigere Billede af disse, end de i Virkeligheden have Krav paa. Til Bestemmelsen af Styrkeklassen hører nemlig, som tit nævnt, en Værdi for Papirets Ævne til Modstand mod Sammenkrølning og Gnidning. De i denne Henseende anstillede Undersøgelser med de nordiske Papirer have imidlertid givet overmaade slette Resultater: af de undersøgte 40 Papirsorter have ikke mindre end 14 (deriblandt de 8 af Strandmøllens 9 Maskinpapirer) af Værdierne 7—0 for denne Undersøgelses Resultater kun opnaat Værdien 0 (overordentlig ringe), og da der til laveste (6.) Styrkeklasse mindst kræves Værdien 1, tilfredsstille hine 14 Papirer end ikke Minimum for denne og ere for saa vidt efter Papirnormal- systemet under al Kritik. Som det vil mindes fra Fremstillingen oven- for (S. 14), skal der kun tillægges Værdien for Ævnen til Modstand mod Sammenkrølning en relativ Betydning, og en Mangel i denne Henseende skal ikke være absolut afgjørende for, at et Papir sættes ned i en lavere Styrkeklasse, naar det fremviser et Overskud med Hensyn til de øvrige Kvalitetsprøvers Resultater. Ved Opstillingen af denne Tabel er denne Regel benyttet saaledes, at der slet ikke er taget Hensyn til Værdien for Ævne til Modstand mod Sammenkrølning, naar den ikke ligefrem var 0, og i dette Tilfælde er der kun tillagt den den Betydning, at Papiret er anført i en Styrkeklasse, der er én Grad lavere end den, det efter sine øvrige Styrkeværdier (Bristningslængde og Strækningsævne) havde Krav paa. Man vil saaledes se, at det nu brugelige Stempelpapir og tre af Lessebo Bolags Papirer ere opførte med 3. Styrkeklasse, medens de til Dels skulde have været klassificerede langt lavere o. s. v. Men ogsaa med Hensyn til Stofsammensætningen ere de nordiske Papirer klassificerede for højt, i det Papirerne ere opførte under 2. Stofklasse, skjønt de kun havde Krav paa at regnes til 3. Stofklasse. Til den første regnes nemlig Papirer »tf/ Klude med Tilsætning af (forskjellige Surrogater)«, og Reglen er, som det vil mindes, at Surrogatmassen ikke maa udgjøre mere end 25 pCt. Nu opfører Tabellen under 2. Klasse Papirer, som bestaa »o/ (forskjellige Surrogater) med Tilsætning aj Kludestof«. Skjønt der ikke er foretaget nogen kvantitativ Undersøgelse af Sammensætningen, vil denne Udtryksmaade dog sige, at Papirerne, saa vidt skjønnes, for den overvejende Dels Vedkommende bestaa af