Vort Papir
Meddelelser om Papirundersøgelse og Papirsorterne fra de danske Fabrikker og Lessebo Bolag i Sverige. Samlede til Brug for den af Kulturministeriet under 8. Marts 1886 nedsatte Komission til at gjøre Forslag om Statens Papirforbrug m.m.
Forfatter: V.A. Secher
År: 1887
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 62
UDK: 676.3
DOI: 10.48563/dtu-0000279
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
47
Surrogater. Paa samme Maade vil en Sammensætningsbetegnelse, som
angiver, at Papiret bestaar af ■» Linnedtrævler og (et eller andet Surrogat)«.,
sige, at det er sammensat af omtrent lige store Dele af begge Shags.
Heraf vil man se, at samtlige de 6 Papirer, som ere anførte under Stof-
klasse II ere sat en Klasse for højt.
Men skjønt Tabellen saaledes har gjort de undersøgte Papirer
bedre, end de strængt taget have Krav paa at være, er dog det
Billede, som den giver af nordiske Skrivpapirsfabrikkers Ydelser over-
mande uheldigt. Intet af alle de undersøgte 38 moderne Papirer kan
efter Papirnormalsystemets Fordringer bruges til Dokumenter af 1., 2.
eller 3. Sort eller til Kirkebøger, Skjødebøger, Forretningsbøger, varigt
Brev- og Aktpapir, Konvolutpapir af 1. Sort m. m., thi ikke ét af alle
de danske Papirer tilfredsstiller Minimumskravet for at komme i Stof-
klasse I og Styrkeklasse III. Intet af alle de danske Papirer, end
ikke det af Staten i Handelen bragte haandgjorte stemplede Papir har
de Chancer for at kunne holde sig og den Ævne til at kunne taale
Slid og Mishandling, som endnu i dette Øjeblik findes hos Strandmøllens
nu omtrent hundrede Aar gamle Konceptpapir med Kristian VII’s Navne-
siffer til Vandmærke, eller har den Styrke, som endnu findes hos det af
Strandmøllen leverede stemplede Papir fra Struensees Tid. Lessebo Bo-
lags Papirer overgaa langt de danske Papirer; fem af de undersøgte sex
Papirer derfra ere lavede af gode Stoffer og udmærke sig ved deres lave
Askeprocent, og de haandgjorte Papirer specielt fremvise sjælden høje
Procenter for Strækningsævnen, men dog har ikke ét af dem, skjønt
de ere bievne extra styrkede ved at faa dyrisk Limning, endog tilnær-
melsesvis en gjennemsnitlig Bristningslængde af 5000 Meter, og Fabrik-
kens Maskinpapirer vise en betænkelig Mangel paa Ævne til at mod-
staa Sammenkrølning og Gnidning, formodentlig fordi de ere lavede af
stærkt udslidte eller blegede Klude').
l) Som Modsætning hertil kan omtales et Par Fabrikker i Finland, der i Følge
en Korrespondance til Nationaltid. 1887, Nr. 4119 skulle have fremstillet Papirer,
som kunne optage Konkurrencen med de bedste tyske Dokumentpapirer.
Tervakoski har lavet Papir med Bristningslængde 7060 Meter, Strækningsævne
5,9 pGt. og Askeindhold 0,75 pCt. Frenckel har fremstillet to Papirer med
Bristningslængde 7425 og 6860 Meter, Strækningsævne 59 og 6,1 pGt. og Aske-
indhold 0,65 og 0,75 pCt. Værdien for Modstand mod Sammenkrølning var for
alle tre Papirer 7. Desværre meddeles a. St. intet om Prisen paa disse Papirer
lige saa lidt som det opgives, med hvilken Maskine Undersøgelsen er foretaget.
En Oplysning herom vilde ikke være uden Betydning for Bedømmelsen af
Undersøgelsesresultaternes Paalidelighed, se ovfr. S. 18, og Abels Bemærknin-
ger i Nr. 50 af Papierzeitung 1887, i hvilken Nationaltidendes Meddelelse
er blevet optaget (i Nr. 47).