Vort Papir
Meddelelser om Papirundersøgelse og Papirsorterne fra de danske Fabrikker og Lessebo Bolag i Sverige. Samlede til Brug for den af Kulturministeriet under 8. Marts 1886 nedsatte Komission til at gjøre Forslag om Statens Papirforbrug m.m.

Forfatter: V.A. Secher

År: 1887

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 62

UDK: 676.3

DOI: 10.48563/dtu-0000279

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 74 Forrige Næste
47 Surrogater. Paa samme Maade vil en Sammensætningsbetegnelse, som angiver, at Papiret bestaar af ■» Linnedtrævler og (et eller andet Surrogat)«., sige, at det er sammensat af omtrent lige store Dele af begge Shags. Heraf vil man se, at samtlige de 6 Papirer, som ere anførte under Stof- klasse II ere sat en Klasse for højt. Men skjønt Tabellen saaledes har gjort de undersøgte Papirer bedre, end de strængt taget have Krav paa at være, er dog det Billede, som den giver af nordiske Skrivpapirsfabrikkers Ydelser over- mande uheldigt. Intet af alle de undersøgte 38 moderne Papirer kan efter Papirnormalsystemets Fordringer bruges til Dokumenter af 1., 2. eller 3. Sort eller til Kirkebøger, Skjødebøger, Forretningsbøger, varigt Brev- og Aktpapir, Konvolutpapir af 1. Sort m. m., thi ikke ét af alle de danske Papirer tilfredsstiller Minimumskravet for at komme i Stof- klasse I og Styrkeklasse III. Intet af alle de danske Papirer, end ikke det af Staten i Handelen bragte haandgjorte stemplede Papir har de Chancer for at kunne holde sig og den Ævne til at kunne taale Slid og Mishandling, som endnu i dette Øjeblik findes hos Strandmøllens nu omtrent hundrede Aar gamle Konceptpapir med Kristian VII’s Navne- siffer til Vandmærke, eller har den Styrke, som endnu findes hos det af Strandmøllen leverede stemplede Papir fra Struensees Tid. Lessebo Bo- lags Papirer overgaa langt de danske Papirer; fem af de undersøgte sex Papirer derfra ere lavede af gode Stoffer og udmærke sig ved deres lave Askeprocent, og de haandgjorte Papirer specielt fremvise sjælden høje Procenter for Strækningsævnen, men dog har ikke ét af dem, skjønt de ere bievne extra styrkede ved at faa dyrisk Limning, endog tilnær- melsesvis en gjennemsnitlig Bristningslængde af 5000 Meter, og Fabrik- kens Maskinpapirer vise en betænkelig Mangel paa Ævne til at mod- staa Sammenkrølning og Gnidning, formodentlig fordi de ere lavede af stærkt udslidte eller blegede Klude'). l) Som Modsætning hertil kan omtales et Par Fabrikker i Finland, der i Følge en Korrespondance til Nationaltid. 1887, Nr. 4119 skulle have fremstillet Papirer, som kunne optage Konkurrencen med de bedste tyske Dokumentpapirer. Tervakoski har lavet Papir med Bristningslængde 7060 Meter, Strækningsævne 5,9 pGt. og Askeindhold 0,75 pCt. Frenckel har fremstillet to Papirer med Bristningslængde 7425 og 6860 Meter, Strækningsævne 59 og 6,1 pGt. og Aske- indhold 0,65 og 0,75 pCt. Værdien for Modstand mod Sammenkrølning var for alle tre Papirer 7. Desværre meddeles a. St. intet om Prisen paa disse Papirer lige saa lidt som det opgives, med hvilken Maskine Undersøgelsen er foretaget. En Oplysning herom vilde ikke være uden Betydning for Bedømmelsen af Undersøgelsesresultaternes Paalidelighed, se ovfr. S. 18, og Abels Bemærknin- ger i Nr. 50 af Papierzeitung 1887, i hvilken Nationaltidendes Meddelelse er blevet optaget (i Nr. 47).