Mikroorganismer
Kortfattet Haand- Og Lærebog

BLICHFELDT OG WALBUM: MIKROORGANISMER 104 t. sure“) egner sig ikke til enkle Bakterie- cn ellers farveløse Mikrober synlige eller bedre synlige; der- karakterisere visse nærmere bestemte Dele i Præparatet. Farvningen jo for en meget stor Del maa betragtes som Syrefuchsin. Fluorescin. Congorødt. Eosin. Disse sidste (de farvninger. Da Anilinfarver ikke holde sig uforandret i koncentreret van- dig Opløsning, fremstiller man bedst sine Stamopløsninger i ab- solut Alkohol; saadanne alkoholiske Opløsninger egner sig imid- gøre de næst at Da en kemisk Reaktion — en Omsætning mellem Farvestofgrupper og Grupper i de cellulære Forbindelser — kan man ved Hjælp af Farvningsmethoder meget ofte identificere visse kemisk definer- bare Stoffer i Mikroberne; de fleste af disse mikrokemiske Reak- tioner vil imidlertid være vel kendt indenfor Farmaceuternes Kreds fra deres planteanatomiske Studier. Bacteriefarvningen foregaar nutildags næsten udelukkende ved Hjælp af Anilinfarver. Som bekendt er Anilinfarver Salte af en eller anden Syre og en Farvebase, eller ogsaa Alkalisalte af Far vesyrer; disse to Slags Forbindelser betegnes (indført af Ehrlich) henholdsvis som basiske og sure Farvestoffer, hvilken Benævnelse i Tidens Løb har vundet Hævd indenfor den bakteriologiske Teknik, skøndt det er ret mis- visende, da alle de omhandlede Farvestoffer i Virkeligheden er af neutral (eller i enkelte Tilfælde amphoter) Reaktion. Som Eksempler paa de til Bakteriefarvning hyppigst anvendte Farvestoffer skal nævnes: Methylenblaat. Methylviolet. Gentianviolet. Krystalviolet. Methylgrønt. Bismarcksbrunt (Vesuvin). Safranin. Fuchsin.