Mikroorganismer
Kortfattet Haand- Og Lærebog
Forfatter: L.E. Walbum, S.H. Blichfeldt
År: 1908
Forlag: Farmaceutisk Medhjælperforening
Sted: København
Sider: 388
UDK: 5768
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
112
BLICHFELDT OG WALBUM: MIKROORGANISMER
er i saa Tilfælde nødvendigt at tilsætte et eller andet antiseptisk
Stof som f. Eks. Thymol, Chloroform, Karbolsyre.
Sukkeropløsninger kan med Fordel anvendes i mange Til-
fælde baade til farvede og ufarvede Præparater; som Antisepticum
kan tilsættes Chloralhydrat. Sukkeropløsningers Brydningsevne
tiltager med Koncentrationen (5 °/0 = 1-341, 10°/0 = 1.347, SO0/»
= 1.376).
Kaliii/macetat, anvendt i stærkt koncentreret vandig Opløs-
ning, er anbefalet navnlig til Osmiumpræparater.
(Brydningseksponenten = c. 1.37).
Glycerin er et fortrinligt Indlejringsmedium — det fordamper
ikke, angribes saa godt som ikke af Mikroorganismer og har en
forholdsvis lav Brydningseksponent (ved 20° = 1.456); ved For-
tynding med Vand kan denne dog trykkes betydeligt ned, en
Blanding af lige Dele Glycerin og Vand = 1.397.
Glycerin egner sig absolut bedst til ufarvede Præparater, da
farvede Præparater temmelig hurtigt vil af bleges, saaledes de fleste
Anilinfarver og i ganske særlig Grad Hæmatoxylin, hvorimod Kar-
minfarvninger som Regel holder sig overordentlig længe.
Glycerin-Gelatine har fremfor Glycerin alene den Fordel, at
det ikke er nødvendigt at tillukke Præparatet med Lak; det er
derimod vanskeligt at fremstille en ganske klar Glycerin-Gelatine;
heller ikke er det nogen Fordel, at Objektet maa gennemtrænges
dermed i Varmen. Som Antisepticum kan tilsættes 5 °/0 Karbol-
syre eller 10°/0 Chloralhydrat.
Harpixholdige Indlejringsstoffer spiller nu til Dags en
langt større Rolle end de ovenfor nævnte. De oftest anvendte ere
Kanadabalsam, Dammarkarpix, Kolofonmm og Styrax: deres
Brydningseksponenter varierer fra 1.535—1.582.
Harpixerne opløses sædvanligt i Benzin, Chloroform, Terpen-
tinolie eller Xylol, hvorved Brydningsevnen nedsættes noget.
Da de fleste af disse Stoffer imidlertid har en mere eller
mindre udpræget sur Reaktion (Myresyre, Ravsyre, Damarylsyre
o. 1.), der i Løbet af forholdsvis kort Tid vil affarve Præparaterne,
er det nødvendigt at foretage en Neutralisation før Brugen. Denne
foretages ved længere Tids Opvarmning med lidt kulsurt Kali,