Mikroorganismer
Kortfattet Haand- Og Lærebog

Forfatter: L.E. Walbum, S.H. Blichfeldt

År: 1908

Forlag: Farmaceutisk Medhjælperforening

Sted: København

Sider: 388

UDK: 5768

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 400 Forrige Næste
112 BLICHFELDT OG WALBUM: MIKROORGANISMER er i saa Tilfælde nødvendigt at tilsætte et eller andet antiseptisk Stof som f. Eks. Thymol, Chloroform, Karbolsyre. Sukkeropløsninger kan med Fordel anvendes i mange Til- fælde baade til farvede og ufarvede Præparater; som Antisepticum kan tilsættes Chloralhydrat. Sukkeropløsningers Brydningsevne tiltager med Koncentrationen (5 °/0 = 1-341, 10°/0 = 1.347, SO0/» = 1.376). Kaliii/macetat, anvendt i stærkt koncentreret vandig Opløs- ning, er anbefalet navnlig til Osmiumpræparater. (Brydningseksponenten = c. 1.37). Glycerin er et fortrinligt Indlejringsmedium — det fordamper ikke, angribes saa godt som ikke af Mikroorganismer og har en forholdsvis lav Brydningseksponent (ved 20° = 1.456); ved For- tynding med Vand kan denne dog trykkes betydeligt ned, en Blanding af lige Dele Glycerin og Vand = 1.397. Glycerin egner sig absolut bedst til ufarvede Præparater, da farvede Præparater temmelig hurtigt vil af bleges, saaledes de fleste Anilinfarver og i ganske særlig Grad Hæmatoxylin, hvorimod Kar- minfarvninger som Regel holder sig overordentlig længe. Glycerin-Gelatine har fremfor Glycerin alene den Fordel, at det ikke er nødvendigt at tillukke Præparatet med Lak; det er derimod vanskeligt at fremstille en ganske klar Glycerin-Gelatine; heller ikke er det nogen Fordel, at Objektet maa gennemtrænges dermed i Varmen. Som Antisepticum kan tilsættes 5 °/0 Karbol- syre eller 10°/0 Chloralhydrat. Harpixholdige Indlejringsstoffer spiller nu til Dags en langt større Rolle end de ovenfor nævnte. De oftest anvendte ere Kanadabalsam, Dammarkarpix, Kolofonmm og Styrax: deres Brydningseksponenter varierer fra 1.535—1.582. Harpixerne opløses sædvanligt i Benzin, Chloroform, Terpen- tinolie eller Xylol, hvorved Brydningsevnen nedsættes noget. Da de fleste af disse Stoffer imidlertid har en mere eller mindre udpræget sur Reaktion (Myresyre, Ravsyre, Damarylsyre o. 1.), der i Løbet af forholdsvis kort Tid vil affarve Præparaterne, er det nødvendigt at foretage en Neutralisation før Brugen. Denne foretages ved længere Tids Opvarmning med lidt kulsurt Kali,