Mikroorganismer
Kortfattet Haand- Og Lærebog

ARBEJDSMETHODER 115 turen spiller naturligvis en meget stor Rolle. Man iagttager da bagefter, om de forskellige Organismer er dræbte eller endnu lever. For at skitsere Tekniken i saadanne Forsøg, skal her omtales Undersøgelsen af en Vcedskes desinficerende Evne. Som Reagenser (Indikatorer) ved saadanne Forsøg, benytter man sig naturligvis af de mest resistente Former, og altid Ren- kulturer af disse. Af Skimmelsvampe kan man saaledes anvende en fructificeret Kultur af Aspergillus niger, af Gær Sporekulturer og af Bak- terier Sporekulturer af Bacillus antracis og Bacillus subtilis. Skimmelsporer „præparerer" man bedst ved at udsaa Skim- melen paa Ølurtgelatine i en Petriskaal; efter nogle Døgns Vækst vil den have sat Sporer, og man trækker da (med sterile Pincetter) hele Hinden af, indpakker den i 2 Lag sterilt Filtrerpapir, hvor- efter den tørres; naar Sporerne skal bruges, fjærnes det yderste Lag Filtrerpapir og Resten klippes i Strimler, hvoraf Sporerne kan udrystes med Vand. Sporekulturer af Gær fremstilles lettest paa Gibsblok, som omtalt Kapitel IV, E. Sporerne afskrabes og slemmes op i Vand. Miltbrandsporer: Bacillus antracis udsaas paa en Agaroverflade, og Kulturen henstaar en Uges Tid i Thermostat ved c. 37° C.; der vil da være dannet rigeligt af Sporer (hvad yderligere bør sikres ved direkte mikroskopisk Iagttagelse). Nogle Cubiccentimeter sterilt Vand hældes ud over Fladen, og ved kraftig Rystning og Gnidning med steril Glasstang eller Platin- naal fordeles Organismerne i Vædsken. Høbacilsporer: Bacillus subtilis danner med Lethed Sporer i flydende Kul- turer; en 2—3 Døgn gammel Bouillonkultur (37° C.) vil efter kraftig Omrystning være direkte anvendelig. Ved Undersøgelsen af Desinfektionsmidler anvender man væ- sentlig følgende to Fremgangsmaader: 1) Til en bestemt Mængde af den Vædske, der skal under- søges, sættes passende (bestemte) Mængder af vedkommende Mi-