Mikroorganismer
Kortfattet Haand- Og Lærebog
Forfatter: L.E. Walbum, S.H. Blichfeldt
År: 1908
Forlag: Farmaceutisk Medhjælperforening
Sted: København
Sider: 388
UDK: 5768
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KEMISKE FAKTORERS INDVIRKNING
149
Kloroform virker i mættet vandig Opløsning ret kraftigt paa
spore frie Bakterier.
Farvestoffer; enkelte Farvestoffer, navnlig dem, der hører til
Triphenylmethangruppen, er ret kraftige Antiseptica. Hertil hører
Methylviolet 5 B, Dahliablaat, Cyanin. De nævnte Farve-
stoffer virker dog kun paa sporefrit Materiale.
4) Farvestoffer.
Som ovenfor berørt virker enkelte Farvestoffer som forholds-
vis stærke Antiseptica, og ved de fleste Bakteriefarvninger (se Side
104), atgaa Mikroberne ogsaa hurtigt ved Døden, dog ikke (ialtfald
betydeligt langsommere) ved de saakaldte vitale Farvninger (Side
102).
Farvningen maa ikke opfattes som en simpel mekanisk
Gennemtrængning af Bakterielegemet med Farvestoffet; det drejer
sig derimod temmelig sikkert om en kemisk Binding af Farve-
stoffet til de forskellige cellulære Stoffer. Der er flere Ting, der
taler for Rigtigheden af denne sidste Anskuelse; behandler man
saaledes Btichners Bakterieproteiner med basiske Anilinfarve-
stoffer, mister de fuldstændig deres giftige Virkninger paa den
dyriske Organisme. Ligeledes er det paavist, at det i Bakterierne
bundne Methylenblaat. overordentlig vanskeligt lader sig reducere
af Svovlbrinte.
Efter al Sandsynlighed er dog Forbindelsen imellem Farvestof
og Protoplasma temmelig løs, og i gode Opløsningsmidler sikkert
let dissociabel; denne Anskuelse passer godt med forskellige
Kendsgerninger, særlig Opløsningsmidlets Indflydelse, Affarvnings-
processer o. s. v.
Farvningens Hastighed og Intensitet afhænger foruden af
Farvestofopløsningernes Sammensætning tillige i høj Grad af Bak-
teriernes Natur.
Der gives blandt Mikroberne baade saadanne, der let lader
sig farve, og andre, der kun med stor Vanskelighed — undertiden
først efter bestemte Forudbehandlinger — optager Farvestofferne.
Til disse sidste hører af de pathogene Former navnlig Tuberkel-
og Leprabacillen', ligeledes Sporer og Cilier Næsten alle andre
pathogene og saprofytiske Bakterier farves med stor Lethed, d. v.
s. som Regel i en Brøkdel af et Sekund.