Mikroorganismer
Kortfattet Haand- Og Lærebog

Forfatter: L.E. Walbum, S.H. Blichfeldt

År: 1908

Forlag: Farmaceutisk Medhjælperforening

Sted: København

Sider: 388

UDK: 5768

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 400 Forrige Næste
SYSTEMATIK SAMT BESKRIVELSE AF DE VIGTIGSTE ARTER 199 Brandsporer, som sidder fast paa Frøet, spirer sammen med dette, og Myceliet trænger ind i den unge Plante, her vokser det videre uden at gøre synderlig Skade, indtil det naar de Organer, hyppig Blomsterdelene og Bladene, hvor det danner sine Sporer. Her forgrener Myceliet sig livligt og fyldes med Næringsstoffer, Hyferne svulmer stærkt op, og Basidiefrugterne dannes inden i dem enten enkelt- eller rækkevis; de er dobbeltvæggede, med Yder- og Inderhinde, af hvilke den første er tyk og farvet, med forskellig formet Overfladesculptur, medens den sidste er tynd og ufarvet. De opstaar saa talrige, at de udgør store mørkt farvede Hobe, som sprænger Værtplantens udenfor liggende Væv, saaledes at de kan spredes af Vinden eller paa anden Maade. De spirer enten straks, eller efter en Hvileperiode, og Spiretraaden vokser enten direkte ud til nyt Mycel eller ogsaa danner den en Basidie, som afsnører Basidiesporer (hvoraf Navnet Basidiefrugt), som ved Spiring frembringer det nye Mycel. Hos nogle findes endnu en 3die Slags Formeringsorganer, nemlig Knopceller (Konidier), hvis Betydning for Sygdommenes Spredning ikke er fastslaaet; de kan faas frem i stor Mængde ved Dyrkning paa Gødningsudtræk, formerer sig ved gæragtig Spiring og kan ofte danne skimmelagtige Vegetationer oven paa Nærings- substratet. Man mener derfor, at frisk Gødning i høj Grad bidrager til Smittespredning blandt Kornarternes Brandsvampe. Som de fleste Parasiter er ogsaa Brandsvampene kræsne i Valg af Værtplante, og samme Art optræder derfor kun paa en enkelt Art eller paa nærstaaende Arter af Værtplanter. Man har længe forsøgt at komme de paa Kornarterne snyl- tende til Livs, og Midlerne dertil har længe været kendte og an- vendes hyppigt. Her skal blot nævnes de to almindeligste „Af- svampningsmethoder“, som bestaar i enten at neddyppe Saakornet i eller oversprøjte det med en tynd Opløsning af Kobbersulfat (Vs—2 °/0), eller lade det staa 3—5 Minutter i Kar med Vand paa 50—55 ° C, hvorved de paa Kornet heftende Brandsporer bliver dræbte eller stærkt svækkede» ;9f Ustilago. (Støvbrand). Denne Slægt har altid enkelte Basidiefrugter, der er kugleformede, med eller uden Overfladesculpturer og brune eller violette. Ved Spiringen udvikler de en kort Basidie, som ved Tværvægge deler