Mikroorganismer
Kortfattet Haand- Og Lærebog
Forfatter: L.E. Walbum, S.H. Blichfeldt
År: 1908
Forlag: Farmaceutisk Medhjælperforening
Sted: København
Sider: 388
UDK: 5768
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SYSTEMATIK SAMT BESKRIVELSE AF DE VIGTIGSTE ARTER
199
Brandsporer, som sidder fast paa Frøet, spirer sammen med dette,
og Myceliet trænger ind i den unge Plante, her vokser det videre
uden at gøre synderlig Skade, indtil det naar de Organer, hyppig
Blomsterdelene og Bladene, hvor det danner sine Sporer.
Her forgrener Myceliet sig livligt og fyldes med Næringsstoffer,
Hyferne svulmer stærkt op, og Basidiefrugterne dannes inden i
dem enten enkelt- eller rækkevis; de er dobbeltvæggede, med
Yder- og Inderhinde, af hvilke den første er tyk og farvet, med
forskellig formet Overfladesculptur, medens den sidste er tynd og
ufarvet. De opstaar saa talrige, at de udgør store mørkt farvede
Hobe, som sprænger Værtplantens udenfor liggende Væv, saaledes
at de kan spredes af Vinden eller paa anden Maade. De spirer
enten straks, eller efter en Hvileperiode, og Spiretraaden vokser
enten direkte ud til nyt Mycel eller ogsaa danner den en Basidie,
som afsnører Basidiesporer (hvoraf Navnet Basidiefrugt), som ved
Spiring frembringer det nye Mycel.
Hos nogle findes endnu en 3die Slags Formeringsorganer,
nemlig Knopceller (Konidier), hvis Betydning for Sygdommenes
Spredning ikke er fastslaaet; de kan faas frem i stor Mængde ved
Dyrkning paa Gødningsudtræk, formerer sig ved gæragtig Spiring
og kan ofte danne skimmelagtige Vegetationer oven paa Nærings-
substratet. Man mener derfor, at frisk Gødning i høj Grad bidrager
til Smittespredning blandt Kornarternes Brandsvampe.
Som de fleste Parasiter er ogsaa Brandsvampene kræsne i
Valg af Værtplante, og samme Art optræder derfor kun paa en
enkelt Art eller paa nærstaaende Arter af Værtplanter.
Man har længe forsøgt at komme de paa Kornarterne snyl-
tende til Livs, og Midlerne dertil har længe været kendte og an-
vendes hyppigt. Her skal blot nævnes de to almindeligste „Af-
svampningsmethoder“, som bestaar i enten at neddyppe Saakornet
i eller oversprøjte det med en tynd Opløsning af Kobbersulfat
(Vs—2 °/0), eller lade det staa 3—5 Minutter i Kar med Vand paa
50—55 ° C, hvorved de paa Kornet heftende Brandsporer bliver
dræbte eller stærkt svækkede»
;9f Ustilago. (Støvbrand).
Denne Slægt har altid enkelte Basidiefrugter, der er kugleformede,
med eller uden Overfladesculpturer og brune eller violette. Ved
Spiringen udvikler de en kort Basidie, som ved Tværvægge deler