Mikroorganismer
Kortfattet Haand- Og Lærebog

Forfatter: L.E. Walbum, S.H. Blichfeldt

År: 1908

Forlag: Farmaceutisk Medhjælperforening

Sted: København

Sider: 388

UDK: 5768

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 400 Forrige Næste
216 BLICHFELDT OG WALBUM; MIKROORGANISMER Masser; de brister ikke, naar Sporerne bortslynges, men Skille- væggen mellem Bærer og Konidie deler sig i to Lameller, af hvilke den til Bæreren hørende pludselig og med stor Kraft hvælver sig i Vejret, hvorved Konidien slynges bort. Entomophthora radicans snylter paa Kaalorme, især paa Larven af Pieris brassicæ; den danner talrige konidiebærende Generationer i Sommerens Løb og Hvilesporer om Efteraaret; disse kunne enten være Zygosporer eller Azygosporer. De angrebne Larver skrumper mumieagtigt ind. 12) Saprolegniaceæ. De lever i Vandet, hvor de vokser paa raadnende Dyr og Plantedele, men de kunne ogsaa optræde som fakultative Parasiter. De rigt forgrenede Individer har ingen Skillevægge i Myceliet, som altsaa bestaar af en eneste Celle, der har en i Substratet le- vende Roddel, som grener sig stærkt og optager Næring, medens den øvrige Del af Svampen straaler ud fra det og bærer Forme- ringsorganerne, hvoraf der findes følgende: Zoosporangier, der ad rent vegetativ Vej frembringer Sværmsporer og oftest er cylin- driske, Oogonier, hunlige Befrugtningsorganer, som danner Oospo- rer (Hvilesporer) og Antheridier eller hanlige Befrugtningsorganer. Sværmsporerne har i Reglen to Svinghaar, slipper paa for- skellig Maade, oftest ved at Sporangiet aabner sig i Spidsen, ud i Vandet, sværmer en eller to Gange, hvorefter de sætter sig fast og vokser ud til nye Planter. Naar Sporangiet er tømt for sit Indhold vokser den Hyfe, paa hvis Spids det sidder, hyppigt ind i det og frembringer et nyt Sporangium, hvilket kan gentage sig flere Gange. Antheridiet eller Sædgemmet dannes paa Sidegrene af Myce- liet og lægger sig op til Oogoniet eller Æggemmet, hvis hele Plasma omdannes til et eller flere Æg, og hint sender Befrugt- ningsrør ind gennem dettes Væg. Befrugtningsrørene aabner sig ikke i Spidsen. Senere omgiver Ægget sig med en tyk Membran, og er da en Oospore. Sandsynligheden taler for, at der ingen Befrugtning finder Sted, men nogle mener, at Antheridiets Plasma vandrer gennem Befrugtningsrørets Væg ind i Oogoniet.