Mikroorganismer
Kortfattet Haand- Og Lærebog

218 BLICHFELDT OG WALBUM: MIKROORGANISMER 13) Peronosporaceæ. (Bladskimmelsvampe). De er næsten alle Snyltere og har et stærkt forgrenet, encellet Mycelium, der i Reglen sender Haustorier ind i Værtplantens Cel- ler. I Modsætning til den foregaaende Familie er de tilpassede til at leve i Luften, men ligner den meget med Hensyn til dens Forplantning. Den vegetative Formering sker ved Sværmsporer, der oftest udvikles paa Sporangiebærere uden paa Værtplanten, og den køn- nede Formering . sker ved Oosporer og Antheridier, der altid op- staar inde i den. Hos nogle mangler Oosporerne, og Svampen overvintrer da ved Hjælp af Myceliet i Værtplantens underjordiske Dele. For at Sværmsporerne skal kunne sværme, maa der paa de angrebne Plantedele eller i deres Nærhed være Fugtighed tilstede, hvorfor disse Parasiter gør størst Skade i regnfulde Aar. Pythium har kun svagt udviklede Sporangiebærere og kugleformede Spo- rangier. Sværmsporerne kommer ikke til Udvikling i selve Spo- rangiet, men dettes Plasma vandrer ud i en Blære, der dannes foran Sporangiets Munding, og heri udvikles de. Pythium Baryanum. Denne kan leve enten parasitært eller saprofytisk og vokser i vaad Muldjord, hvorfra den især angriber den nederste Stængeldel paa Kimplanter og dræber dem. Til nogen bestemt Planteart hol- der den sig ikke, ejheller altid til Kimplanter alene, og kan ofte anrette store Ødelæggelser. Phytophthora. Sporangiebærernes Grene har sympodial Vækst, Sporangierne er citronformede og kan sjældnere spire som Konidier. Phytophthora Fagi angriber oftest Kimplanter af Bøg og gør hyppigt stor Skade i Planteskoler. Phytophthora infestans- (Kartoffelsvamp). Denne Art fremkalder „Kartoffelsygesom især i vaade Somre kan anrette umaadelige ødelæggelser paa Kartoffelmarker, dels ved