Mikroorganismer
Kortfattet Haand- Og Lærebog

220 BLICHFELDT OG WALBUM: MIKROORGANISMER De ydre Kendetegn paa Sygdommen bestaar i, at Toppen, især Bladene, faar brune Pletter; disse breder sig, bliver efterhaan- den mørkere, tilsidst sorte, og endelig bliver hele Toppen sort og visner eller raadner, alt efter Luftens Fugtighedsgrad. Ud fra Pletternes Midte dør Myceliet efterhaanden bort, og det lever kun i de nylig angrebne Dele af Bladene, söm det gen- nemvæver paa Kryds og Tværs; i fugtigt Vejr kommer derfor særlig omkring Pletternes Rande paa Bladenes Underside det af Sporangiebærerne dannede hvidlige Skimmelovertræk tilsyne. Myceliet har ingen Haustorier og vokser baade inter- og intra- cellulært. Som nævnt dannes Sporangiebærerne kun i fugtigt Vejr, og naar det er tørt, vokser Myceliet kun i Bladkødet; de træder ud i Luften gennem Spalteaabningerne, opnaar c. 1 Millimeters Længde og er uregelmæssigt grenede; hver Gren ender med et Sporan- gium, der skydes til Side og falder af, idet Grenen vokser videre; denne frembringer derpaa et nyt, og dette kan gentage sig flere Gange. I Reglen omdanner Sporangiets Indhold sig til Sværme- sporer, som trænger ud gennem dets Spids; de er bønneformede, med to Svinghaar og sværmer ganske kort (c. V2 Time) i Dug- eller Regndraaberne paa Bladet, hvorpaa de omgiver sig med en Hinde; men Sporangiet kan ogsaa forholde sig som Spore og udsende en Spiretraad. De kan let spredes af Vinden eller paa andre Maader, spire uden Hvileperiode, og Spiretraaden trænger ind gennem Overhuden paa et Blad, hvorefter den vokser ud til et Mycel, som danner en ny Plet med Sporangiebærere, af hvilke der saaledes kan dannes mange Generationer i Løbet af en Vege- tationsperiode. Endvidere kan de med Regnvandet sive ned i Jorden og angribe Knoldene; men det er aldrig iagttaget, at My- celiet igennem Stængelen er trængt ned i dem. Oosporer findes ikke, og da Sværmesporernes Levedygtighed er kortvarig, maa Svampen overvintre ved Myceliet i de angrebne Knolde; ved dis- ses Spiring vandrer det da op i den nye Plante. De ; forskellige Kartoffelsorter har forskellig Modstandsevne over for Sygdommen, hvilket man har draget Nytte af ved dens Bekæmpelse Peronospora. Sporangiebærerne er monopodialt forgrenede og har i Al- mindelighed kraftigt udviklede Haustorier.