Mikroorganismer
Kortfattet Haand- Og Lærebog

Forfatter: L.E. Walbum, S.H. Blichfeldt

År: 1908

Forlag: Farmaceutisk Medhjælperforening

Sted: København

Sider: 388

UDK: 5768

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 400 Forrige Næste
244 BLICHFELDT OG WALBUM; MIKROORGANISMER Hønsetuberkelbacillen. (Bacillus tuberculosis avium). Hønsetuberkelbacillen ligner i høj Grad den almindelige Tu- berkelbacil, der angriber Pattedyrene; dog er den sædvanlig noget længere og tyndere. Sporedannelse findes heller ikke hos denne Bacil. Overfor Farvestoffer forholder Hønsetuberkelbacillen sig om- trent som Bacill, tuberculosis, dog synes den noget lettere at op- tage Farvestofferne. Overfor Affarvningsmidler (Syrer) viser de begge samme Resistens. I Modsætning til Bacillus tuberculosis vokser Hønsetuberkel- bacillen forholdsvis let paa vore kunstige Substrater (som Blod- serum, Agar og Bouillon) og behøver ingen Tilsætning af Glycerin eller Druesukker. Paa Kartofler faas ingen Vækst. Medens Bacill, tuberculosis ikke mere vokser ved 42° C., udvikles Hønsetuberkelbacillen ligesaa godt ved denne Temperatur som ved 37° C. Denne ejendommelige Forskel er let forstaaelig naar man erindrer Fuglenes høje Legemstemperatur (41,5—42,5 °C.). Hønsetuberkelbacillen er noget mere resistent overfor Varme end Bacill, tuberculosis, dræbes saaledes ikke ved 2 Timers Op- varmning til 65° C.; ligeledes taales maanedlang Udtørring uden Skade. Denne Bacil, der er meget virulent overfor Høns og andre Fugle, angriber ikke Pattedyr (det eneste Pattedyr, hvor Infektion hidtil er lykkedes, er Kaninen); ved længere Tids Dyrkning paa kunstige Substrater taber Bacillen dog denne sin Specificitet og bliver ogsaa pathogen for Pattedyr. Leprabacillen. (Bacillus lepr ae). I sine morfologiske Egenskaber ligner Leprabacillen i høj Grad Tuberkelbacillen, dog er den sædvanlig noget kortere (c. 6 p-). Ingen Egenbevægelse. Endnu er det ikke lykkedes at finde et kunstigt Substrat, paa hvilket Leprabaciller kommer til Udvikling, ligesom Overføring paa Dyr ogsaa er mislykket. Det synes derfor, ot Leprabacillen er en obligat Cellepara- sit, der kun angriber Mennesket.