Mikroorganismer
Kortfattet Haand- Og Lærebog

250 BLICHFELDT OG WALBUM: MIKROORGANISMER Snivebaciller lader sig jarve med næsten alle de almindelige Farvevædsker; dog optages Farvestofferne relativt langsomt, men ■afgives atter let til de forskellige Affarvningsvædsker. Bacillerne farves ikke efter Gram. For at opnaa en smuk intensiv Farvning anbefaler Löffler at anvende en alkalisk Farvestofopløsning (1 Del 0.01 °/o Kalilud 3 Dele conc. alkoholisk Methylenblaatopløsning). Snivebaciller vokser uden Vanskelighed paa saa godt som alle vore almindelige Substrater, og ret karakteristisk paa Kar- Fig, 139. Bacillus mal- lei. Celler for Renkul- tur. BOO/p (Efter Leh- man n & Neumann). tofter, hvor de danner en i Begyndelsen lysegul- ravgul Belægning, der senere bliver mere og mere rød, medens den nærmeste Zone omkring det tilsaaede Parti antager en svag grønlig Farvetone. Bacillerne vokser bedst i Substrater med svag sur Reaktion, dog ogsaa (men daarligere) i neutrale eller svagt alkaliske. En Tilsætning af 4—5 °/o Glycerin frem- mer i høj Grad Udviklingen af Kulturerne. Temperatur optimum for Vækst ligger mellem 30 og 40° C., Temperaturmaksimum ved c. 43° C. og Temperaturminimum ved c. 22° C. Ved 20° C. og 45° C. finder ingen Vækst Sted. Snivebacillen angriber navnlig Heste, Æsler, Muldyr, er og- saa pathogen for Mennesker samt for de fleste af vore Forsøgsdyr. Hornkvæg er ganske uimodtagelig. I Lighed med Tuberkulinet fremstilles af Bouillonkulturer af Snivebaciller Mallein, et Stof, der ogsaa har megen udstrakt An- vendelse som diagnostisk Hjælpemiddel. Hos snivesyge Dyr frem- kalder Stoffet i forholdsvis smaa Doser betydelige Temperatur- stigninger. Tyfusbacillen. {Bacillus typhi). Tyfusbacillen er en kort Stav, hvis Længde og Bredde gen- nemsnitlig er henholdsvis 1—3 p. og 0,5—0,8 [i; dog optræder ret hyppigt meget længere traadformede Stave og navnlig i Kar- toffel- og Gelatinekulturer, der er dyrkede ved lav Temperatur.