Mikroorganismer
Kortfattet Haand- Og Lærebog

252 BLICHFELDT OG WALBUM-- MIKROORGANISMER Med Sikkerhed at kunne paavise Tyfusbaciller spiller i Praksis naturligvis en overordentlig stor Rolle; det er imidlertid ikke nogen ganske let Sag, da der til den Gruppe, hvortil Tyfus- bacillen hører, slutter sig en ganske overordentlig stor Mængde andre Arter (Paratyfusbacillen, Bac. Coli. Bac. faecalis alcaligenes, etc.), der i høj Grad ligner hverandre. Mikroskopisk Undersøgelse af Kulturerne siger saa godt som intet; derimod har man samlet en Række „Reaktioner" paa Tyfus- bacillen, hvilke nedenfor gengives som Hjælp ved Udførelsen af en saadan Differentialdiagnose. Gæringsprøven. Tilsaas en lille Gæringskolbe, der indeholder almindelig Bouil- lon med 2 °/0 Druesukker, med Tyfusbaciller faas en jævn Plum- ring af hele Vædsken riden Luftudvikling. Bacterium Coli forgærer derimod Druesukker, hvorfor der i en saadan tilsvarende Kultur allerede efter 24 Timers Forløb ses en rigelig Luftudvikling. Reaktionen træder nok saa tydeligt frem, naar man istedetfor Druesukker-Bouillon anvender Druesukker-Agar i et almindeligt Reagensglas, og Organismerne spredes i hele Substratet. Tyfus fremkalder her ingen synderlig Forandring, hvorimod Coli ved sin Luftudvikling sprænger hele Agarmassen. Dyrkning i Mælk. Tyfusbacillen fremkalder ved sin Vækst i steriliseret Mælk ingen synlig Forandring, hvorimod Colibakterier! frembringer en Coagulation allerede efter 24—28 Timer; undertiden indfinder Coa- gulationen sig dog først efter 3—6 Dage, og er i saa Tilfælde som Regel ret ufuldstændig. Indolreaktion. Ved at dyrke Tyfusbaciller i alm. Pepton-Bouillon (eller i Pepton-Kogsaltopløsning) i nogle Dage, dannes aldrig Indol; de fleste Colistammer formaar derimod at spalte Peptonet under Dan- nelse af Indol. Indol paavises paa følgende Maade: 10 ccm. Kultur tilsættes 1 ccm. 0,02 °/0 holdig Natriumnitrit- opløsning og 1 cc. Svovlsyre (1 + 3) eller Saltsyre.