Mikroorganismer
Kortfattet Haand- Og Lærebog

270 BUCHEELDT OG WALBUM: MIKROORGANISMER ringssubstrater, bedst ved 20° C., men ogsaa ved højere Tem- peratur. Fig, 149. Bacillus Megathe- riwn. (de Bary). I og m unge vegetative Cel- ler; h og r Celler med modne Sporer; l og k spirende Spo- rer. 600/j. (Efter de Bary). agtige Masser. Udpræget Aérobiont. Smelter Gelatine. Paa Kartofler dannes et tykt, fugtigt glinsende, slimet, graalighvidt Lag. Paa Agar overflade graalige, slimede Belægninger, Grunden til, at Bac. Megatherium dan- ner slimede Kulturer er den, at hver Bacil omgiver sig med en Slimkapsel, saaledes at Organismerne klæber sammen til zoogloea- Bacillen blev først funden af de Bary (1884) paa kogte Kaalblade. Kartoffelbaclllen. (Bacillus mesentericusf Med Navnet „ Kartoff elbacillen" betegner man en hel Række af sporedannende Bacilarter, der alle forekommer i Jord og hvis Sporer er overordentlig resistente overfor ydre Paavirkninger som Varme og Kemikalier. Paa Grund af disse Organismers Resistens forekommer de hyppigt som Infektion paa Kartoffelkulturer, idet de har overlevet Steriliseringsprocessen. 1) Bacillus mesentericus vulgatus (Fliigge), almindelig Kartoffelbacil, kaldes som Regel blot Kartoffelbacil. Den bestaar af større Stave, der enten optræder enkelte, for- enede to og to eller i smaa Bacilkæder. Bacillen er i Besiddelse af Egenbevægelse, der iværksættes af nogle endestillede Svingtraade. Organismerne vokser paa vore almindelige Næringssubstrater saavel ved Stue- som Legemstemperatur og under Tilstedeværelse af fri Ilt. Smelter Gelatine hurtigt. Paa Agaroverflade danner Bacillerne en tyk, mathvid, rynket Belægning. Væksten er dog mest karakteristisk paa Kartofler, hvor den breder sig over hele Snitfladen som en gullig, klæbrig, stærkt net- formet, rynket Belægning.