Mikroorganismer
Kortfattet Haand- Og Lærebog

GÆRINGSPKOCESSF.R 379 maa sikkert i alle Tilfælde betragtes som det mest fordelagtige, da Neutralisationen af det i Blodet cirkulerende Difteritoksin herved næsten foregaar momentant. Med Hensyn til Dosis Størrelse, da retter denne sig dels efter Patientens Alder, dels efter om det er lettere eller sværere Tilfælde; som almindelig Regel kan siges, at man hellere maa indsprøjte for meget end for lidt; almindelig anvendes følgende Dosering: I svære Tilfælde gives større Børn (over 5 Aar) første Gang c. 4000 I. E., mindre Børn c. 2000 I. E. I lette Tilfælde, der tidlig kommer under Behandling gives ogsaa ældre Børn c. 2000 I. E. Voksne gives ikke mindre Enkelt-Dosis end 4000 I. E. Indsprøjtningernes Antal og Tempo maa i hvert enkelt Til- fælde rette sig efter Tilfældets Ondartethed. Uklart Serum bør aldrig benyttes. Undertiden har Serum ret uheldige Bivirkninger, d. v. s. c. en Uge efter Indsprøjtningen kan optræde Urticaria med let Feber o. 1., eller mere sjældent Ansamlinger i et eller flere Led. Disse Virkninger er dog — hvor smærtefulde og ubehagelige de end kan være — alle af underordnet Betydning i Sammenligning med Midlets Nytte mod selve Sygdommen. Serum bør opbevares paa et koldt og mørkt Sted, og kan da i temmelig lang Tid beholde sin antitoksiske Styrke; man regner en Opbevaringstid af 1 Aar tilladelig, dog taber Præparatet i Løbet af denne Tid som Regel fra 10—20 °/0 af sin Virkning.