Kortfattet Beskrivelse Af Kehlemaskinen Og Dens Brug
Forfatter: J. Madsen
År: 1911
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 18
UDK: 674.05
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
ningen fordeles ligeligere over hele Jærnet. Man skal
endelig holde Stenen fri for Fedt og vedhængende
Jæm.
Til Slibning af hærdet Staal egner f. Eks. Smergel-
sten Naxos Union Korning Nr. 3, sig godt.
Ved Tilslibning af Profiljærn til et eller andet Profil
vælger man Jærnene saaledes, at to Jærn mødes for
hver Gang, Profilet danner en skarp Kant (se Fig. 1,
PI. 1). Ved paa denne Maade at sammensætte et
Profil af forskellige Jærn i Modsætning til at benytte
hele Profiljærn opnaar man lettere og bedre at holde
Profilet ensartet.
Hele Profiljærn med indfilede Hjørner kan man nem-
lig ikke holde tilstrækkelig skarpe.
Med Hensyn til Jærnenes Beskaffenhed, maa de ikke
være saa bløde, at der kan files i dem.
Opspænding af de tilslebne Jærn. Efter at man
har sat et Kutterhoved paa Maskinens Aksel, maa man
prøve, om Pinolspidsen løber nøjagtigt lige. Dette
kan man udføre ved at holde et Stykke Blaakridt eller-
lignende hen til Pinolspidsen, medens denne roterer.
Sætter Kridtet da kun Mærker paa Pinolens ene Side,
er det til denne, at Pinolen kaster. En af de hyp-
pigste Aarsager til denne Skævhed er, at man ved
med Nøglen at spænde den Møtrik, der holder Kut-
teren fast, let kan komme til at bøje Akslen en lille
Smule.
Ved at give Møtriken et let Slag paa den mærkede
Side, kan man bringe Pinolen i Centrum igen. En
anden, meget almindelig Aarsag til, at Pinolen løber
skævt, er den, at Kutterhovedet ikke ligger fuldstæn-
digt an mod Brystet paa Akslen. Dette kan foraar-
sages blot ved en Smule Støv, som kan have anbragt
sig her. Man maa i den Anledning altid tørre saa vel