Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

 Børn selv skulle bestemme deres fremtidige Fag. Jeg greb Ordet, da en Onkel udtalte, al jeg 1'. Eks. kunde blive Mekanikus, uden al jeg forbandt noget klart Begreb med dette Ord. Og del gjorde Ørsted ikke heller, siden han bildte min Fader ind, al det vilde egentlig sige en I laandværker, som udmærkede sig i sit Fag. Eller hans Raad sattes jeg i Kunstdrejerlære og blev Svend«. Det var i 1825, al Wilkens, altsaa 13 Aar gammel, kom i Kunstdrejerlære, men samtidig horte han Ørsteds L’orelæsninger over mekanisk Fysik for Studenterne I il Eilosofiku ni. Han skriver heroin i sin Selvbiografi: »De holdtes oin Morgenen, og jeg log <la Ørsted paa Sengeti og l'ulg- les med ham ind i Auditoriet, for at jeg kunde have Fred som en 13-aarig Tilhører. Fremdeles hørte jeg ogsaa andre om Aftenen. Da Læreanstalten skulde opretles, og Ursin være Lærer dér, bragte en fælles Bekjendl mig i l orbindclse med den gamle Winstrui>, hvor jeg i Som- meren 1828 fik nogen Undervisning i Metalarbejde Om Winslrup, den i sin Tid bekendte Mekaniker, som i de lo første Aar af Læreanstaltens Virksomhed var For- stander for <le Værksteder, der fandies ved Anstalten lige I il 1860, siger Wilkens i sin Selvbiografi : »Han var jo selv ingen Ilexeinesler. men da jeg al- tid har haft mine Hænder siddende ualmindelig godt paa Skaftet, har jeg omtrent kunnet føre ethvert Værkloj med Færdighed«. Da Wilkens i 1829 var udlært Drejersvend, traadte han ind paa den lige aabnede Læreanstalt og havde ved sine ualmindelige Evner og sin udmærkede Foruddannelse let ved at følge med. Han siger heroin: »Skjønt jeg var den yngste, var del mig lydeligt, at jeg nød særlig Anse- else al' Lærere og Medstuclerende. Engang i Løbet af det første Aar havde Kongen paalagl Ørsted — saglens efter dennes eget Forslag — !il holde en foreløbig Examen lor al se, hvorledes del gik med Studierne. Ørsted for sil Vedkommende gav mig et enkeli Spørgsniaal, men der- paa sagde han: »Ja det er jo aldeles overflødigt at høre Dem, da jeg jo liar halt saa rigelig Lejlighed lil al kende Deres Dygtighed«, — saa stoppede hun og gav mig I. p. c. Videre skriver Wilkens: »Et andet Exempel: Vor Mathe- maliklærer I ioI. Schmidten fik Brystsyge, tog lil Vest- indien, men døde undervejs. Selv regnede han det ikke for noget, men lian traf inden sin Afrejse den Aftale, al Hamus skulde fortsatte og slutte Undervisningen, men jeg skulde — 19’4 Aar kammel — holde for mine Med- studerende et Repetilionskursus i analytisk Geometri sna- velsoni DiHerentialregning«. D.i Wilkens i 1832 tog polyl. Eksamen, var han ikke fyldt 20 Aar, og han log endda begge de Afgangseksami- ner, der den Gang kunde lages ved Læreanstalten, paa een Gang, nemlig Eksamen i Mekanik og i anvendt Na- lurvidenskab. Sammen med Wilkens var der til Eksa- men i Mekanik 5 andre oppe, som alle faldt . igennem, hvilket dog væsentlig var Læreren i Maskinlæres Skyld, den som Matematiker og Astronom bekendte Prof. l'r- sin. I sin Bog om den polyt. Læreanstalts første halvt- hundrede Aar siger Prof. Steen (S. 10), at Ursin's Andel i Tegneundervisningen, der nærmest skulde liave angaaet Maskinkonstruktioner, efter de ældste Eksaminanders Ud- sagn var lig Nul, og (S. 11) »at Læreren i Maskinisere aldeles ikke havde kunnet magte sit Hverv og ikke havde , Tanke for Nødvendigheden af en dybere Indgaaen paa ; Maskinlærens og den tekniske Mekaniks Vanskeligheder, hvorfor man saa de dygtigste Tilhørere i bestemte Klager give deres Misfornøjelse med Foredraget til Kjende for Bestyrelsen«. Eiler Ansøgning afgik Ursin da <1. 14de Febr. 1832. og Matematikeren, Cand. phil. .4. Dyssel udnævntes i hans Sted til Professor i Maskinisere og Tek- nologi for del næste Kursus, medens han hidtil kun havde været løst ansat Lærer i Teknologi. Dyssel viste sig imidlertid al være saa umulig som Lærer, at Bestyrelsen d. 23de Oklbr. 1835 indtrængende indstillede ham lil Afsked, naar det tredje Kursus løb ud, nemlig i Foraaret 1836. Til en Begyndelse var han over- ordentlig forsømmelig. Da denne Fejl rettedes, blev der den kedelige Omstamdighed tilbage, at han trods sine u<I- ma-rkede Kundskaber ikke kunde interessere sine Tilhø- rere for sil Foredrag, der var — som Bestyrelsen skri- ver ubesjælet, monotont og i alle Maader trættende. Han behandlede Sniaating vidtløftigt, og hang sig særlig ved de Fejl, der var begaael af Teknikere, og indskræn- kede ikke sin Kritik hertil, men kritiserede ogsaa Lære- I anstalten og dens Livrere paa en saadan Mumle, at en tilfredsstillende Samvirken var umulig. Bestyrelsen ind- stillede derfor, al Wilkens skulde være Lærer i Teknologi og Hummel i Maskinisere. Imidlertid havde Wilkens efter at være bleven Kan- didat været sendt af Selskabet for Naturltvrens Udbre- delse lil Aalborg for al holde Forelæsninger over Fysik, men havde snart opgivet denne Virksomhed og havde, I efter al have vegeteret et Aars Tid, begivet sig paa en 2 Aars Stipendierejse. Han skriver herom: »Denne Kejse tjente højlig lil al modne mig, men da jeg ikke havde noget specielt Fag, blev megen Tid uhensigtsmæssig an- vendt. Det varede dog ikke længe, før jeg fast ude- lukkende beskæftigede mig netop med det, jeg siden var saa heldig at faa til mit egentlig Fag«. . Wilkens besøgte det sydlige Sverrig, Tyskland Schweilz, Holland, Belgien og Frankrig. Den føysle Vin- ter tilbragte han i Wien, hvorfra han gjorde Udflugter lil industrielle Egne, rejste om Foraaret mod Vest, rejste for største Delen lil Fods, nordpaa langs Rhinen, hvor (1er var en Mængde Fabrikker at se, op lil Holland, hvis Teglværker særlig interesserede ham. tilbragte næsle Vin- ter i Paris og rejste hjem i Foraaret 1835. Hjemme kastede han sig med Tver ind i en Agita- tion for at faa indført Dyrkning af Runkel roer med Sukkerfabrikation for Øje. Han siger selv herom, at han ikke kan sige sig fri for at have anvendt en Del af sin Tid daarligt, saaledes den, han anvendte paa nævnte Agitation, og fortsætter: »Jeg havde et aldeles rigtigt Syn paa denne Industrigrens enorme Betydning for Landbru- get. men jeg saa helt forkert paa Maaden at fremme den paa. Jeg drømte hverken om Aktieselskab eller om Milli- oner. men tænkte mig snarere Sukker udvundet af Run kelroer, dels i det smaa, dels i maadelig store Fabrikker . Daarlig anvendt var ogsaa den Tid, han spildte paa at faa Tilladelse af Kancelliet til at oprette en S ø m f a- b r i k. Han søgte denne Tilladelse <1. 20de Juli 1835 og oplyste paa Forlangende, at Danmark i 1832—34 inkl. havde indført for henved 140 000 Rdl. Søm aarlig. Kan- ccelliet forlangte af Hensyn til Lavene, at Wilkens skulde aflægge Prøve paa Haandfærdighed i Smedning eller lade