Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

Fabrikken bestyre af en Nagelsmedemester, og Kancel- liet afslog rent ud at knytte Fabrikation af Sømkasser lil Fabrikken. Kunstakademiet havde raadel Kancelliel lil al give Tilladelsen lil Kassefabrikationen, mod al IVi7- keiis allagde Prøve paa Haandfærdighed i Tømring og fol- en Kommission beviste sin Dygtighed i Arkitektur, men delte Vanvid vilde dog Kancelliel ikke gaa med til. Eiler ny Ansøgning til Kongen og nye Vanskeligheder raadede Ølsted Wilkens til at lade Tanken om Fabrikken fare. I et Brev til mig af 15de .Januar 1890 fortæller Wilkens, al Kongen, Frederik VI. skoggerlo, da Wilkens senere i en Audiens fortalte derom, men Resolutionen vedblev at staa ved Magi. Del gik ikke bedre for Wilkens, da han vilde starte en Fabrik for Pap-maché-Sager, vel navnlig Dukke- hoveder. Efter disse Skuffelser var del. al \\ ilkens 1836 blev Lærer ved den polytekniske Læreanstalt i Teknologi. Man tilbød ham oprindelig baade Ma- skinisere og Teknologi, men da han kunde indse, al det ene Fag vilde oplage ham til Overflod, fik Hummel Ma- skinlæren. 1 1838 blev Wilkens’ Lærerplads en Lektor- plads. Man kan uden Overdrivelse sige, at Wilkens grundlagde det teknologiske Studium i Danmark. Der eksisterede ikke nogen Lærebog i Fa- get, men kun en Del isolerede Monografier om de enkelte Industrigrene, her en Bog om Hørindustri, dér en Af- handling om Jærnstøbning, o. s. v. Wilkens lagde straks en Plan for sine Foredrag og havde den Glæde, da Tek- nologiens største Navn: Karl Karmarsch, i 1837—41 udgav sit Hovedværk: »Grundrisz der mech. Technologie«, at se, at Karmarsch, der var 9 Aar ældre end Wilkens, i det va>sentlige havde fulgt samme Plan ved sine Forelæsnin- ger i Hannover. Wilkens virkede nu i 50 Aar som Lærer i Teknologi, og delle blev lians Livs Hovedgerning, men den blev ikke luller Glæde. ‘ En Vanskelighed, der laa lige for, var den usle Løn, han erholdt, lian fik i de første 14 Aar kun 400 Rdl. i Gage og fik da mærkelig nok paa een Gang sin Gage fordoblet. For al skaffe sig ekstra Indtægt søgte han i 1838 Tilladelse lil al oprette el Drejerværksted, men skøndt lian var Drejersvend, fik lian Afslag; Lavsmod- slajiden var for stærk. For al i'aa Ekslrafortjeneste var Wilkens ira 1843 indtil Krigens Udbrud i 1848 efter Dys- s.d Lærer i Militærteknologi ved den in i 1 i t æ r e H ø j- skole og i samme Tidsrum samt senere, indtil Højsko- lens Ophævelse i 1868, i Maskinisere. Begejstret for Høj- skolen var han ikke. Det var sinaat med, hvad der lær- ÎPS, og Gagen var kiimnieiTg. og man bødede paa den ine<l Tildelelse af Ordensdekorationer. Da Højskolen af- løstes al Officerskolen, son) flyttede ud af Byen, var Wilkens meget glad ved at kunne trække sig tilbage med en lille bitte Pension. En anden Vanskelighed for Wilkens laa i hans egel iltre Sind, der bragle ham i Konflikt med flere af hans Kolleger og uheldigvis med tiere af dem, der til skiftende Tider sad i Læreanstaltens Bestyrelse, hvori Wilkens selv, lil sin Ærgrelse, aldrig fik Sæde. I sin Selvbiografi skri- ver Wilkens f. Eks.: »Jeg har kunnet glæde mig ved den største Anerkendelse fra mine Tilhøreres Side, men ved ingen fra mine Foresatte. Forchhammer hadede mig. Hammel havde vist ikke noget imod mig: men han vidste ikke rettere, end at jeg trakterede mine Tilhørere med en lille Smule Barnemad: desuden var han all for opfyldt af sin egen Storhed lil ret al tænke paa andre. Holten var sa*rdeles venlig steml imod mig, men manglede jo Initiativ. Thomsen traadte i Forchhammers efterladte Sko«. Wilkens gjorde sikkert her sine foresatte en Del Urel. Saaledes har jeg aldrig om Hummel hort andet, end at han var jævn og hjælpsom. Særlig over for saa myndig en Direktør som Julius Thomsen inaatte det hurtig rive u<l for Wilkens, der var ret herskesyg. I de senere Aar af sin Virksomhed var Wilkens ofte syg af Blærestenslidelser, og naar han da forsømte i længere Tid, indrettede han senere ekstra Fore- læsninger efter Forgodtbefindende. Han tørnede da sam- men med Julius Thomsen, som vilde have Orden i Sager- ne og ikke vilde anføre Wilkens’ Ekstraforelaesninger i det trykte Skema. Til mig ytrede Wilkens, da jeg blev ansat ved Læreanstalten: »Jeg vil haabe, at De har et godl Helbred, min unge Mand, thi ved Læreanstalten er det ikke mere tilladt at være syg«. Hans Had over for Julius Thomsen var saa voldsomt, at han, da Julius Thom- sen kom til ham i Spidsen for en Deputation paa hans 50-Aars Jubilæumsdag, straks afbrød en paabegyndt Tale, og idet han erklærede, at han bedre vidste, hvad der skulde siges ved denne Lejlighed, gav sig til at udbrede sig over, hvorledes han af sine foresatte var blevet forfulgt og overset, — en Scene, der gjorde et uforglemmeligt Indtryk paa de tilstedeværende. Medens Julius Thomsen, der mødte fra Læreanstalten, ikke fik sagt mere end omtrent: »Det er jo en lang og betydelig Virksomhed, De kan se tilbage paa,« før Wilkens afbrød ham omtrent med de Ord: »Ja, det kan De tro, og der er foregaaet meget i de Aar o. s. v.«, tog Wilkens hjertelig imod en Tale, som nuværende Kontorchef Sœbye som h ormand for Polytek- nisk forening derefter rettede lil ham. Wilkens ytrede som Svar, at han havde altid arbejdet for de unge og glædede sig over deres Hilsen o. s. v. I sin Selvbiografi gør Wilkens nærmere Rede f. Eks. for Forchhammer’s Opførsel imod ham og for de Beviser, lian mener al have paa hans Chikanerier, og vidtløftig udtaler han sig heri, ligesom han oftere gjorde mundtlig og i Breve, om, hvor liden Erkendtlighed han nød ira oven for sin Virksomhed. Det optog overordentlig hans Tankegang, at lian fra 1849, da han blev Professor, og lil sin Afgang d. 31te August 1886 for sin Virksomhed ved Læreanstalten kun modtog Dannehrogsmændenes Hæ- derstegn som Tegn paa Kongens Naade, idet han havde faaet Ridderkorset ved den militære Højskole. I sin Selv- biografi skriver han: »Ved mit Jubilæum kunde Thomsen med største Lethed have skaffet mig en af de 3—4 Ud- mærkelser, der kunde være Spørgsmaal om, ligegyldigt hvilken. Jeg brød mig i Grunden ikke om nogen af dem. Jeg har f. Eks. aldrig baaret Baand eller Kors, uden jeg var nødt dertil, og jeg har nu i omtrent 15 Aar trukket mig helt ud af selskabelig Omgang, har endog givet min sorte Kjole bort. Men jeg ærgrer mig unægtelig over en saa forsætlig Eorbigaaelse«. Inden jeg omtaler Wilkens’ fortjenstfulde Virksom- hed ved Læreanstalten, skal jeg give nogle Oplysnin- ger om hans Privatliv. Den 2den Juni 1841 ægtede han Laurette Hegitze de