Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

112 - Meddelelse XIV. Lidt om Tændinger ved Eksplosionsbølger 10 000 p =-± - Vv. y • o i (1) Efter Sammentrykningen vil Luften, der tidligere udfyldte Rumfanget F • Vdt, være sammentrykt til F (V — v) <it, og da denne Sammentrykning er foregaaet adiabatisk, faar vi, idet vi gaar ud fra, at Trykket ikke cr faldet kendeligt, p(F(V —v)dt)’[ = 1 • (FVdt)*, Det hænder ofte, at en Eksplosion af et Spræng- [ slof indledes ved Eksplosionen af Sprængstoffer, der op- ; bevares i Nærheden deraf uden dog at være i Berøring ] dermed. Man siger da, at denne Tænding skyldes Virk- ningen af Eksplosionsbølgen, uden at man dog er gan- ske klar over, hvordan denne Virkning egentlig gaar for sig. Sædvanligvis indledes Tændinger med en Opvarm- ning, der ved dc almindeligste Sprængstoffer kun behø- ver at naa til 160—200° C. Det kan da have sin Inter- esse at undersøge, om man i Eksplosionsbølgen kunde paavisc saadanne Temperaturer, da man derigennem | hvor x — 1,41 er Eksponenten for Luftens adiabatiske Sam- vilde faa Forklaringen ikke alene paa selve Tændingen \ mentrykning. Med nogen Sammentrækning bliver denne ved Eksplosionsbølgen, men ogsaa til Dels paa det kendte | Ligning til : Forhold, at Eksplosionens Heftighed er afhængig af Begyndelsespaavirkningens Størrelse, idet hele Resttæn- dingen af en Ladning da kunde opfattes som cn Eksplo- sionsbølgetænding. Det karakteristiske ved en Eksplosion er, at der pludseligt paa Eksplosionsstedet udvikles en stor Mængde stærkt spændte Luftarter, (1er maa skaffe sig Plads ved at presse Nabodele til Side, sammenpressede, førend de kan forplante Bevægelsen videre, og denne Sammenpresning maa være desto hef- tigere, jo hurtigere Bevægelsen skal forplantes, d. v. s. I jo heftigere den indledende Eksplosion har været. Ved Sammenpresningen, der maa foregaa adiabatisk, udvikles der' Varme, og det er den Opvarmning, som vi vil Iragte i det følgende. II I (2) Hertil kommer den almindelige Tilstandsligning for Luftarterne, (1er med nogen Forkortelse bliver < I T. To (3) hvor Tt cr Temperaturen af Luften i Eksplosionsbølgen, Herved vil disse ogsaa blive Temperaturen før Sammentrykningen. Ved at bortskaffe v af (1) og (2) faar vi Ligningen 10 000 --?— p X Z- < ha (4) Cr Fig. 1. Ved Hjælp af tienne kan vi bestemme samhørende Eksplosionslryk og Bølgehastigheder. Ved at bortskaffe v af (2) og (3) faar vi Ligningen To • P (5) Tænker vi os saaledes, al der til venstre for Laget x—x (se Fig. 1) var foregaaet en Eksplosion, og at Be- vægelsen i Luften hidrørende herfra i Øjeblikket netop var naaet til x—x, saa maa vi til venstre for x—x have Liit'ldelc, der cr underkastede Eksplosionstrykket p, og som bevæger sig med en vis Hastighed v mod højre, idet de 'søger at sætte Luftlaget her i Bevægelse. An- tager vi, at Bevægelsen, »Eksplosionsbølgen«, forplanter sig med Hastigheden V mod højre, vil den i Løbet af Tiden dl have gennemløbet Vejen Vdt til Laget xt -x1; og vil have meddelt de mellemliggende Dele Hastighe- den v. Idel vi med tilstrækkelig Nøjagtighed kan be- tragte Bevægelsen som gaaende for sig inden for en Cy- linder med Arealet Fm2, faar vi den almindelige Be- vægelsesligning FyVdt v 10 000 p • F — - 1 . —, H 9-81 dl der tjener til at bestemme den tilhørende Temperatur i Bølgen. Disse Ligninger er noget besværlige at arbejde med, men vi kan faa et Overblik ved al benytte os af be- stemte Tilfælde som anført i nedenstaaende Tabel. Del- er lier gaael ud fra Tu — 273 4~ 15 — 288, hvortil svarer y = 1,36. p kg/cm 2 V m/sek T, — 273° C 5 730 185 10 960 289 50 1900 623 100 2690 825 150 3280 955 200 3800 1071 Opvarmningen i Eks- hvor y er Luftens Vægtfylde. Sammentrækker vi denne Ligning noget, faar vi Som det vil fremgaa heraf, er piosionsbølgen ved store Bølgehastigheder saa betydelig, at Antændingen af Nabodele er let forstaaelig, saa me- get mere, som den almindelige Erfaring har vist, at hurtige Forandringer i Temperatur selv er farlige. E. Thaulow. M. Ing. F.