ForsideBøgerMeddelelser Fra Lærerne V…talt I Femaaret 1912-16

Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

År: 1917

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)

Sted: København

Sider: 663

UDK: 378.9 Pol

Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 672 Forrige Næste
133 den yderste Omhu. Beretningerne indeholder Oplys- ninger om mange Eksempler paa Lossebroer, Stoppe- dæmninger og Sluser udførte af Jærnbeton. Man besluttede at sætte Spørgsmaalet »Jærnbeton« paa Programmet for næste Kongres. Ved 2den Sektion diskuteredes følgende Emner (opstillede som »Spørgsmaal«) : Dokanlæg (Tørdok- ker og Flydedokker) Dimensionering af Søskibsfarts- kanaler samt Havnes Forsyning med mekaniske Hjælpemidler til Losning og Ladning. Om at give Tørdok Fortrinet fremfor Flydedok eller omvendt var der blandt Mødets Deltagere ikke Enighed; naar det drejer sig om Reparation af meget slore Skibe, syntes dog de fleste at hælde til den An- skuelse, at Tørdok bør forelrækkes; den væsentligste Fordel, som Flydedokken besidder fremfor Tørdok- ken, anførtes at være dens Bevægelighed, som til- lader, at man uden særlig store Bekostninger kan flytte en saadan Dok, hvis den Plads, den indtager, saaledes som det ofte kan være Tilfældet, skal bru- ges til andet Formaal. Spørgsmaalet om Søskibsfartskanalerne svarer lil det af samme Art under 1ste Sektion behandlede, men adskiller sig fra det derved, at medens der eksi- sterer mange og stadig bygges flere Kanaler for Ind- landsskibsfarten, er Søskibsfartskanaler jo snart talte. De fleste af Afhandlingerne om dette Emne be- skæftiger sig med Udviklingen af Skibenes Størrelse og med det Spørgsmaal, om Kanalerne skal indrettes for de aller største Skibe eller kun være tilgængelige for almindelige Fragtdampere. Nogle af Forfatterne synes at være stemte for, at Forøgelserne af Kanal- dimensionerne ikke skal følge den Udvikling, som kendetegnes ved de senere Aars Frembringelse af Kæmpedampere som Olympic og Imperator, men kun at indrette Kanaler for Skibe af, om man saa maa sige, rimelige Dimensioner. Som et Middel til at kunne fastsætte en Maksimumsdybde i fremtidige og nuværende Kanaler meddeles i en af Beretningerne Besejlingsdybderne i alle de større Havne i Verden; (det er maaske værd at lægge Mærke lil, at i denne Fortegnelse indtager den danske Havn Si. Thomas en Plads blandt de øverste med Besejlingsdybde 12 ni). Gaaende ud fra, al langt de fleste slore Havne ' ikke kan modtage Skibe med større Dyblgaaende end saadanne, der kan passere en Kanal med 9 m Dybde, foreslaas det at fastsætte denne Dybde som Maksi- mum. Spørgsmaalet om Kanaldimensionerne er na- turligvis af særlig stor Vigtighed, aktuelt som det er ved den Udvidelse af Nord-Østersø Kanalen, som nu nænner sig sin Fuldendelse, og som koster ca. 223 I Mill. Mark, ligesom ogsaa ved den Forøgelse i Dimen- sionerne for Panama-Kanalen, som man besluttede sig til efter Arbejdet Paabegyndelse, og som bidrog væsentlig til, at Udgifterne til Kanalanlæget vil vokse fra 200 til 400 Mili. Dollars. I Resolutionen, lil hvil- ken General-Referenten havde givet Udkast, var der- for blandt andet foreslaaet, al man gennem inter- nationale Overenskomster skulde søge fastsat en Maksimumsdimension for Skibe, til hvis Bygning og Drift der af de respektive Landes Regeringer maatte ydes Tilskud. Under Diskussionen paa Møderne rejste der sig imidlertid Røster mod Vedtagelsen af en saadan Resolution; man mente, at den var uden Nytte, der vilde næppe blive taget Hensyn til den paa Grund af, at Størrelsen af Søskibsfartskanaler ikke i første Række vilde komme til at afhænge af Handelsskibenes Dimensioner, men snarere blive be- stemte af Krigsskibenes. I sin Afhandling om Emnet: Søskibsfartskanaler giver Prof, de Thierry værdifulde Oplysninger om Forholdet mellem Dybde og Tværsnitareal for Ka- nalen og de tilsvarende Størrelser for Skibet. Da Skibene sædvanligvis skal kunne gaa gennem Kana- len ved Hjælp af eget Fremdrivningsmiddel og for at kunne styre skal have en vis Hastighed, ikke gerne mindre end 10 km pr. Time, maa Kanalens Tvær- profil have en saadan Størrelse, at dette kan ske uden Ulemper. Det angives, at Tværsnitsarealet af Kanalen bør være mindst 5 Gange den Del af Skibets Tværsnitsareal, som er under Vandlinien; endvidere maa man ved Fastsættelsen af Dybden være opmærksom paa, at et Skib med den oven- for angivne Hastighed under Bevægelsen kommer til at stikke en hel Del dybere, end naar det lig- ger stille. Ud fra de Iagttagelser, som der er gjort over dette Forhold, anbefales det at gøre Dyb- den i Kanalen mindst 10 pCt. større end Skibets Dybgaaende. Af det ved Kongressen fremkomne angaaende Havnes Forsyning med mekaniske Losse- og Lad- ningsgrejer, som væsentlig bestaar af Beskrivelser af forskellige Apparater — desværre kun sparsomt led- saget af Tegninger —, kan der være Anledning til at nævne, at man i Hamborg har prøvet en mekanisk Losning af Fisk fra større Fisketransport-Danipere lil Fiskehallerne; Fisken fyldes i særlig indrettede Kurve, som anbringes paa Kroge, fastgjorte i Led af en rundtløbende Transportkæde, som fører ind til Stedet, hvor Fisken efter at være løml ud af Kurven vejes og sorteres. Ydeevnen af Losseapparatet er 5000 â 6000 kg pr. Time.