Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sted: København
Sider: 663
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
133
den yderste Omhu. Beretningerne indeholder Oplys-
ninger om mange Eksempler paa Lossebroer, Stoppe-
dæmninger og Sluser udførte af Jærnbeton. Man
besluttede at sætte Spørgsmaalet »Jærnbeton« paa
Programmet for næste Kongres.
Ved 2den Sektion diskuteredes følgende Emner
(opstillede som »Spørgsmaal«) : Dokanlæg (Tørdok-
ker og Flydedokker) Dimensionering af Søskibsfarts-
kanaler samt Havnes Forsyning med mekaniske
Hjælpemidler til Losning og Ladning.
Om at give Tørdok Fortrinet fremfor Flydedok
eller omvendt var der blandt Mødets Deltagere ikke
Enighed; naar det drejer sig om Reparation af meget
slore Skibe, syntes dog de fleste at hælde til den An-
skuelse, at Tørdok bør forelrækkes; den væsentligste
Fordel, som Flydedokken besidder fremfor Tørdok-
ken, anførtes at være dens Bevægelighed, som til-
lader, at man uden særlig store Bekostninger kan
flytte en saadan Dok, hvis den Plads, den indtager,
saaledes som det ofte kan være Tilfældet, skal bru-
ges til andet Formaal.
Spørgsmaalet om Søskibsfartskanalerne svarer
lil det af samme Art under 1ste Sektion behandlede,
men adskiller sig fra det derved, at medens der eksi-
sterer mange og stadig bygges flere Kanaler for Ind-
landsskibsfarten, er Søskibsfartskanaler jo snart
talte. De fleste af Afhandlingerne om dette Emne be-
skæftiger sig med Udviklingen af Skibenes Størrelse
og med det Spørgsmaal, om Kanalerne skal indrettes
for de aller største Skibe eller kun være tilgængelige
for almindelige Fragtdampere. Nogle af Forfatterne
synes at være stemte for, at Forøgelserne af Kanal-
dimensionerne ikke skal følge den Udvikling, som
kendetegnes ved de senere Aars Frembringelse af
Kæmpedampere som Olympic og Imperator, men kun
at indrette Kanaler for Skibe af, om man saa maa
sige, rimelige Dimensioner. Som et Middel til at
kunne fastsætte en Maksimumsdybde i fremtidige og
nuværende Kanaler meddeles i en af Beretningerne
Besejlingsdybderne i alle de større Havne i Verden;
(det er maaske værd at lægge Mærke lil, at i denne
Fortegnelse indtager den danske Havn Si. Thomas
en Plads blandt de øverste med Besejlingsdybde
12 ni). Gaaende ud fra, al langt de fleste slore Havne '
ikke kan modtage Skibe med større Dyblgaaende end
saadanne, der kan passere en Kanal med 9 m Dybde,
foreslaas det at fastsætte denne Dybde som Maksi-
mum. Spørgsmaalet om Kanaldimensionerne er na-
turligvis af særlig stor Vigtighed, aktuelt som det er
ved den Udvidelse af Nord-Østersø Kanalen, som nu
nænner sig sin Fuldendelse, og som koster ca. 223 I
Mill. Mark, ligesom ogsaa ved den Forøgelse i Dimen-
sionerne for Panama-Kanalen, som man besluttede
sig til efter Arbejdet Paabegyndelse, og som bidrog
væsentlig til, at Udgifterne til Kanalanlæget vil vokse
fra 200 til 400 Mili. Dollars. I Resolutionen, lil hvil-
ken General-Referenten havde givet Udkast, var der-
for blandt andet foreslaaet, al man gennem inter-
nationale Overenskomster skulde søge fastsat en
Maksimumsdimension for Skibe, til hvis Bygning og
Drift der af de respektive Landes Regeringer maatte
ydes Tilskud. Under Diskussionen paa Møderne
rejste der sig imidlertid Røster mod Vedtagelsen af
en saadan Resolution; man mente, at den var uden
Nytte, der vilde næppe blive taget Hensyn til den
paa Grund af, at Størrelsen af Søskibsfartskanaler
ikke i første Række vilde komme til at afhænge af
Handelsskibenes Dimensioner, men snarere blive be-
stemte af Krigsskibenes.
I sin Afhandling om Emnet: Søskibsfartskanaler
giver Prof, de Thierry værdifulde Oplysninger om
Forholdet mellem Dybde og Tværsnitareal for Ka-
nalen og de tilsvarende Størrelser for Skibet. Da
Skibene sædvanligvis skal kunne gaa gennem Kana-
len ved Hjælp af eget Fremdrivningsmiddel og for
at kunne styre skal have en vis Hastighed, ikke gerne
mindre end 10 km pr. Time, maa Kanalens Tvær-
profil have en saadan Størrelse, at dette kan ske
uden Ulemper. Det angives, at Tværsnitsarealet
af Kanalen bør være mindst 5 Gange den Del
af Skibets Tværsnitsareal, som er under Vandlinien;
endvidere maa man ved Fastsættelsen af Dybden
være opmærksom paa, at et Skib med den oven-
for angivne Hastighed under Bevægelsen kommer til
at stikke en hel Del dybere, end naar det lig-
ger stille. Ud fra de Iagttagelser, som der er
gjort over dette Forhold, anbefales det at gøre Dyb-
den i Kanalen mindst 10 pCt. større end Skibets
Dybgaaende.
Af det ved Kongressen fremkomne angaaende
Havnes Forsyning med mekaniske Losse- og Lad-
ningsgrejer, som væsentlig bestaar af Beskrivelser af
forskellige Apparater — desværre kun sparsomt led-
saget af Tegninger —, kan der være Anledning til at
nævne, at man i Hamborg har prøvet en mekanisk
Losning af Fisk fra større Fisketransport-Danipere
lil Fiskehallerne; Fisken fyldes i særlig indrettede
Kurve, som anbringes paa Kroge, fastgjorte i Led af
en rundtløbende Transportkæde, som fører ind til
Stedet, hvor Fisken efter at være løml ud af Kurven
vejes og sorteres. Ydeevnen af Losseapparatet er
5000 â 6000 kg pr. Time.