Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

 I I P. Hohn. Idet jeg herved har Fornøjelsen at over- række Hr. Holm denne Præmie, der — saaledes som der staar i Fundatsen — skal være en Belønning for den Dygtighed, lian har lagi for Dagen ved Eksamen i Tek- nologi, bringer jeg ham Læreanstaltens Lykønskning og haaber, at denne Præmie maa være ham en Spore til fortsal, dygtigt Arbejde vedrørende mekanisk Teknologi og Industri. Wright’s havde lo Børn, en Dreng og en Pige. Den lille Pige, som var ualmindelig smuk, var hans Øjesten og hans Hovedfornøjelse i Helsingør. I 1891 mistede han Datteren, og kori efter sin 80-aarige Fødselsdag, nemlig <1. 21. April 1892, døde han selv efter kun to Dages Sygeleje af Lungebetændelse. Han ligger begravet paa Assistens Kirkegaard tæl ved det store Kapel, og jeg har i Morges paa Læreanstaltens Vegne lagt en Krans paa hans Grav. Datterens Søn døde som Købmand i Afrika i Aaret 1900, medens Datterdatteren, Frk. Juliette Wright, Wilkens’ eneste Descendent, var her i denne Sal for en halv Snes Dage siden for at se sin kære Bedste- faders Træk i hans Buste og dette Portræt, før hun som ung og modig Sygeplejerske i Torsdags rejste til Amerika for at bane sig en Vej i den nye Verden. Meget beklagede hun, ikke at kunne være her til Stede i Dag. Hvad hans Virksomhed her ved Lærean- stalten angaar, var hans Foredrag, da jeg hørte dem i 1881—82, ikke ubetinget gode, men havde utvivlsomt tidligere været bedre, thi Prof. Borch har i sin Nekrolog over ham i den tekniske Forenings Tidsskrift kakit hans Foredrag klart og smukt. Den 70-aarige Mand forudsatte, da jeg hørte ham, at hans Tilhørere maatte kende eir Dreje- bænk saa nogenlunde, hvilket ikke var saa underligt, naar man betænker, at han selv havde været Drejersvend i over 50 Aar. Hertil kom, at han ikke var fulgt helt med Tiden, f. Eks. i mange Aar næppe havde besogl en Fabrik. Den teknologiske Samling, som han havde grund- lagt, brugte han ikke eller næsten ikke ved Undervis- ningen, og Eleverne blev, efter al lians tidligere, muntre Ekskursioner med dem til Usserød og Frederiksværk var ophørte, aldrig ført af ham til noget Fabriksbesøg. Det var lidt vanskeligt at lade være at smile, naar han sagde, at han nok skulde mene, at han kunde holde en Forelæsning, da han i alt havde holdt 8000. Men hans Tegninger af Maskiner med Kridt paa Tavlen var for- træffelige, og hvad han sagde i Foredragene var korrekt, og i Virkeligheden kendte han selv de nyeste Indret- ninger. Dette viste sig, da jeg blev Medlem af Lærean- staltens Betænkningsudvalg for Eneretssager, hvor jeg fik Lejlighed til at læse de Hundreder, ja maaske Tusinder af Betænkninger, som Wilkens havde afgivet før mig om Enerelssager. Han vidste blot ikke af Selvsyn, hvor me- get af alt det nye der brugtes i Fabrikkerne. Først i 1871 udgav han sine Forelæsninger i Trykken paa Hummels Anmodning. De kom i nyt Op- lag i 1886. Af den nye Udgaves Fortale kan mærkes føl- gende: »De senere Aars afsnuppede Retskrivning er na- turligvis mig, som alle Gamle i høj Grad mishagelig; men da jeg tydelig kan se, at den har Fremtiden for sig, har jeg bestræbt mig for at følge den. De mange Fejl, jeg naturligvis deri har begaaet, tager jeg mig dog ikke videre nær.« Af saadanne Fejl kan nævnes, at Wilkens i sin Iver for at udelade stumme e’er ogsaa udelod e i Ord som »begaaet« og »skruet«, som derfor staves »bc- gaat« og »skrut«. I Bogen findes mange morsomme Ven- dinger, som f. Eks. naar der ved Valsning af Panserpla- der staar, al »der gaar en Mand med«, eller ved Plan- skivedrejebænke, der, som bekendt, rager ned i en Grav i Gulvet, staar, hvad der findes »hinsides Graven«. Ræk- kerne af Masker ved Strikketøj kaldte Wilkens Maske- rader, og de enkelte Slags Blik gav han Oversigt over under Overskriften »Overblik«, som om Overblik var en særlig Slags Blik. Men livlig var han i sine Forelæsnin- ger. Skønt han i den ældre Alder, efter at have druk- ket en Slurk Sukkervand af en medbragt Flaske, talte med en Pind stukket imellem Tænderne, vistnok for ikke at tale for hurtigt, hvad lians Hals vel ikke kunde taale, var hans »Forelæsninger ingenlunde kedelige. Med stor Nøjagtighed talle han Tilhørernes Antal op og noterede det med Kridtet paa Katederet, og hans Forelæsnings- protokoller giver altid nøjagtig Oplysning derom. Trods hans koleriske Natur, som bragte ham i Klam- meri med flere af hans foresatle, stod han altid i godt Forhold til de studerende, og særlig erindrede de med Glæde hans Munterhed paa de før omtalte Ekskursioner. Eneretssagerne maa mere og mere have op- taget Wilkens i de senere Aar af hans Virksomhed, da deres Antal stadig tiltog. Til de store Foliokonvolutter, hvori Sagerne laa, havde han forneden i sin Vinterfrakke indrettet den største Lomme, jeg har kendt. Han op- naaede for disse Sagers Behandling ekstra efterhaanden den daarlige Betaling af knapt 1200 Kr. aarlig ud over den tarvelige Gage af 3200 Kr., som han ved personlige Tillæg var naaet op paa, men selv efter 50 Aars Ansættelse ikke kom op over. Et fortræffeligt Arbejde leverede Wilkens ved i 1852 at udgive en dansk Bearbejdelse af Isle Bind af Karmarsc h’s Teknologi. Han kaldte Værket beskedent saaledes, skønt ikke lidet deri var ori- ginale Tilføjelser og navnlig de tilhørende Planer slet ikke fandtes til Originalværket. Han tilegnede Bogen lil »Kjøbenhavns hæderlige og dygtige llaandværkere, fra hvem jeg ogsaa ved denne Lejlighed har modtaget saa mange Beviser paa Velvillie og saa mange værdifulde Oplysninger«. Flere af disse Haandværkere har i øvrigt Wilkens, som det fremgaar af el bevaret Brev til Prof. Borch, hjulpet med Raad og Daad. Angaaende hans øvrige, lit- terære Produktion og hans Virksomhed som Folke- tingsmand fra 1849—54 skal jeg ikke udbrede mig her. Derimod fortjener hans Virksomhed i Industri- foreningen Omtale. Han var allerede virksom ved denne Forenings Stiftelse i 1838 og var i 1838—39 Medlem af dens Bestyrelse. I 1838 var var han Redaktør af dens »Tidende« og i 1841—45 af dens Kvartalsberetninger«. Han virkede ivrigt for at skaffe Foreningen den Konces- sion paa Jærnbanen fra Roskilde, som den fik i 1844, og som Foreningen takkede ham for blandt andet ved et Honorar, da den afhændedes. I September 1844 blev han Formand for Kontrolkomiteen ved det sjællandske Jærn baneselskab. Det ene med det andet tjener til at vise, hvilken ualmindelig virksom Mand Wilkens var. Han var ogsaa den første, der — i 1854 — fremkom med e t motiveret Forslag til Udvidelse af Køben-