Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sted: København
Sider: 663
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
almindelige Søjler med <p = ‘/a — 4 pCt. og med Søjle- ।
baand mindst for hver 15 d eller 30 cm, maa Spæn-
dingerne ikke overskride 35 og 420at. I beviklede
Søjler er de tilladelige Spændinger 51at (der regnes
kun med Kærnen) og 610at, forudsat at Beviklings-
procenten er mindst 1, at Vindingernes Afstand højst '
er 1/0 af Søjlekærnens Diameter og højst 7,6 cm, og ;
forudsat at de lodrette Jærns Tværsnitsareal ligger ।
mellem 1 og 4 pCt. af Søjlens. Slaalsøjlcr indstøbt i [
Beton maa belastes med 1125at, naar Betonens Mini-
maltykkelse er 10 cm, og naar den er beviklet med j
mindst 1 pCt. Jærn, hvis Afstand fra Staalsøjlen og j
fra Betonens Overflade mindst er 2,5 cm. Betonen
/
regnes ikke bærende, og for den bare Staalsøjlc maa .
ikke overstige 120. 1 Jærnbelonsøjler maa Belon-
spændingen forøges med 20 pCt., naar Tilslagsslof- |
ferne er omhyggeligt udsøgte, og naar Blandingsfor- |
holdet er eller Søjlejærnene skal altid
hvile paa Plader af Slaal eller Sløbejærn. Jærn-
belonsøjlens Diameter eller mindste Sidelinie maa
ikke være mindre end 30 cm og heller ikke mindre
end 7,5 af Søjlens Længde. I Etageadskillelser med
Il nisten o. lign, maa disse højsi udgøre 60 pCt. af
Konstruktionen, og Pladetykkelsen over dem skal
være mindst 6,4 cm. Bærende Vægge af Jærnbcton
skal krydsarmeres i begge Sider med mindst 2^2 kg
Jærn pr. m2; Tykkelsen maa ikke være under 20 cm
eller '/so af den fri Højde, og Trykspændingen maa
ikke overstige 18at; de skal forankres (il alle Etage-
adskillelserne. I Fodplader skal der være 10 cm Be-
løn udenfor Jævnet, i Søjler og Dragere 5 cm, i Bjæl-
ker og Vægge 3,8 cm og i Plader 2,5 cm. Konslruk- ;
tionerne skal kunne taale en Prøvebelastning med to
Gange den bevægelige Last.
Skeletkonstruktioner af Jærnbeton bruges
kun til relativt lave Huse. I Cincinnati er der
<log en Jærnbetonbygning med 15 Etager, og dette er
næppe den højeste, men der sættes en Grænse for !
Højden derved, at Søjlerne i de nedre Etager fylder
for meget, naar de udføres af Jærnbeton. Bygninger
nied over 6 Elager konstrueres gerne som Skeletbyg-
ninger med Udfyldningsmurværk, mens lavere Byg-
ninger almindeligvis bliver billigere, naar Murene 1
gøres bærende.
De egentlige Skyskrabere er allid Staalkonstruk-
lioner, Murværket i dem bæres af Staalskelettet. Mel-
lem Staalbjælkerne mures lige Slik af hule Teglsten
(»Terracotta«) i Cementmørtel, og Bjælker og Søjler
beklædes med Sten af samme Materiale. Konstruk-
tionen gælder for brandsikker, men den saa ikke j
meget paalidelig ud; navnlig de Sien, der dæk-
ker Bjælkeflangerne (Fig. 18) maa meget let kunne
falde ned under en Ildebrand, hvorefter Jærnet det
paagældende Sted vil komme i Glød og miste Styrken.
Ogsaa blandt Amerikanerne traf jeg Ingeniører, der
betragtede Stenene skeptisk, og som navnlig var over-
bevist om, at Stenene vilde falde ned, hvis de besprøj-
tedes i glødende Tlistand, men dels ansaa de en saa
stærk Brand for udelukket i en Skyskraber, og’dels
forstod jeg, at Fabrikanterne sad inde med en saa
stor politisk Indflydelse, al deres Magt var vanskelig
al bryde.
Efterhaanden trænger Betonen sig dog frem paa
dette Omraade; jeg saa mange Staalskeletbygninger
— ogsaa Skyskrabere — i livilke der støbtes Jærn-
beton mellem Staalbjælkerne, og samtidig stilledes
der Forskalling op om disse og om Søjlerne, saa al
alle Staaldelene blev indstøbt i Beton. Den, der ikke
vidste bedre, maatte tro, han stod overfor en alminde-
lig Jærnbetonkonstruktion.
I Skeletbygninger af Jærnbeton Hl Brug for Kon-
torer o. lign, gøres Ydermurene gerne 33 cm (o: l1/^
Sien) lykke gennem alleEtager, ogBagmuringsslenene
er ofte hule. Ydersiden af Søjler og Dragere plejer al
flugte og at ligge % Sien tilbage for Murlinien, saa al
kun de inderste 2/3 af Muren direkte bæres af Dra-
gerne, eller snarere endnu mindre, idel der ofte var
regnet med en meget rigelig Fligetykkelse mellem Be-
tonen og den udenfor liggende halve Sten. At Fa-
çadedragerne ligger ekscentrisk paa Søjlerne er kun
godt, da de højende Momenter fra Tværdragerne der-
Fig. 13. Automobilfabrik i Chicago.
ved modvirkes. Til Fastholdelse af den lynde Mur-
stensbeklædning bliver der ofte i Dragere og Søjler
indstøbt et stort Antal Blikstrimler, hvis fri Ende ind-