Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

o __ __ I mures i Fugerne. Hvor disse Forsigtighedsregler ikke menes at være tilstrækkelige, f. Eks. over store Porl- aabninger, indlægges der i Skalmuren en smal Jærn- bjælke, paa hvilken Murværket opføres. Er der man- ge store Vinduer og kun smalle Piller, bruges den i Fig. 13 viste Konstruktion. 1 Façadediagerne over Vinduerne er der med ca. ’/j in Afstand indstøbt smaa Jærnæsker, hvis udadvendende Aabning har en saa- <lan Form, al man efter Afskallingen kan stikke el Boltehoved ind deri og faa del til al sidde fasi, lige- som man anbringer en Sikkerhedskæde paa en Køk- kendør. Paa denne Maade fastboltes der lidt over Vinduerne el gennemgaaende Vinkeljærn, hvis vand- rette Flig bærer Murstensklædningen ovenover og desuden er forsynet med Huller, i hvilke den under- hængende Gesims fastboltes. Oven over Vinkel- jærnet ses nogle af de forzinkede Baandjærn, der er bestemt til Indførelse i Murfugerne. Gesimser o. lign, er ofte af brændt Ler og sælles op i store, hule Stykker; undertiden er de engoberede, saa de ligner graa Sandsten. Hvide, glaserede Fliser, 21Z> cm lykke og 30 cm i Sidelinie, bruges i stor Udstrækning til Façadebeklæd- ning, da de har den Fordel at kunne vadskes. Navn- lig træffes de i Chicago, hvis Luft er saa røgfyldt, at alle Sten bliver graasorle i Løbet af faa Aar tiden Hensyn til deres oprindelige Farve. Fliserne for- mures i Cementmørtel uden anden Befæstelse. I øvrigt ofres der almindeligvis kun lidet paa Fa- çadernes Udstyrelse i Sammenligning med den over- daadige Brug af Marmor, bande amerikansk og evro- pæisk, som man kan træffe indendørs. Til Skillevægge bruges i stor Udstrækning hule Teglsten, 10 cm lykke og 30 cm i de to andre Retninger; de har tre vandretle Kanaler med kva- dratisk Tværsnit og ganske tynde Vægge. Gibssten, formentlig 15 cm lykke og 30 cm høje med 3 vand- retle, cirkulære Kanaler saa jeg brugt i Minneapolis; de sagdes al være billigere end Teglsten. Allerbil- ligsl skal Væggene kunne fremstilles af Sildebensjærn og lignende Former af opskaaret Blik; i en under Opførelse værende Tilbygning (Jærnkonstruktion) til Underwriters Laboratories i Chicago brugtes det og- saa til Ydervæggene, og her blev Cementmørtlen sprøjtet paa lïa en Slange (»Mørlelkanon«), en Frem- gangsmaade, (1er dog endnu er for ny lil at være al- mindelig. Sandet saa ret fugtigt ud, men ikke desto mindre kunde det, efter at være harpet og blandel med Cement, passere lil Vejrs gennem den snævre, hampeklædle Gummislange uden al liistoppe denne; Vandel blev først ledet lil lige udenfor Mundingen; Presset i Slangen sagdes at være 2—3at. Sildebensjæi’net sælges af The Genered Fireproo- | fing Company, og da det inden min Udrejse var blevet mig meddelt, at de var begyndt at fabrikere del af en ! Jærnsort, som ikke kan ruste, søgie jeg Oplysninger desangaaende paa Compagniets Kontor i New York. Det paagældende Materiale, der benævnes American Ingot Iran, er Staal, (1er kun indeholder 0,06—0,16 pCt. Uren betler. Eksempelvis anføres følgende Ana- lyser: Ahn. Staal. American Ingot Iron. Svovl .......... 0,048 pCl. 0,021 pCt. Fosfor......... 0,094 » 0,005 » Kulstof ........ 0,110 » 0,020 » Mangan ....... 0,470 » Spor Silicium ....... Spor Spor Eller 24 Døgns Henliggen i fortyndet Svovlsyre (5 pCt.) var Vægttabet for de lo Staalsorler henholds- vis 14,41 pCt. og 0,21 pCl. Denne Forskel skyldes de galvaniske Strømme, der danner sig mellem det urene Slaals forskellige Bestanddele; imidlertid er Syrean- greb cel og Rustdannelse et andel, og med Hensyn til Rustsikkerhed er Materialet næppe saa overlegent, soin ovenstaaendc Tal lader formode. Som Slidlag paa Gulvene bruges meget ofte haardt Træ i Form af smalle, sammenpløjede, ca. Fig. 14, 22 mm lykke Lægter (Fig. 14). Mest brugt er Yellow Pine, men lil bedre Gulve finder Valbirk (Maple), der er langt dyrere og mere slidfast, Anvendelse. Forsi Fig 15.