Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sted: København
Sider: 663
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
161
udlægges ca. 4 cm tykke Granlister med svalehale-
formet Tværsnit paa Betonen og rettes op med dob- I
belle Kiler, saa deres Overflade kommer 9 cm over
Betonen; derpaa under- og omstøbes de med Slagge-
beton i Blandingsforholdet 1:10 eller saa; efter Afret-
ningen fastsømmes Listen til Kilerne, og desuden bin-
des den fast fil Gulvet med forzinket Traad, der for-
ud er indstøbt i Betonen. Fig. 15 viser Listerne ind-
støbt i Slaggebetonen1). Ogsaa paa Gulve med tung
Færdsel bruges Træbelægning, f. Eks. i Trykkerier,
hvor Cementpuds knuses under Vægten (indtil 4 t) af
de firhjulede Papirvogne.
I Metropolitan Museum (New York) var der paa
Betongulvene klistret et Parketgulv af pressede Kork-
slaver; det var lyddæmpende og behageligt at gaa paa,
men Luften lugtede af Kork; hvorvidt dette skyldtes j
det stærke Slid her, eller muligvis at Gulvet var helt
nyt (delvis under Lægning) skal jeg lade være usagt; [
i New Yorks Public Library var Læseværelserne be-
lagte med rektangulære Korkplader, og de lugtede |
ikke.
Mange Steder, f. Eks. i alle Childs Restauranter i
New York, var der Mosaikgulve lagte af smaa cirku-
lære Kalkstensbrikker omtrent paa Størrelse med To-
ører og i mange Farver. Paa Fabrikken ordnes de
af Kvinder i rektangulære Kasser, paa hvis Bund der
ligger et Stykke Papir, besmurt med Lim; de saaledes
fremstillede Plader udlægges paa Gulvet i Cement-
mørtel med Papiret opefter. Efter Hærdningen fjer-
nes Papiret, og der fejes tørt Cementpulver ned mel-
lem Brikkerne, og sluttelig Vand. Tilsidst afslibes
Gulvet med to runde, vandrette Slibesten^ der sidder
paa en lille Motorvogn, som af en Mand køres hen
over Gulvet. Prisen for det færdige Slidlag er ca.
12 Kr. pr. m2.
Paa Fyrpladser foran Dampkedler o. lign, bar et
Pudslag af Cementmørtel blandet med den størst
mulige Mængde Jærnspaaner vist sig udmærket hold-
bart; det taaler de glødende Slagger uden at revne, og
bliver ikke slaaet i Stykker af Ildragerne.
Tagene i Byerne er næsten uden Undtagelse
flade og hyppigst dækkede med Tagpap. T Chicago
’) Naar Etageadskillelserne er helt af Træ, bestaar de af tæt-
liggende Planker paa Højkant, indbyrdes forbundne med
smaa Skraastivere. Undersiden forskalles og pudses. Paa
Oversiden lægges et Blindgulv af tarveligt Naaletræ, hvori
Slidgulvet (i private Huse hyppigst Eg, i Forretninger hyp- |
pigst Valbirk) sømmes. Slidgulvets Staver er pløjede, og
Sømmene drives skrant ind fra Siden, eet Søm for hver
Planke. Mellem Blind- og Slidgulv lægges et Lag Lyd-
dæmpningspapir. Efter Lægningen planeres Gulvet med et
Høvleapparat, (1er ligner en Græsklippemaskine.
fik jeg følgende Oplysninger desangaaende. Den al-
mindeligste Tagkonstruktion bestaar af Planker paa
Højkant, belagte med Brædder; paa disse lægges ct
Lag brunt Papir og to Lag tyndt Tagpap, derpaa 3
Lag af samme Pap, men med Tjære imellem og ende-
lig et tykt Lag Tjære, der dækkes med smaa Ærtesten
i et ganske tyndt Lag1). Som Regel er der ikke flere
Sien end de, der direkte er trykket ind i Tjæren, der-
for bruges ogsaa ofte i Stedet for at tjære over at
lægge del sidste Lag af sandet Tagpap, hvis Sand er saa
groft, al del nærmer sig til smaa Sten. Underwriters
Laboratories i Chicago, der er oprettet af samtlige
U. S. A.s Brand-Assurance-Selskaber, undersøger Ta-
genes Brandsikkerhed ved Hjælp af en elektrisk Re-
flektor, der straaler Varme ned paa Prøvetaget, som
anbringes med naturlig Hældning; Tiden, der for-
løber, inden Træforskallingen forkulles, er et Maal
for Brandsikkerheden. Ved disse Forsøg har den san-
dede Tagpap vist sig at være den usandede langt over-
legen, idet den forkulles langsommere. Et Tag af
sandet Tagpap regnes at vare i 15 Aar. Zinktage bru-
ges ikke i Chicago, da de ikke taaler den megen Røg,
heller ikke i Byerne ved Havet, hvor Søluften siges
al angribe dem. Eternilskifer bruges noget lil skraa
l’age.
Paa <!e moderne, brandsikre Bygninger, hvis
Tage er af Jærnbeton eller murede eller støbte Kap-
per mellem Jærnbjælker, bruges ogsaa tjæret Pap
eller Filt, men oven paa delte findes ofte — i alt
Fald hvor der er Færdsel — et Lag af mørkebrune
Klinker paa Fladen. Paa New Yorks Whitehall Buil-
Fig. 16. Whitehall Buildings Tag.
ding (Fig. 16) var Klinkerne fuget med Cementmørtel,
hvilket saa godt ud, men der var flere Steder Revner
') I Stedet for .Ertesten bruges ogsaa Slagge.