ForsideBøgerMeddelelser Fra Lærerne V…talt I Femaaret 1912-16

Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

År: 1917

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)

Sted: København

Sider: 663

UDK: 378.9 Pol

Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 672 Forrige Næste
161 udlægges ca. 4 cm tykke Granlister med svalehale- formet Tværsnit paa Betonen og rettes op med dob- I belle Kiler, saa deres Overflade kommer 9 cm over Betonen; derpaa under- og omstøbes de med Slagge- beton i Blandingsforholdet 1:10 eller saa; efter Afret- ningen fastsømmes Listen til Kilerne, og desuden bin- des den fast fil Gulvet med forzinket Traad, der for- ud er indstøbt i Betonen. Fig. 15 viser Listerne ind- støbt i Slaggebetonen1). Ogsaa paa Gulve med tung Færdsel bruges Træbelægning, f. Eks. i Trykkerier, hvor Cementpuds knuses under Vægten (indtil 4 t) af de firhjulede Papirvogne. I Metropolitan Museum (New York) var der paa Betongulvene klistret et Parketgulv af pressede Kork- slaver; det var lyddæmpende og behageligt at gaa paa, men Luften lugtede af Kork; hvorvidt dette skyldtes j det stærke Slid her, eller muligvis at Gulvet var helt nyt (delvis under Lægning) skal jeg lade være usagt; [ i New Yorks Public Library var Læseværelserne be- lagte med rektangulære Korkplader, og de lugtede | ikke. Mange Steder, f. Eks. i alle Childs Restauranter i New York, var der Mosaikgulve lagte af smaa cirku- lære Kalkstensbrikker omtrent paa Størrelse med To- ører og i mange Farver. Paa Fabrikken ordnes de af Kvinder i rektangulære Kasser, paa hvis Bund der ligger et Stykke Papir, besmurt med Lim; de saaledes fremstillede Plader udlægges paa Gulvet i Cement- mørtel med Papiret opefter. Efter Hærdningen fjer- nes Papiret, og der fejes tørt Cementpulver ned mel- lem Brikkerne, og sluttelig Vand. Tilsidst afslibes Gulvet med to runde, vandrette Slibesten^ der sidder paa en lille Motorvogn, som af en Mand køres hen over Gulvet. Prisen for det færdige Slidlag er ca. 12 Kr. pr. m2. Paa Fyrpladser foran Dampkedler o. lign, bar et Pudslag af Cementmørtel blandet med den størst mulige Mængde Jærnspaaner vist sig udmærket hold- bart; det taaler de glødende Slagger uden at revne, og bliver ikke slaaet i Stykker af Ildragerne. Tagene i Byerne er næsten uden Undtagelse flade og hyppigst dækkede med Tagpap. T Chicago ’) Naar Etageadskillelserne er helt af Træ, bestaar de af tæt- liggende Planker paa Højkant, indbyrdes forbundne med smaa Skraastivere. Undersiden forskalles og pudses. Paa Oversiden lægges et Blindgulv af tarveligt Naaletræ, hvori Slidgulvet (i private Huse hyppigst Eg, i Forretninger hyp- | pigst Valbirk) sømmes. Slidgulvets Staver er pløjede, og Sømmene drives skrant ind fra Siden, eet Søm for hver Planke. Mellem Blind- og Slidgulv lægges et Lag Lyd- dæmpningspapir. Efter Lægningen planeres Gulvet med et Høvleapparat, (1er ligner en Græsklippemaskine. fik jeg følgende Oplysninger desangaaende. Den al- mindeligste Tagkonstruktion bestaar af Planker paa Højkant, belagte med Brædder; paa disse lægges ct Lag brunt Papir og to Lag tyndt Tagpap, derpaa 3 Lag af samme Pap, men med Tjære imellem og ende- lig et tykt Lag Tjære, der dækkes med smaa Ærtesten i et ganske tyndt Lag1). Som Regel er der ikke flere Sien end de, der direkte er trykket ind i Tjæren, der- for bruges ogsaa ofte i Stedet for at tjære over at lægge del sidste Lag af sandet Tagpap, hvis Sand er saa groft, al del nærmer sig til smaa Sten. Underwriters Laboratories i Chicago, der er oprettet af samtlige U. S. A.s Brand-Assurance-Selskaber, undersøger Ta- genes Brandsikkerhed ved Hjælp af en elektrisk Re- flektor, der straaler Varme ned paa Prøvetaget, som anbringes med naturlig Hældning; Tiden, der for- løber, inden Træforskallingen forkulles, er et Maal for Brandsikkerheden. Ved disse Forsøg har den san- dede Tagpap vist sig at være den usandede langt over- legen, idet den forkulles langsommere. Et Tag af sandet Tagpap regnes at vare i 15 Aar. Zinktage bru- ges ikke i Chicago, da de ikke taaler den megen Røg, heller ikke i Byerne ved Havet, hvor Søluften siges al angribe dem. Eternilskifer bruges noget lil skraa l’age. Paa <!e moderne, brandsikre Bygninger, hvis Tage er af Jærnbeton eller murede eller støbte Kap- per mellem Jærnbjælker, bruges ogsaa tjæret Pap eller Filt, men oven paa delte findes ofte — i alt Fald hvor der er Færdsel — et Lag af mørkebrune Klinker paa Fladen. Paa New Yorks Whitehall Buil- Fig. 16. Whitehall Buildings Tag. ding (Fig. 16) var Klinkerne fuget med Cementmørtel, hvilket saa godt ud, men der var flere Steder Revner ') I Stedet for .Ertesten bruges ogsaa Slagge.