Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

163 der anbringes Jærnstropper, som bøjes om Pladens Arineringsjærn. Mellem delte og det øvre Betonlag er der næsten slet ingen Betonforbindelse, saa der her udelukkende stoles paa Betonens Adhæsion til Stenene. Heller ikke Indermurene, der bærer Trap- pen, synes mig betryggende konstrueret. De er kim cm tykke, og for ogsaa her al undgaa de lidet brandsikre Pudslag og kunne fuge begge Flader og last not least — for al kunne føre Trappetrinene halvvejs ind, er de opført af TVacm tykke, hule Tegl- slensplader i lo lodrette Lag uden andet vandret For- bandt end nogel Traadvæv i de vandret le Fuger. Trappetrinene, der bæres af disse Vægge, er af eet Stykke brændt Ler med hule Kanaler. Karakleiistisk for de amerikanske Konstruktio- ner er Brugen af Specialjærn; jeg saa næsten ikke Rundjærn paa Byggepladserne1). Der bruges dels kvadratiske Jærn, der i kold Tilstand er snoet om deres Længdeakse, dels Kahnjcern og andre patenterede Jærn, hvis Overflade er forsynet med Tværribber eller paa anden Maade gjort ujævn. Johnsons Knudejærn, (1er anvendes i Skandinavien, bruges ikke niere i Amerika, hvilket formentlig til- dels skyldes Vanskeligheden ved al fremstille Jærnene med samme Tværsnitsareal overalt. The Corrugated Har Company, for hvilket Ingeniør Johnson er Præ- sident, sælger nu et Rundjærn med Tværribber (Fig. Fig. 19. 19), som ogsaa vil blive indført herhjemme, hvis I’orhandlingerne med de evropæiske Valseværker om 1 udi øreisen af det til Fremstillingen fornødne Ma- skineri fører til et positivt Resultat. En anden Ejendommelighed ved de amerikanske Konstruktioner var den udstrakte Brug af bevik- lede Søjler, almindelige Søjler var sjældne, und- tagen i Façader. Formene var hyppigst runde af for- sinket, ca. 1 mm tykt Blik, og hele Søjlen siebtes paa een Gang fra oven og af en Betonvælling, i hvilken der »pumpedes« med ganske tynde Lægter. Betonens Blandingsforhold var næsten overalt 1 : 2 : 4, og den udstøbtes meget vaadt. En stor Ud- *) Ved mine første Forsøg med Knudejærn spaaede jeg (Inge- niøren 1908, S. 135), at disse eller lignende Specialjærn en- gang i F remtiden ganske vilde fortrænge Rundjærnene. Denne Spaadom synes altsaa allerede al være gaact i Op- fyldelse for Amerikas Vedkommende. bredelse havde det saakaldle Gravitationssy- stem (patenteret), ved hvilket Betonen fra Elevator- spanden tømmes ud i Render af Træ eller Blik, ad hvilke den løber til den Søjle eller Bjælke, der skal støbes, saa at Vogne eller Trillebøre slet ikke er i Brug. Det blev meddel I mig, al man kunde gaa ned til et Fald af 1 paa 5, uden al Betonens Homogenitet led derunder, en Paastand, som imidlertid ikke altid blev bekræftet af de færdige Konstruktioners Ud- seende. Systeinet bruges baade i Hus- og Brobyg- ningen. Den, der hjemme har bestræbt sig for at for- bedre den haandværksmæssige Udførelse af Jærnbeton-Konsti’iiktioner og muligvis har faaet Ord for at stille for store Krav, faar i Amerika den Til- fredsstillelse at se, at man dér bruger alle de samme Forholdsregler. Jærnets rette Beliggenhed sikres ved Afstandsklodser, lagte paa Forskallingen; kan en Plade ikke støbes færdig, standses der midt i Faget langs et Brædt, der er stillet paa Højkant og har Ud- skæringer, saa det kan trykkes ned over Jærnene, eller ogsaa hviler ovenpaa disse og understoppes med Cementmørtel 1:2; skal der føres lodrette Rørstam- mer gennem Pladerne, er deres Plads paa Forhaand nøjagtig bestemt, og de paagældende Steder indstøbes der Rørstykker af smedeligt Jærn eller Hylstre af Jærnblik, og disse Hylstre er kun meget lidt videre end Rørstammerne. Overhovedet er det Reglen, at I en Bygning planlægges i alle Detailler, inden Opførel- ' sen begynder; om en mægtig Skyskraber, der skal rumme alle New Yorks kommunale Kontorer, for- talte man mig, at hvert enkelt Møbels Plads var be- | stemt, inden Grundstenen blev lagt. En amerikansk Entreprenør vilde vist føle sig underlig til Mode, hvis han skulde give Tilbud efter de Skitser, der ofte dan- ner Grundlaget for en Husbygningslicitation i Køben- : havn. Etageadskillelser med Hulsten (Holloiv files) saa jeg brugt i fo private Huse i New York; det var Sten af Burckartz’ System, der adskiller sig fra Mo- lersten-Systemet ved, at der, hvor Krydsarmering. øn- skes, bruges særlige vinkelformede eller U-formede j Sien til Dækning af de normale Stens Kanaler. Be- tonribbernes Bredde er 7,5 cm. Krydsarmering er * det almindeligste, og der bruges ingen Bøjler, men Ribber og Plade støbes samtidig og meget vaadt. Det Ler, Stenene fremstilles af, vejer i brændt Til- stand ca. 1600 kg/m3. Lofternes Underside pudses med et '/o—3/4" tykt Lag Kalkmørtel, og yderst læg- ges Vs" Gibs. Brugen af Hulstensetageadskillelser er dog meget lidt udbredt i New York. I Minneapolis