Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

164 - saa jeg en Bygning med enkelt armerede Hulstens- plader, og dér havde Hulstenene Form som tre kva- dratiske Rør, lagle ved Siden af hverandre. Se ogsaa Fig. 18. Fig. 20. The Garfield Park Storage Warehousc, Chicago. Fig. 20 viser en patenteret Form for Forskal- ling, hvor — ligesom ved Ilulslenspladcrne — Tøm- rernes Arbejde er indskrænket til el Minimum, hvil- ket er af stor Betydning i Amerika som Folge af den liøje Arbejdsløn. De Halvcylindre, der ses paa Fo- tografiet, er af Jærnblik og kan hurtigt fjernes og bruges igen. Loftsfladen kommer allsaa til al bestaa Fig. 21. af Smaahvælvinger, med mindre der hænges et plant Loft op underneden. I Baggrunden vil man se nogle Søjler af Profiljærn bestemt til Indstøbning. Slige Søjler er ret almindelige. En stor Udbredelse synes Paddehattesy- stemet at skulle faa. Delle System, som jeg kort har om lall i Teknisk Forenings Tidsskrift 1907, Side 118, udmærker sig ved al mangle Bjælker og Dragere og i Stedet have en tyk, gennenigaaende Plade, der direkte understøttes af de runde eller 8-kantede Søj- ler (Fig. 21). Søjlehovedels Form og »den Hurtig- hed, hvormed Bygningen rejses« har foranlediget Navnel. Blandt Systemels Fordele nævnes, at man undgaar Slagskygger paa Loftet, al de store Tykkel- ser dæmper Lyden og forøger Brandsikkerheden, at Forskallingen er reduceret til et Minimum, at der kun bruges spinkle Jærn, som let bøjes, at der ikke bru- ges Bøjler, at Støbningen er meget simpel, og at en forkert Lægning af Jærnet er næsten udelukket. Søjlernes Afstand er den sædvanlige, 5—6 m, undtagelsesvis er man gaaet ned til 4 eller op til 9 in. For Belastninger mellem 500 og 750 kg/nr angives den mest økonomiske Søjleafstand til 6,7—5,5 ni, for Belastninger mellem 1500 og ‘2500 kg/nr angives 5,8—5,2 ni. Betonens Konsistens gøres lig Murermørtels, saa- ledes at Massen er trægt flydende, og at man kun be- høver at rode i den for at at faa den til al lejre sig tæl om Jærnet. Støbeskellene lægges i lodrette Pla- ner mkll imellem Felterne. C. A. P. Turner, der er raadgivende Ingeniør i Minneapolis og har det første Paient, bruger den i JC Fig. 22 visle Armeringsniaade. Søjlens Jærn er bøjet ud i Pladen til en Stjærne, hvis Diameter ligger mel- lem T/io og Va Gange Søjleafstanden, og paa denne I Stjærne er der fastbundet 2 Jærniinge som vist. Her- ovenpaa kommer det spinkle Rundjærn, af hvilket 4 Bælter krydses over Søjlen. Hvert Bælte bestaar af 16—25 Jern1), og Retningen er dels parallel med Søjlerækkerne, dels med Fellernes Diagonaler. Der bliver paa denne Maade meget Jærn til at optage den lodrette Forskydning. Af den Turnerske Konstruktion er der udført mere end 800 Hektarer, uden al der endnu er fore- taget et eneste Brudforsøg, men Turner garanterer, ') Turner tilraader at holde Jærnarealet under 0,4 0/0 af det paagældende Bæltes Betontværsnit.