Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

_______ _________ _______________________ _____________________ _______________________________________________ _______________ 177 gende Rev (»Puttgardener Revet«) være beskyttet mod de hyppige nordvestlige Vinde og ligger kun aaben for de for øvrigt ret ubehagelige men ikke saa hyppige østlige Vinde. Der anføres, at det valgte Sted for Havnen vil være gunstigt med Hensyn til Faren for Tilsætning af Sand og Tang. Havnen begrænses ud imod Havet af lo ca. 400m lange Moler, der føres ud paa 6%m Vanddybde, hvor den 110 m brede Havnemunding findes. Mellem disse Moler og den nuværende Kystlinie findes den ca. 14 ha store Forhavn, der ved sin Størrelse vil skabe fortrinlig Ro i selve Færgelejerne. Den egentlige Færgehavn med to Færgelejer og Anlægsplads for en Reservefærge lægges inden for Kystlinien. Konstruktionen af Molerne er den for preussiske Havne hyppigt anvendte: To Rækker Pæle (her af Jærnbeton), hvorimellem fyldes Sten indtil daglig Vande, og derover Beton, støbt paa Stedet. Paa den ud- vendige Side af Pælene anbringes en Stenkastning. Molehovederne bygges af Beton, under Vand benyttes Jærncaissons som Indfatninger Selve Færgelejerne er tænkt bygget efter dansk For- billede, ligesom der som Mønster for Dampfærgerne er benyttet den af Burmeister & Wain byggede Færge »Chri- stian IX«. Medens denne kun kan tage 18 Godsvogne eller 7 D-Vogne, tænker man sig dog den nye Færge bygget til Overførsel af 8 D-Vogne eller 20 Godsvogne og med en Hurtighed, ligesom over Sassnitz, af 17 Knob. Udgifterne ved det samlede Anlæg stiller sig saa- ledes: Bekostningen ved Banen Schwartau—Neustadt (23,4 km), der for en Sikkerheds Skyld er medlaget i Over- slaget, beløber sig lil 3,7 Millioner Mark, eller 158 000 Mark pr. km. Den øvrige Strækning til Puttgarden koster 9,4 Millioner Mark, deri indbefattet Dæmningen over Fe- mern Sund; endelig koster Dampfærgehavnen 1,9 Mil- lioner og en Dampfærge med alt Tilbehør 1,5 Millioner Mark, i alt for Strækningen Neustadt—Puttgarden 12,8 Millioner Mark, eller fordelt pr. km: 210 000 Mark. Af Hensyn til en rationel og centraliseret Drift vil det være ønskeligt, at saavel Oldenburg-Banen som » Kleinbahn «’en Heiligenhafen—Ort a. Femern erhverves. Af det hertil nødvendige Beløb vil der imidlertid være sikret tilstrækkelig Rente, idet disse Baner allerede betaler sig godt. Derefter vil de samlede Udgifter til Femern Ruten paa tysk Side alt i alt beløbe sig til 2 0 % Mi 1- lioner Mark. Projektet er udarbejdet af Geheimebaurat Caesar og Vandbygningsdirektør Krebs (Lübeck). Rentabilitetsberegningen indledes med nogle Betragt- ninger angaaende de allerede eksisterende Linier. Der anføres, at de Forventninger, der i sin Tid knyttedes til saavel Warnemünde- som til Sassnitz-Ruten i ingen Hen- seender er bievne skuffede. Indtægterne fra Færgefor- bindelsen mellem Gedser og Warnemünde er fra Regn- skabsaaret 1904—05 til 1910—11 steget fra 318 000 til 565 000 Mark, altsaa med mere end 75 pCt. Det af den mecklenburgske Statsbaneforvaltning opnaaede rene Over- skud af Færgeforbindelsen, ca. 150 000 Mark, svarer til ca. 2 pCt. af de til Færgeanlægget ved Warnemünde tillige- med to tyske Færgeskibe medgaaede Udgifter, i all 1,2 Millioner Mark. Dertil kommer, at Warnemünde Rulen har givet de mecklenburgske Statsbaner et Tillæg i Ind- tægter af ca. 1,8 Millioner Mark. Angaaende Sassnitz—Trelleborg Ruten anføres, at Færgen allerede i Driftens andet Aar har forrentet sig med 21/2 pCt Udfra disse Erfaringer og støttet lil en ret omstænde- lig Kalkulation, af hvilken nedenstaaende Tal er uddragne, mener man for Femern Bulens Vedkommende snart efter Liniens Aabning al kunne regne med en god Forrentning af Anlægskapitalen. Persontrafikken i Aaret 1910 mellem Hamburg og de tre nordiske Lande udgjorde ad de fire Hovedlinier: Vamdrup—Fredericia, Kiel—Korsør, Warnemünde—Ged- ser og Sassnitz—Trelleborg tilsammen 58 410 Personer, deraf 8550 paa I, 30 740 paa II og 19 120 paa III Klasse. Heri er altsaa ikke medtaget rejsende fra de øst for Hamburg liggende Stationer (i Slesvig-Holsten og Lübeck). Komiteen regner derefter, som det dog synes noget vel sangvinsk, at den nye Rute, paa Grund af dens mange For- trin, vil tage 58 000 Personer fra de øvrige Linier. Med en aarlig Tilvækst af 6,5 pCt. kommer man i Aaret 1917 til en gennemgaaende Persontrafik af 86 000 Personer, der sammen med en tilsvarende Fragtindtægt af Rejsegods vil give en Indtægt af 690 000 Mark. Den samlede Jærnbane-Godstraflk mellem Tyskland og Danmark udgjorde i Aaret 1910 i alt 451 990 t (heri er Kiel—Korsør ikke medtaget), deraf 354 130 t i Retning til Danmark. Trafikken over Warnemünde, ca. 137 000 t, gaar fortrinsvis lil og fra det østlige Tyskland, Berlin, Kongeriget Sachsen og det tilgrænsende Mellemtyskland. Denne Trafik har sin naturlige Linie over Warnemünde, hvorfor kun en ringe Brøkdel af den vil blive trukket over paa Femern Ruten. Derimod vil der kunne regnes med en betydelig Aflastning af Godstrafikken over Vam- drup, der udgør ca. 254 000 l, hvoraf ca. 150 000 l lil Sjælland og København. Regnes nu 30 000 l taget fra Warnemünde- og 150 000 t fra Vamdrup-Ruten, kommer man til en gennemgaaende Godstrafik i Aaret 1910 af ca. 180 000 l, der med en Fragt af 3,3 Pf. pr. Ton- kilometer paa en gennemsnitlig 100 km lang Strækning giver en Fragtindtægt af 594 000 Mark. Dette Beløb kan i Aaret 1917 regnes at være steget lil 790 000 Mark. Balancen kan derefter sættes saaledes op: Indtægter i 1917. A. International Trafik: Personer .................. M. 690 000 Gods ..................... - 760 000 Kreaturer m. m____________ - 30 000 B. Lokal, tysk Trafik: Personer .................. - 430 000 Gods ..................... - 480 000 Indtægter fra Sidebanerne.. - 270 000 Andre Indtægter .......... - 40 000 C. Tilskud fra Postvæsenet.... - 60 000 I alt Indtægter. ... M. 2 760 000 Driftsudgifter. Færgetjenesten ............. M. 500 000 Hovedbanen ............... - 1 580 000 Sidebanerne ............... - 240 000 I alt Driftsudgifter. ... - 2 320 000 Driftsoverskud. ... M. 440 000