Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

194 ligger i Central Park. Museet er meget inter- essant og populært ordnet; bedst husker jeg en mægtig Meteorsten og en omfattende Træsamling. Efter Kongressen var der en Exkursion, men før jeg gaar over til at omtale denne, vil jeg give et kort Referat af de talrige Kongresskrifter, idet jeg dog kun medtager det, som kan antages at inter- essere en videre Kreds af Teknikere. Kongresskrifterne. 2. Legeringer og deres Metallograf i. 2. Walter Rosenhain skriver om de smaa Slaggepartikler, der findes i S laal, og som kan for- anledige Brud. De findes i det smeltede Staal som flydende Kugler, der er for smaa til at slige tilvejrs, da deres Opdrift ikke er i Stand til overvinde Frik- tionen. I Glas skaffer man de smaa Luftblærer bort ved at pole Glasset med en Kartoffel, hvis Vand- dampe river dem med sig, og han mener, at der og- saa for Staalets Vedkommende maa kunne udfindes en tilsvarende Rensningsmaade. Han skriver, al i valset Staal danner den lyse Ferril og den mørke Perlit gerne Striber (Fig. 6). Fig. 6. 3. J. E. Stead har ved mikroskopiske Under- søgelser fundet, at Paastanden om, at Staalblokkes Blærer kun plattrykkes ved Valsningen, men paa Grund af Væggenes Iltning ikke sammensvejses, langtfra er almengyldig. Naar nemlig Opvarmningen til Valsning er tilstrækkelig stærk og langvarig, vil Staalets Kul reducere Iltelåget til Metal, og en fuld- stændig Svejsning finde Sted. Stead synes dog kun at have undersøgt Staal med over 0,25 pCt. C., mulig- vis er Reduktionen mindre fuldkommen i kulfatti- gere Staal. 6. Albert Sauveur har foretaget nogle opsigt- vækkende Undersøgelser af kolde Formforandrin- gers Virkning paa blødt Staals Kornstørrelse. Ma- terialet indeholdt 0,05 pCt. Kul og blev udglødet ved 1000° inden Forsøget; Stængerne var V2" i Sidelinie og af god Handelskvalitet. En Stang blev bøjet koldt, Fig- 7- som Fig. 7 viser, og derpaa udglødet ved 650° C. i 7 Timer, hvorefter det med A mærkede Stykke blev Fig- s. savet af og gennemsavet paa langs. Fig. 8 viser det polerede Længdesnit 3 Gange forstørret og Fig. 9 Fig. 9.