ForsideBøgerMeddelelser Fra Lærerne V…talt I Femaaret 1912-16

Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

År: 1917

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)

Sted: København

Sider: 663

UDK: 378.9 Pol

Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 672 Forrige Næste
195 - et Tværsnit 6 Gange forstørret. Det Materiale, der ligger omkring den neutrale Flade, og som kun er svagt deformeret, ses at være finkornet, og det samme gælder det stærkt strakte og det stærkt sam- mentrykkede Materiale i Stangens Yderside og Inder- side, hvorimod to Bæltei-, der har undergaaet en middelstærk Deformation, fremtræder meget stor- kornede. Ved Torsion, Forskydning, Kugleindtryk viste det samme Fænomen sig: en Udglødning ved den nævnte lave Temperatur, altsaa under det ter- miske Forvandlingspunkt (der ligger ved ca. 700°), fik de Ferritkorn, der var undergaaede en middel- stærk Deformation, til at vokse. Den kritiske De- formation bestemtes ved Trækforsøg; Flydegrænsen laa ved ca. 2460at, men en Belastning til 3339at med paafølgende Opvarmning forøgede ikke Korn- Fig. 10. størrelsen (Fig. 10), medens en Belastning til 3515 at gav en stærk Forøgelse (Fig. 11); en Belastning til 3690 at var igen uden Virkning. Den kritiske Spæn- ding synes altsaa at ligge ca. 1000at over Flyde- grænsen1). Stead har tidligere bemærket, at kul- fattigt Staalblik, der var udvalset ved en Temperatur under det kritiske Forvandlingspunkt, blev meget skørt, naar det bagefter opvarmedes til den samme Temperatur, forudsat at Tykkelsen var over 1,24 mm (Nr. 18 B. W. G.). Sauveur forklarer nu dette ved, at det tyndere Bliks Strækningsgrad har over- steget den Værdi, der betinger Kornenes Vækst. ') Det er dog næppe Spændingen, men derimod Forlængelsen, der er bestemmende. 7. H. M. Home stiller paa Kommission 53’s Vegne Forslag til en international Nomenklatur for Jernets mikroskopiske Bestanddele. Dette Forslag blev vedtaget paa Kongressen. Fig. 11- 11. Paris—Lyon—Mediterranée-Banens Labo- ratorium angiver en Metode til hurtig Bestemmelse af Arsen i Kobber og har undersøgt Virkningen ai' Flammeskæring paa Staats Skørhed. Naar Skærin- gen udføres med en Ilt-Acetylen-Flamme, forøges Snilsidernes Kulindhold, saa Materialet bliver skørt, ganske som ved mekanisk Klipning; Virkningen for- svinder helt, naar der af Snitsidernes Rand bort- høvles 10 mm. Endvidere har Laboratoriet bemær- ket, at svære Skruebolte af blødt Staal blev skøre ved Udboring som Følge af Borets Pres, hvorfor de nu allid lader dem udgløde inden Brugen. Det fra- raader at forlange større Trækstyrke end 3400at af Svejsejærn, som ønskes særlig svejseligt, for ikke al friste Jernværkerne til at iblande Staal ved Pa- keteringen. 12. Henry le Chatelier viser, hvorledes man, ved at udstøbe to Metaller paa hinanden, i Berørings- fladen faar dannet en Række Legeringer, hvis Sam- mensætning varierer jævnt, naar man gaar fra det ene Metal gennem Berøringsfladen til det andet. Ved en mikroskopisk Undersøgelse af et Snit vinkelret paa Berøringsfladen vil man derfor faa et Overblik over Mikrostrukturen af samtlige de Legeringer, som de to Metaller er i Stand til at danne. 14. H. Bauche har undersøgt Kobbers Korn-