Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

- 13 - Meddelelse III. Om Dæmpning af Dampskibes Rulning i Sogang. Af Prof. ved den polytekniske Læreanstalt C. Hansen. § 1. Et paa Vand flydende Væglsystem — Ski- bet og dets Indhold — vil være i statisk Ligevægt, »aar følgende Ligevægtsbetingelser er tilfredsstillet: a) Vægten af Systemet maa være lige stor med Vægten af den uddrevne Vandmasse, Opdriften eller Déplacé menlet (Archimedes’ Lov). b) Systemets Tyngdepunkt G og Opdriftscentret B, som er det uddrevne Rumfang Vands Tyngdepunkt, skal befinde sig i den samme lodrette Linie. I Forhold til det omgivende Vand kan et Dampskib bevæge sig paa følgende 6 Maader: 1) Drejning om en langskibs, vandret Akse (Rulning). 2) » » » tværskibs, » » (Duvning). 3) » » » lodret Akse (Styring). 4) Langskibs Bevægelse (Fremdrivning). 5) Tværskibs > (Afdrift). 6) Lodretle hoppende Bevægelser. Nr, 3, 4 og 5 kan man kalde Skibets frivil- lige Bevægelser, fordi de skyldes de i Fartøjet installerede Styre- og Fremdrivningsapparater; i Mod- sætning hertil kan man kalde Nr. 1, 2 og 6 for Ski- bets ufrivillige Bevægelser, der fremkom- mer, fordi de under a og b nævnte Ligevægtsbetin- gelser ikke er tilfredsstillede under Fartøjets Fremdriv- ning, Aarsagen hertil er: 7) At bølgebevæget Vands Overflade afviger fra det stille Vands Niveau. 8) At Skibet og Bølgerne har relative Bevægel- ser, hvorved den paa Skibet virkende Opdrift for- andrer sin Størrelse og sit Opdriftscen- t r u m fra Øjeblik til Øjeblik. I de sidste 50 Aar har Skibsbyggerne bl. a. be- skæftiget sig med at linde Midler til at formindske Skibenes ufrivillige Bevægelser, hvilket overfor Krigs- skibene har Betydning med Hensyn lil større Skud- sikkerhed, overfor Fragtskibene m. H. t. Anstrengelser paa Skroget og Forskydninger af Lasten samt overfor Passagerskibene m. H. t. Søsygen. Det er udenfor denne Artikels Ramme al under- søge, om Søsygen skyldes Rulningen, Duvningen eller den lodi’ette hoppende Bevægelse — sandsynligvis er Aarsagen netop Kombinationen af dem alle tre; der- imod kan der ikke tvistes om, at Krigsskibenes Skud- sikkerhed vilde blive større, Anstrengelsen paa Fragt- skibenes Skrog mindre og Passagerernes Ophold om- bord behageligere, hvis det kunde lykkes at formind- ske den voldsomste af disse Bevægelser, nemlig Rul- n*ngen, og Skibsbyggerne har da ogsaa væsenligst be- I skæftiget sig med at finde dæmpende Midler mod denne. Af Patenter paa saadanne Midler er der ; Tidens Løb udtaget mangfoldige; men jeg vil her nøjes med at omtale de Midler, som har faaet mest Betydning. § 2. Slingrekølene blev indført omkring 1870. De bestaar af plane eller krumme Flader, an- bragt nogenlunde i en Plan vinkelret paa Middel- spantstrækket og strækkende sig i Længderetningen fra '/s til 2/3 af Skibets midtskibs Længde. Som vist Fig. 1. i Fig. 1 anbringes de ved Skibets Kiming, 9: den Runding, der forbinder Bunden og Skibssiden. Man anvender allid en Slingrekøl ved hver Kiming. Modstanden, som Slingrekølene yder mod Rul- ningen, afhænger tilnærmelsesvis af Kvadratet paa den Rotationshastighed, hvormed Kølene svinges i tvær- skibs Retning. Ved mindre Rulningsbevægelser er Virkningen derfor kun ringe, medens den, naar Køle- nes effektive Areal er ca. af Skibets øverste Vand- linieareal, kan formindske de større Rulningsbevægel- ser (over 10°) med fra 25 til 50 pCt. Manglerne ved Slingrekølenes Anvendelse er dog ret iøjnefaldende; thi drives Skibet fremad med en anden Stilling paa Vandet end den, der svarer til den normale Differens mellem Dybgangene for og agter —■ hvilket kan skyldes saavel en forandret Vægt- fordeling ombord som eventuelle Duvningsbevægdser —■ frembyder de en direkte Modstandsflade ved Fremadbevægelsen, hvorved Skibet kan tabe betyde- ligt i Hastighed. Man maa vogte sig for at antage, at denne Mangel kan hæves ved at anbringe Slingre- kølene i en lodret Plan paa hver Side, thi en Vand- partikels Bane henover Skibsoverfladen er nærmest en Normalkurve, ikke en lodret, langskibs, plan Kurve. Endvidere er Slingrekølenes Plads paa Skibet saa- ledes, at de let stødes af ved Tryk fra Bolværker i uroligt Vejr, ved Dokning saml ved Trafik i snevre Kanaler.