ForsideBøgerMeddelelser Fra Lærerne V…talt I Femaaret 1912-16

Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

År: 1917

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)

Sted: København

Sider: 663

UDK: 378.9 Pol

Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 672 Forrige Næste
14 4 3. Watts* Vandkammer. Den nuvæ- rende Chefkonstruktør i den engelske. Marine, Sir Phi- lip Watts, holdt i Aarene 1883 og 1885 Foredrag i den engelske MarineingeniørforeningsThe Institution of Naval Architecls«, hvori han offentliggjorde Resulta- terne af sine Forsøg vedrørende Dæmpning af Rulninger ved Hjælp af frit svingende Vand (i det følgende kal- det »Slingrevandet«) i et tværskibsliggende Vandkam- mer, anbragt ombord i det engelske Krigsskib »In- flexible«. Delte Skibs Deplacement (Vægt) var ca. 11 900 Is; ved Forsøgene benyttede Watts tre Vandmængder, nemlig 80 ts, 40 Is og 20 ts, og kom derved til det Re- sultat, al Rulningerne blev næsten bragt fuldstændig til Ophør ved Anvendelsen af de 40 ts Slingrevand, medens de to andre Vandmængder i ringere Grad vir- kede dæmpende paa Rulningerne. For at opnaa en fysisk Forstaaelse af dette til- syneladende mærkelige Resul lat maa man først søge at skaffe sig et Overblik over de Størrelser, som har Indflydelse paa et Skibs Rulning. 5 4. Naar et Skib, der flyder i stille Vand, brin- ges ud af sin oprejste Ligevægtsstilling ved Drejning om en vandret, langskibs Akse og derefter overlades til sig selv, vil det i Reglen søge at vende tilbage til denne Stilling. Skibet vil da ankomme til den oprej- ste Ligevægtsstilling med en vis Vinkelhaslighed, som bringer det forbi Stillingen, hvorefter del vil svinge frem og tilbage med aftagende Udslag, til det endelig kommer i Hvile. Ser man bort fra Vandets og Luftens Modstande mod Bevægelsen, fordi disses. Indvirkning kun er ringe, og antager man endvidere, at Rulningsudslagene er mindre end 15°, har man tilnærmelsesvis: T 2k Vm’ hvor T er Tidsperioden for en Dobbeltsvingning fra en Yderstilling og tilbage igen, 'k er Skibets samlede Masses Inertiarm m. II. t. Omdrejningsaksen, og in er Skibets tværskibs Metacenlerhøjde. Den tværskibs Metacenlerhøjde har sit øverste Punkt i Me lacentret M, se Fig. 1, hvis Plads udelukkende er afhængig af Skibets ydre Form og Dimensioner, hvoraf især Bredden har Betydning; medens dens nederste Punkt er Tyngdepunk- tet G af Skibets Skrog med Rejsning, Inventar, Mandskab, Proviant, Vand, Ladning og (eventuel) Ballast. Man ser, at Svingningsperioden er ligefrem pro- portional med Inertiarmen og omvendt proportional med Kvadratroden af Metacenterhøjden, men uafhæn- gig af Rulningsudslagenes Størrelse. Et Skibs Rulning i Søgang er meget forskellig fra dets Rulning i stille Vand, fordi Aarsagerne til den første Bevægelse, som nævnt i § 1, c og d, paavirker Skibet med nogenlunde regelmæssige Mellemrum; men det er dog indlysende, at de Størrelser, som har Indflydelse paa Rulningen i stille Vand, ogsaa i nogen Grad maa have Indflydelse paa Rulningen i Søgang. Antager man nu, at el regelmæssigt System af Bølger ruller ind mod Skibet saaledes, at Skibets Længderetning er parallel med Bølgeryggene, vil dette som Regel medføre, at Skibets Rulningsudslag bliver de størst mulige, men samtidig bliver de to andre ufrivillige Bevægelser, Duvningen og Hopningen, saa smaa som muligt. Ved Bølgernes Tidsperiode t for- staar man da Tidsforløbet mellem to paa hinanden følgende Bølgetoppes Passage forbi Skibet. Følgende tre Hovedtilfælde kan da indtræde under de forudsatte Omstændigheder: 1) T : t lig en lille Størrelse vil medføre, at Ski- bets Dæk holder sig omtrent parallel med Bolgernes Profil, altsaa store Rulningsudslag. 2) T=t angiver, al der er Ligetidighed (Syn- kronisme eller Resonans) mellem Skibets og Bølger- nes Svingninger, hvilket altid maa medføre, at Rul- ningsudslagene fra ganske smaa Værdier vokser op til meget store. Det er naturligvis et Undtagelses- tilfælde, at de to Perioder er nøjagtig lige store, men selv om Forholdet T : t kun er omkring Tallet 1, vil Rulningerne dog blive meget store. 3) T : t lig en stor Størrelse vil medføre, at Ski- bets Rulningsndslag bliver smaa. De engelske Kampskibe, som blev bygget i Eng- land i Tiden fra 1870—1890, var ikke pansrede paa hele Skibssidens Længde. For at skaffe disse Skibe Evne til nogenlunde at holde sig i den oprejste Stil- ling, hvis de upansrede Ender blev ødelagt i Kamp, var det nødvendigt at give dem en stor Bredde, hvilket medførte en usædvanlig stor Metacenlerhøjde, der f. Eks. i »Inflexible« blev 2,44 m, medens man nu til Dags i Skibe af samme Størrelse anvender 1,22 ni. Herved blev »Inflexible«s Rulningsperiode i stille Vand omtrent 10 Sekunder, og da Atlanterhavets Bøl- geperioder svinger mellem 7 og 12 Sekunder, kom dette Skib nærmest ind under det andet af oven- nævnte tre Tilfælde.