Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sted: København
Sider: 663
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
4 3. Watts* Vandkammer. Den nuvæ-
rende Chefkonstruktør i den engelske. Marine, Sir Phi-
lip Watts, holdt i Aarene 1883 og 1885 Foredrag i
den engelske MarineingeniørforeningsThe Institution
of Naval Architecls«, hvori han offentliggjorde Resulta-
terne af sine Forsøg vedrørende Dæmpning af Rulninger
ved Hjælp af frit svingende Vand (i det følgende kal-
det »Slingrevandet«) i et tværskibsliggende Vandkam-
mer, anbragt ombord i det engelske Krigsskib »In-
flexible«.
Delte Skibs Deplacement (Vægt) var ca. 11 900 Is;
ved Forsøgene benyttede Watts tre Vandmængder,
nemlig 80 ts, 40 Is og 20 ts, og kom derved til det Re-
sultat, al Rulningerne blev næsten bragt fuldstændig
til Ophør ved Anvendelsen af de 40 ts Slingrevand,
medens de to andre Vandmængder i ringere Grad vir-
kede dæmpende paa Rulningerne.
For at opnaa en fysisk Forstaaelse af dette til-
syneladende mærkelige Resul lat maa man først søge
at skaffe sig et Overblik over de Størrelser, som har
Indflydelse paa et Skibs Rulning.
5 4. Naar et Skib, der flyder i stille Vand, brin-
ges ud af sin oprejste Ligevægtsstilling ved Drejning
om en vandret, langskibs Akse og derefter overlades
til sig selv, vil det i Reglen søge at vende tilbage til
denne Stilling. Skibet vil da ankomme til den oprej-
ste Ligevægtsstilling med en vis Vinkelhaslighed, som
bringer det forbi Stillingen, hvorefter del vil svinge
frem og tilbage med aftagende Udslag, til det endelig
kommer i Hvile.
Ser man bort fra Vandets og Luftens Modstande
mod Bevægelsen, fordi disses. Indvirkning kun er ringe,
og antager man endvidere, at Rulningsudslagene er
mindre end 15°, har man tilnærmelsesvis:
T 2k
Vm’
hvor T er Tidsperioden for en Dobbeltsvingning fra
en Yderstilling og tilbage igen, 'k er Skibets samlede
Masses Inertiarm m. II. t. Omdrejningsaksen, og
in er Skibets tværskibs Metacenlerhøjde.
Den tværskibs Metacenlerhøjde har sit øverste
Punkt i Me lacentret M, se Fig. 1, hvis Plads
udelukkende er afhængig af Skibets ydre Form og
Dimensioner, hvoraf især Bredden har Betydning;
medens dens nederste Punkt er Tyngdepunk-
tet G af Skibets Skrog med Rejsning, Inventar,
Mandskab, Proviant, Vand, Ladning og (eventuel)
Ballast.
Man ser, at Svingningsperioden er ligefrem pro-
portional med Inertiarmen og omvendt proportional
med Kvadratroden af Metacenterhøjden, men uafhæn-
gig af Rulningsudslagenes Størrelse.
Et Skibs Rulning i Søgang er meget forskellig
fra dets Rulning i stille Vand, fordi Aarsagerne til den
første Bevægelse, som nævnt i § 1, c og d, paavirker
Skibet med nogenlunde regelmæssige Mellemrum;
men det er dog indlysende, at de Størrelser, som har
Indflydelse paa Rulningen i stille Vand, ogsaa i nogen
Grad maa have Indflydelse paa Rulningen i Søgang.
Antager man nu, at el regelmæssigt System af
Bølger ruller ind mod Skibet saaledes, at Skibets
Længderetning er parallel med Bølgeryggene, vil dette
som Regel medføre, at Skibets Rulningsudslag bliver
de størst mulige, men samtidig bliver de to andre
ufrivillige Bevægelser, Duvningen og Hopningen, saa
smaa som muligt. Ved Bølgernes Tidsperiode t for-
staar man da Tidsforløbet mellem to paa hinanden
følgende Bølgetoppes Passage forbi Skibet. Følgende
tre Hovedtilfælde kan da indtræde under de forudsatte
Omstændigheder:
1) T : t lig en lille Størrelse vil medføre, at Ski-
bets Dæk holder sig omtrent parallel med Bolgernes
Profil, altsaa store Rulningsudslag.
2) T=t angiver, al der er Ligetidighed (Syn-
kronisme eller Resonans) mellem Skibets og Bølger-
nes Svingninger, hvilket altid maa medføre, at Rul-
ningsudslagene fra ganske smaa Værdier vokser op
til meget store. Det er naturligvis et Undtagelses-
tilfælde, at de to Perioder er nøjagtig lige store, men
selv om Forholdet T : t kun er omkring Tallet 1, vil
Rulningerne dog blive meget store.
3) T : t lig en stor Størrelse vil medføre, at Ski-
bets Rulningsndslag bliver smaa.
De engelske Kampskibe, som blev bygget i Eng-
land i Tiden fra 1870—1890, var ikke pansrede paa
hele Skibssidens Længde. For at skaffe disse Skibe
Evne til nogenlunde at holde sig i den oprejste Stil-
ling, hvis de upansrede Ender blev ødelagt i Kamp,
var det nødvendigt at give dem en stor Bredde, hvilket
medførte en usædvanlig stor Metacenlerhøjde, der f.
Eks. i »Inflexible« blev 2,44 m, medens man nu til
Dags i Skibe af samme Størrelse anvender 1,22 ni.
Herved blev »Inflexible«s Rulningsperiode i stille
Vand omtrent 10 Sekunder, og da Atlanterhavets Bøl-
geperioder svinger mellem 7 og 12 Sekunder, kom
dette Skib nærmest ind under det andet af oven-
nævnte tre Tilfælde.