Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

- 207 3. Gabriel Janka anbefaler al bruge Brinells Melode ved Bedømmelse af Træs Haardhed. Naar Kuglen presses ind i Endetræ, faar man regelmæssige Indtryk, og Haardhedstallet viser sig i Almindelighed proportionalt med Vægtfylden og Trykstyrken, men som Bevis paa, at Prøven har en selvstændig Værdi, anfører han følgende Eksempel. Naalelræer, der vokser op under et eensidig Vindtryk, danner brede Ringe paa Læsiden og smalle paa Vindsiden, og Træ- huggerne kalder den bredringede Side for den haarde og den smalringede Side for den bløde; mens Tryk- forsøg viser, at den smalringede Side er stærkest, giver Brinellprøven Værdier, der er i Overensstem- melse med Træhuggernes Erfaringer. 5. Mc Garvey Cline giver en Oversigt over de udstrakte Træundersøgelser, det amerikanske Forst- væsen har udført og over de benyttede Forsøgsappa- rater. Brinellprøven bruges i en noget ændret Form. 2 4. Rust og Rustbeskyttelsesmidler. 1. Allerton S. Cushmann skriver om amerikan- ske Rustforsøg. Kunde man fremstille en fuldkom- men tæt Maling paa Jernet ,vilde Pigmentets Natur være uden Betydning, men selv i den bedste Maling vil der trænge Fugtighed ind, der kan fremkalde elektrolytiske Virkninger mellem Jernet og Pigmen- tet, og dettes Natur kommer derved til at spille en Rolle. Metalliske Pigmenter og Pigmenter, der er gode Ledere for Elektricitet, bør derfor som Regel undgaas. For direkte at undersøge Pigmenternes rustfremmende eller rusthæmmende Virkninger blev 50 forskellige Pigmenter udrørt i Vand, i hvilket der stilledes blankt Jern, og hvorigennem der lededes Luft; herved viste alle stærkt basiske Pigmenter, f. Eks.BIymønje og Blyhvidt sig stærkt rusthæmmende. At Kromalpigmenter (f. Eks. Kaliumkromat) virker beskyttende, naar de er syrefri (hvilket ikke altid er Tilfældet, da mange udfældes af sure Opløsninger), har længe været kendt, og ogsaa her visle et basisk Blykromat (American V e r m i 11 i o n) sig be- skyttende. Derpaa blev Pigmenterne udrørt i een og samme Fernis og strøget paa Slaalplader, der op- stilledes i Atlantic City til Observation. Ved disse Forsøg viste Zinkoxyd, Baryt, Gibs og ren Lin- oliefernis (3 Lag) sig meget daarlige, medens Bly- forbindelser og Kromater stod sig godt, navnlig Ame- rican Vermillion, Kromgrønt, Bly- & Zinkkromat, Zinkkromat, Zink- & Baryumkromat, sort Jernoxyd og sublimeret Blyhvidt. 3. Gustave W. Thompson fremhæver, al Maler- farvers Beskyttelsesevne afhænger af Lagets Tyk- kelse, ikke af dets Vægt, og at Far veblandingens Egenskaber paa samme Maade betinges af Enkelt- stoffernes Rumforhold, ikke Vægtforhold. Ved Be- dømmelsen af en Pigmentblanding bør man derfor undersøge Blandingsforholdet efler Rumfang. F. Eks. vil en Blanding af 82 Vægtprocent Mønje og 18 Vægt- procent Ler bestaa af 57,4 Volumenprocent Mønje og 42,6 Volumenprocent Ler. 4. F. N. S pelle r meddeler, at de amerikanske Erfaringer med Varmtvandsledninger af Støbejern og blødt Staal gaar ud paa, at Rustangrebet er lige stærkt i begge Arter, eller i alt Fald kun lidet stær- kere i de støbte Rør. 5. Frank Lyon har anstillet en Del Rustforsøg efter Heyn & Bauers Metode. Som bekendt vil al- kaliske Opløsninger (f. Eks. af Natriumkarbonat, Natriumhydroxyd, Kalk) fremme eller hæmme Rust- dannelsen, eftersom de er mer eller mindre koncen- trerede. Ved at hænge en Stump Kedelplade af Staal (0,34 pCt. C.) ned i Sodaopløsninger af forskellig Fig. 26. Koncentration, fandtes de i Fig. 26 viste Resultater. Ordinaterne giver Vægttabet, Abscisserne Koncentra- tionen. Kurven a viser Vægttabet i Milligram pr. engelsk Kvadrattomme Overflade efter 30 Døgns Forløb. Kurven b viser Vægttabet efter 360 Døgns Forløb i Procent af Pladens Vægt. Kurven c viser Vægttabet efter 360 Døgns Forløb pr- engelsk Kva- drattomme Overflade i Procent af Pladens Vægt. Koncentrationen er angivet i Procent af Normal- opløsningens Koncentration, og Normalopløsningen er den, der i 1 Liter indeholder et Gramækvivalent af Stoffet. Et Grammolekyle Nas CO3 vejer 106