Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

- 206 2. Albert Grittner har forsøgt at gøre Beton vandtæt ved Tilsætning af A q u a b a r og B i b e r, men Resultatet var lidet tilfredsstillende. Mellem Virk- ningen af Biber og almindelig Stenkulstjæreolie var der ingen Forskel. I Stedet for Aquabar, som er en Sæbeopløsning, prøvede han at bruge almindelig Haandsæbe (Natronsæbe), men uden Resultat, der- imod havde blød Sæbe (Kalisæbe) en overraskende Virkning. Han opløste 8 kg Sæbe i 100 1 Vand, og da det er af Betydning, at alt opløses, tilraader han at bruge varmt Vand og filtrere gennem et tæt Væv. Med denne Vædske tilberedte han en Cementmørtel 1 : 2% og støbte Kager, 1 og 3 cm tykke; disse Ka- ger viste sig vandtætte ved henholdsvis 0,85 og 21 m Vandtryk. En lignende Virkning med Magnium- fluat kan man kun opnaa ved gentagne Strygninger, hvorved denne Behandlingsmaade bliver altfor be- sværlig og dyr. Ogsaa Cementmørtel uden Tilsæt- ning kan blive helt vandtæt, naar den fremstilles omhyggeligt, og naar Overfladen tættes med ren Ce- ment, men man kommer nemmere og billigere til Maalet ved en Sæbetilsætning. Metoden er gentagne Gange prøvet i Praksis, f. Eks. ved Fremstillingen af et Vandtaarn (600 m3) paa Margarethe Øen i Budapest. Betonens Fordyrelse beløber sig til højst 7V21 Kr. pr. m3. 4. J. Y. Jewett skriver om Forsøg, som den amerikanske Stat har ladet udføre med Betonmate- rialer. Cementen til Statsarbejder købes som Regel af private Fabrikker, kun i et enkelt Tilfælde, hvor der i en afsides Egn skulde bruges 300 000 Tønder til en Dæmning, anlagde Regeringen en Fabrik paa Stedet. Langvarige Forsøg har vist, at Roterovns- cementer er tilbøjelige til at blive skøre med Alderen; Trækstyrken aftager noget, navnlig naar Cementen er ublandet. Sandet undersøges omhyggeligt, inden det bruges, og hvor man ikke paa anden Maade har kunnet skaffe sig godt Sand, har man fremstillet det ved Knusning af Sten. Saadant kunstigt Sand giver som Regel større Trækstyrke end det naturlige; den gennemsnitlige Trækstyrke af öaarige Mørtler 1 : 3 er med naturlig Kvartssand 35 at, med knust Granil 42 at, med knust, haard Kalksten 56 at og med knust Basalt 63 at. Den gængse Mening er, at Sand, der indeholder alle Kornstørrelser i lige store Mængder, er Idealet, men Forfatteren fremhæver, at baade den største Styrke og den største Vandtæthed fremkom- mer, naar de grove Korn er i Overvægt, öaarige Forsøg med Sandcement har vist, at man kan sammenmale Cementen med 30—50 pCt. Sand og dog opnaa samme Styrke som med den rene Cement, hvilket for en stor Del skyldes Cementens Forfining; og Sandcementen er mindre tilbøjelig til at tabe i Trækstyrke i Aarenes Løb. Regeringen har derfor besluttet at bruge Sandcement til nogle afsides lig- gende Bygværker, hvor Fragten bragte Cementprisen saa højt op, at det viste sig økonomisk al stille For- malingsmaskiner op. 2 3. Træ og Træbrolægning. 2. Den danske Statsprøveanslalt offentliggør sine fra »Ingeniøren« kendte Forsøg med Stillads- brædder. 4. P. Labordère & D. Anstett giver en interes- sant Beretning om Paris’ Træbrolægning. Træ bru- ges i stigende Grad; 1. Januar 1911 var næsten 24 pCt. af Paris’ Kørebaneareal træbrolagt; det er navn- lig Makadamiseringen, men ogsaa Stenbrolægningen, der fortrænges. Byen køber Plankerne uden Mellem- handler og skærer dem selv op og imprægnerer dem, men ikke deslo mindre stiller den aarlige Vedlige- holdelsesudgift sig ret høj, sammenlignet med hvad den er for andre Kørebanematerialer. Træbrolæg- ningen holder gennemsnitlig 9 Aar, men i de mest befærdede Gader kun 5—6 Aar. Haar de Træsorter har vist sig uhensigtsmæssige, nu bruges udeluk- kende harpiksrigt Naaletræ (Strandfyr, Skovfyr, Rødgran), og Klodserne bliver straks efter Afskærin- gen dyppede i tung Stenkulstjæreolie, der er rig paa Phenoler; i snævre og lidet trafikerede Gader raad- ner Klodserne imidlertid, hvorfor man er ved at gaa over til Kedelimprægnering under 5at Tryk. Im- prægneringen formindsker Vandindsugningsevnen og dermed Klodsernes Arbejden; ogsaa Trykstyrken for- øges, naar Imprægneringsbadet har en høj Tempe- ratur; 130—140" anbefales som den bedste, og Im- prægneringsvarigheden bør være 3 Timer. Olien bør ikke indeholde nævneværdige Mængder af Stoffer, der er flygtige ved 400'’. Klodser, der er saaledes behandlede, er dog endnu ret vandsugende, saa at Styrken aftager, naar de lægges i Vand. Herpaa kan der bødes noget ved at iblande Olien 0,6 pCt. Na- triumkarbonat eller 0,1 pCl. Natriumsilikat, men del bedste er at dyppe de imprægnerede Klodser 10 Mi- nutter i Stenkulsbeg (110°), hvorved der dannes et vandtæt Overfladelag; Neddypningen maa vare 10 Minutter, for at de Smaahuller, som den undvigende Celleluft danner i Overfladelaget, atter kan faa Tid til at lukke sig. Ved Færdslen vil Overfladelaget af- slides, og Kørebanen maa derfor fra Tid til anden overtjæres.