Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sted: København
Sider: 663
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 206
2. Albert Grittner har forsøgt at gøre Beton
vandtæt ved Tilsætning af A q u a b a r og B i b e r,
men Resultatet var lidet tilfredsstillende. Mellem Virk-
ningen af Biber og almindelig Stenkulstjæreolie var
der ingen Forskel. I Stedet for Aquabar, som er en
Sæbeopløsning, prøvede han at bruge almindelig
Haandsæbe (Natronsæbe), men uden Resultat, der-
imod havde blød Sæbe (Kalisæbe) en overraskende
Virkning. Han opløste 8 kg Sæbe i 100 1 Vand, og
da det er af Betydning, at alt opløses, tilraader han
at bruge varmt Vand og filtrere gennem et tæt Væv.
Med denne Vædske tilberedte han en Cementmørtel
1 : 2% og støbte Kager, 1 og 3 cm tykke; disse Ka-
ger viste sig vandtætte ved henholdsvis 0,85 og 21 m
Vandtryk. En lignende Virkning med Magnium-
fluat kan man kun opnaa ved gentagne Strygninger,
hvorved denne Behandlingsmaade bliver altfor be-
sværlig og dyr. Ogsaa Cementmørtel uden Tilsæt-
ning kan blive helt vandtæt, naar den fremstilles
omhyggeligt, og naar Overfladen tættes med ren Ce-
ment, men man kommer nemmere og billigere til
Maalet ved en Sæbetilsætning. Metoden er gentagne
Gange prøvet i Praksis, f. Eks. ved Fremstillingen
af et Vandtaarn (600 m3) paa Margarethe Øen i
Budapest. Betonens Fordyrelse beløber sig til højst
7V21 Kr. pr. m3.
4. J. Y. Jewett skriver om Forsøg, som den
amerikanske Stat har ladet udføre med Betonmate-
rialer. Cementen til Statsarbejder købes som Regel
af private Fabrikker, kun i et enkelt Tilfælde, hvor
der i en afsides Egn skulde bruges 300 000 Tønder
til en Dæmning, anlagde Regeringen en Fabrik paa
Stedet. Langvarige Forsøg har vist, at Roterovns-
cementer er tilbøjelige til at blive skøre med Alderen;
Trækstyrken aftager noget, navnlig naar Cementen
er ublandet. Sandet undersøges omhyggeligt, inden
det bruges, og hvor man ikke paa anden Maade har
kunnet skaffe sig godt Sand, har man fremstillet det
ved Knusning af Sten. Saadant kunstigt Sand giver
som Regel større Trækstyrke end det naturlige; den
gennemsnitlige Trækstyrke af öaarige Mørtler 1 : 3
er med naturlig Kvartssand 35 at, med knust Granil
42 at, med knust, haard Kalksten 56 at og med knust
Basalt 63 at. Den gængse Mening er, at Sand, der
indeholder alle Kornstørrelser i lige store Mængder,
er Idealet, men Forfatteren fremhæver, at baade den
største Styrke og den største Vandtæthed fremkom-
mer, naar de grove Korn er i Overvægt, öaarige
Forsøg med Sandcement har vist, at man kan
sammenmale Cementen med 30—50 pCt. Sand og
dog opnaa samme Styrke som med den rene Cement,
hvilket for en stor Del skyldes Cementens Forfining;
og Sandcementen er mindre tilbøjelig til at tabe i
Trækstyrke i Aarenes Løb. Regeringen har derfor
besluttet at bruge Sandcement til nogle afsides lig-
gende Bygværker, hvor Fragten bragte Cementprisen
saa højt op, at det viste sig økonomisk al stille For-
malingsmaskiner op.
2 3. Træ og Træbrolægning.
2. Den danske Statsprøveanslalt offentliggør
sine fra »Ingeniøren« kendte Forsøg med Stillads-
brædder.
4. P. Labordère & D. Anstett giver en interes-
sant Beretning om Paris’ Træbrolægning. Træ bru-
ges i stigende Grad; 1. Januar 1911 var næsten 24
pCt. af Paris’ Kørebaneareal træbrolagt; det er navn-
lig Makadamiseringen, men ogsaa Stenbrolægningen,
der fortrænges. Byen køber Plankerne uden Mellem-
handler og skærer dem selv op og imprægnerer dem,
men ikke deslo mindre stiller den aarlige Vedlige-
holdelsesudgift sig ret høj, sammenlignet med hvad
den er for andre Kørebanematerialer. Træbrolæg-
ningen holder gennemsnitlig 9 Aar, men i de mest
befærdede Gader kun 5—6 Aar. Haar de Træsorter
har vist sig uhensigtsmæssige, nu bruges udeluk-
kende harpiksrigt Naaletræ (Strandfyr, Skovfyr,
Rødgran), og Klodserne bliver straks efter Afskærin-
gen dyppede i tung Stenkulstjæreolie, der er rig paa
Phenoler; i snævre og lidet trafikerede Gader raad-
ner Klodserne imidlertid, hvorfor man er ved at gaa
over til Kedelimprægnering under 5at Tryk. Im-
prægneringen formindsker Vandindsugningsevnen og
dermed Klodsernes Arbejden; ogsaa Trykstyrken for-
øges, naar Imprægneringsbadet har en høj Tempe-
ratur; 130—140" anbefales som den bedste, og Im-
prægneringsvarigheden bør være 3 Timer. Olien bør
ikke indeholde nævneværdige Mængder af Stoffer,
der er flygtige ved 400'’. Klodser, der er saaledes
behandlede, er dog endnu ret vandsugende, saa at
Styrken aftager, naar de lægges i Vand. Herpaa kan
der bødes noget ved at iblande Olien 0,6 pCt. Na-
triumkarbonat eller 0,1 pCl. Natriumsilikat, men del
bedste er at dyppe de imprægnerede Klodser 10 Mi-
nutter i Stenkulsbeg (110°), hvorved der dannes et
vandtæt Overfladelag; Neddypningen maa vare 10
Minutter, for at de Smaahuller, som den undvigende
Celleluft danner i Overfladelaget, atter kan faa Tid
til at lukke sig. Ved Færdslen vil Overfladelaget af-
slides, og Kørebanen maa derfor fra Tid til anden
overtjæres.