Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

205 - Maade (Fig. 24). At ogsaa Kanterne langs Stød- fugerne ødelægges, forklarer Forfatteren ikke, men Fig. 23. Fig. 24. Grunden er formentlig følgende: Naar Stenene svin- der ved Udtørring eller Frost, dannes der en finRevne mellem Sten og Fugemørtel, og Stenkanten, der nu ikke er støttet af Fugemørtlen, vil da lettere fryse i Stykker. 4. A. Hambloch kritiserer de af Kloes anbefa- lede Mørtelblandinger, de er altfor trassrige. Under Diskussionen fremkom A. Poulsen, Lem- vig, med en Kritik af Hamblochs Blandingsforhold, der var beregnet under Forudsætning af 36 pCt. SiO2 i Trassen, mens den kun indeholdt 22 pCt. Tabellen var derfor meningsløs. Naar Hambloch paastod, at en Trasstilsætning ikke virkede svæk- kende paa Beton, var han i Uoverensstemmelse med sin egen Tabel, der til Jernbetonpæle anbefalede en ringere Trasstilsætning end til almindelig Beton, thi dette kunde kun motiveres ved Trassens svækkende Virkning. 5. A. T. Goldbeck & F. M. Jacksen skriver om Prøvning af Ballastskærver i Amerika. Sejgheden prøves ved at anbringe smaa cylindriske Stenstyk- J<er i et Fald værk og lade Hammeren (2 kg) falde fra 1, 2, 3 .... Centimeters Højde ,indtil Bruddet sker. Antallet af taalte Slag er et Maal for Sejg- heden. Slidfastheden bestemmes dels paa en Slibe- skive med paastrøet Sand, dels i Tromler Fig. 25. (Fig. 25). Efter 10 000 pulveriserede Materiale Maskevidde er 0,16 cm, Omdrejninger frasigtes del med en Traadsigle, hvis og som Maal for Slidfast- heden bruges Pulverets Vægt udtrykt i pCt. af de indfyldte Skærvers Vægt. Da Skærverne ikke blot slider, men ogsaa slaar mod hinanden, bliver Prøven ogsaa en Sejghedsprøve. Pulverets sammenkittende Evne undersøges ved at sammenmale det med Vand og forme smaa Cylindre, hvis Slagstyrke prøves efter Tørring. Som Resultat af en Mængde Forsøg angives følgende Middeltal: Stenart Slidtab Sejghed Antal Slag Kitteevne Antal Slag paa Skive1) i Tromle2) Andesit . . 8,7 3,8 18 196 Basalt 8,1 2,9 18 108 Diabas 6,9 2,7 20 101 Diorit 5,4 3,3 16 28 Gabbro . . . 6,6 3,0 15 44 Granit ... . 4,5 4,5 12 18 Kalksten . . 16,8 5,2 8 54 Sandsten . . . 15,0 5,7 12 62 Ved at sammenholde Laboratorieforsøgene med de praktiske Erfaringer har det vist sig, at Kitteevnen og Slidtabel paa Skiven ikke egner sig til at bedømme Materialerne efter, men at Resultaterne af Sejgheds- og Tromleprøven er i Overensstemmelse med de praktiske Erfaringer. 2 0. Beton. 1. Cyril de Wyrall skriver om sine praktiske Erfaringer vedrørende elektrolytisk Virkning paa Be- ton. Tør Beton leder ikke Elektriciteten, mens fug- tig Beton er en forlræffelig Leder, der ved Strøm- mens Gennemgang omdannes til en Dejg, der i tørret Tilstand smuldrer mellem Fingrene. Da Spørgs- maalet skulde til Behandling paa Kongressen, ind- traf der et mærkeligt Brev fra Forfatteren, der be- klagede ikke al kunne komme til Stede og give den fornødne Forklaring, uden hvilken lians Skrift let kunde blive misforstaaet, hvorfor han gerne vilde tage det tilbage, saa der ingen Diskussion blev om det. Fra anden Side oplystes, at der i U. S. A. kun kendes eet Tilfælde, hvor Beton i Praksis er bleven ødelagt ved Elektrolyse. ’) Angivet i Gram pr. 1000 Omdrejninger; Cylindrenes Dia- meter er 25 mm. 2) Angivet som Pulverets Vægt i 0/0 at de indfyldte Skærvers Vægt. Ved at dividere dette Tal op i 40 faas den franske Koefficient, der er meget brugt som Maal for Slidfastheden.